Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fol

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
fol: i fol (OM HOPPE drægtig)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fol substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfoˀl] måske oprindelig et adjektiv; beslægtet med fole og føl i fol drægtig • om hoppe fol. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = folio fole verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfoːlə] svensk fåla, engelsk foal; beslægtet med føl føde et føl • om hoppe

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fol Fol, subst. (nu kun dial.: (i) fole. Reenb.I.4. jf. Feilb.II.5). (fsv. (i)fol, sv. dial. ifola, drægtig; maaske opr. et adj. (jf. Feilb. II.5 samt II. Far); besl. m. I. Fole, III. fole, Føl osv.; jf. ifole(t); især landbr.) kun i forb. i fol, om hoppe: drægtig. *tusind Tak for Hopperne! | O! vare de i Fole, | Hvor vilde jeg af Glæde lee!

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

råmælksost
Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
mænds og kvinders kulør og glæde ved hinanden
Hvad hedder det når en person får sin ungpigekulør igen - og der er tale om en mand? Hvad kalder man en kvinde der er glad for mænd, hvor man i den samme ...
plus 10 års erfaring
Kan jeg har plus 10 års erfaring betyde andet end præcis 10 års erfaring?
på den anden side (af) brændestablen
Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet af er udeladt. Som eksempel kan jeg nævne "Skuret ligger på den anden side brændestablen" i stedet for ...
solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
spot on
Jeg støder oftere og oftere på udtrykket spot on, men hvad betyder det egentlig, og hvordan skrives det korrekt?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?

SprogbrevetDR

Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1995
Sproglige samværsregler
af Erik Hansen, maj 1995
Flere end og mere end
af Erik Hansen, september 1985
Udtale
af Erik Hansen, november 1985
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Islandske sagaer var ikke blot underholdning
Norsk ph.d. i nordisk litteratur fortæller i en artikel på Videnskab.dk at de islandske sagaer også skulle formidle viden.
Danske dialekter har det fint
Videnskab.dk omtaler 4. juni en undersøgelse som viser at danskerne gerne taler dialekt.
Hvad betyder "han går inte av för hackor"?
Han er ikke til at kimse ad! Ny netordbog oversætter 20.000 drilske svenske udtryk og vendinger til dansk
Tegnsprog er døves modersmål, ikke et hjælpemiddel
Udsendelsen "Sproglaboratoriet" på P1 har set nærmere på hvad tegnsprog er og hvad en officiel anerkendelse af sproget ville betyde for Danmarks ca. 5000 døve.
SKAT har styr på sproget
På sprogmuseet.dk kan man læse at SKAT siden 2008 har omskrevet 4000 standardtekster i forsøget på at opnå mere tilfredse kunder og færre opkald. Det skriver ...
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.
Efterskole er et springbræt for ordblinde
Et ophold på en ordblindeefterskole er gavnligt både socialt og fagligt for ordblinde unge, konkluderer en ny undersøgelse.
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?
Prøv dine scrabble-evner af til DM i scrabble
For tredje år i træk afholder Dansk Scrabbleforening DM i scrabble, og du kan stadig nå at være med.
Ny hjemmeside for ordblinde
Ordklar.dk er en ny hjemmeside med bl.a. flere timers videoundervisning og over 500 opgaver.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.