Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: forekomme

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
forekomme vb., -r, forekom, forekommet (foran fælleskønsord forekommen el. forekommet), forekomne (jf. § 31-34); en forekommen el. forekommet fejl; et forekommet tilfælde; hidtil forekomne tilfælde; naturligt forekommende; sjældent forekommende; i alle forekommende tilfælde

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

forekomme verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ..kom, -t; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -n eller -t, -t, ..komne [ˈfɒːɒˌkʌmˀə] efter nedertysk vorkommen 1 umiddelbart give indtryk af at være; tilsyneladende være virke | synes 1.a stå svagt i éns erindring foresvæve 2 være at finde; optræde som fænomen findes 3 af og til indtræffe; nogle gange finde sted; hænde | ske

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • forekomme: forefalde, eksistere, indtræffe, ske, passere; findes, være, se ud, synes, se ud til, bæres for, ane, foresvæve, tykkes

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
forekomme forekomme, v. forekomme (d. v. s. fỏrekòmme). Høysg.AG.62. præt. -kom; part. -kommet ell. (nu l. br. i rigsspr.; jf. Feilb.) -kommen (som fk.: Gram.Breve.59. Gylb.III. 172. (sj.) efter have: Buchh.UH.83). vbs. (nu sj.) -else (Moth.K277. VSO. D&H.), jf. Forekomst.   m. h. t. dannelsen af de sammensatte tider er brugen (i nogle bet.) vaklende (jf. Mikkels.Ordf.422ff.); i bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
1. Hvilke opslagsord?
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 2. Tegn
De gældende retskrivningsregler om de almindelige og de særlige tegn

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle

Ordlister

Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
hos du og jeg
På forsiden af et magasin har jeg set overskriften: "Sikkerhed begynder hos DU OG JEG". Jeg synes bestemt det burde være "… hos dig og mig".
ondere og slemmere
Er der noget der hedder ondere, ondest og slemmere, slemmest, eller skal man altid bruge værre og værst i stedet?
pyrschjagt, svejs(hund)
Jægere og andre fagfolk skriver altid schweiss, schweisshund og pürschjagt, men disse skrivemåder står ikke i Retskrivningsordbogen. Her finder man i stedet ...
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
til eller for
Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en ...
Vestskoven, en Vestkov/vestskov
Vestskoven er navnet på et skovområde. Men skal man skrive ordet med stort eller lille v i en sætning som "I 1967 vedtog Folketinget at anlægge en Vestskov på ...
chip, chips, kartoffelchip, kartoffelchips
Hvad hedder chips (altså dem man spiser) i ental?
en eller et læk
Når jeg slår op i ordbøgerne, kan jeg se at ordet læk (i betydningen ’lækage, utæthed’) kun kan bruges i fælleskøn, altså en læk, men jeg synes oftere og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Proprier og Skandinavien
Hvorfor medtages kun få proprier i Den Danske Ordbog, og hvad dækker begrebet "Skandinavien" egentlig over?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Amerikanere, russere og andet godtfolk
af Jørn Lund, november 1987
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1988
Bod
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Køn
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Udtale
af Erik Hansen, april 1992
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1990
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990
Udtale
af Jørn Lund, september 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Spritny
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ord og bogstaver i tal

Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Udbredt genvariant påvirker læseevnen
En ny undersøgelse fra Oxford Universitet viser at dårlig læseevne kan skyldes en ganske almindelig og udbredt genvariant.
Sproget i DR — forkert, engelsk og groft?
Dansk Sprognævn har – på opfordring af DR – udarbejdet en tilstandsrapport over sproget i DR.
Ny hjemmeside om bogstaver og lyde i dansk
Bogstavlyd er et nyt netsted hvor man kan få overblik over hvilke lyde de danske bogstaver svarer til.
Grammatik over det Danske Sprog I-III
Den 18. maj 2011 udkommer Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det Danske Sprog I-III.
NyS 42 ”Dansk talesprog” er udkommet
NyS 42 er det første NyS-bind fra 2012. Det er et temanummer om dansk talesprog med fokus på grammatik og forholdet mellem grammatik og fonetik.
Engang kunne noget også være træls på Sjælland og Fyn
'At noget er træls' forbindes i dag hovedsageligt med jysk sprogbrug, men for eksempel er københavneren Georg Brandes (1842-1927) citeret for at have brugt ...
Fundamentfeltet og dets udfyldning i talt sprog
Ny gammel ordbog
Den historiske "Meyers Fremmedordbog" er nu online.
Nyt fra Sprognævnet 2014/4: Retskrivning med retskrivning på
Så er årets sidste Nyt fra Sprognævnet udkommet.
Kathrine Thisted-ph.d.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Eksamen
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005