Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: finne

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

finne sb., -n, -r, -rne (person fra Finland; fiskefinne)

Den Danske Ordbog

finne1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r eller (uofficielt) -re, -rne [ˈfenə] • pluralis: [ˈfenˀʌ] person fra Finland, især en person med finsk som modersmål sjældent finlænder finlandssvensker finne2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈfenə] svensk fena, tysk Finne; af en rod med betydningen 'spids' 1 flad, udvendig hudfold der sammen med flere tilsvarende hudfolder udgør bevægelses- og styreorganerne hos fisk og visse andre havdyr, fx hvaler 2 flad, finnelignende indretning med stabiliserende funktion, fx på en båd eller en bil 3 sport = svømmefod

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Finne,1  I. Finne, en. (især i bet. “laplænder”, nu kun foræld. ell. (ved efterligning af) no.: Fin JFriis.74. NordBrun.D. 243. VSO. MO. ADJørg.NH.I.41. KNyrop. TovesTryllering.(1907).64). flt. -r (ænyd. fin(ne), lap, finlænder, glda. fyndhæ, flt., finlændere (Rimkr.), oldn.
Finne,2 II. Finne, en. flt. -r ell.  d. s. (3Mos.11.9(Chr.VI)). (glda. finde (flt.), sv. fena, fsv. fina, eng. fin, ty. finne; vist besl. m. lat. pinna, pil, murtinde, fiskefinne; jf. Pind samt III. og IV. Finne) 1) bevægelsesredskab hos dyr, der lever i vandet (især fisk), samt (zool.) hos visse lavere dyr (blæksprutter, snegle ofl.), bestaaende af en flad hudfold.
Finne,3 III. Finne, en. flt. -r. (ænyd. finde, sv. finne, no. dial. finn; fra mnt. vinne ell. ty. finne; maaske sa. ord som II. Finne) 1) (nu sj.) d. s. s. Filipens. jeg har større Smag i et smukt Ansigt med Finder, end et gemeent, som er glat. Overs.afHolbLevned.253. *Kan hun | da giøre ved, at en Finde dig Næsetippen vanhælder?
Finne,4   IV. Finne, en. (vist sa. ord som III. Finne; jf. mnt. vinne, svulst) fedt (ansamling); fedme. Feilb. (u. 1. finde).   uden for dial. nu kun (slagt.) i ssgr. som: (slagteren taler) om Slagfinde, naar han griber om Lyskefolden, om Rumpefinde, naar han fatter om Hudfolden paa Siderne af Haleroden, om Brystfinde,
V. Finne, en. (vist efter sv. fena; jf. Støbefinne; fagl.)
ujævnhed ell. fremspringende rand ell. flig som fremkommer under støbning. en Sax (bevæger) sig rundt for at afklippe de Ujevnheder (“Finner”), der efter Støbningen findes paa Siderne af de smaa Guldstænger. IllTid.12/10 1873(om møntfabrikation). Derefter kommer et stort arbejde med at afmejsle “finner”.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Bryssel og Bruxelles
af Erik Hansen, marts 1986
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994
Hovedstæder
af Erik Hansen, februar 1986
Tekstning
af Erik Hansen, april 1992

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Svenskere nikker opad
Ny forskning fra Københavns Universitet belyser hvordan gestikken som følgesvend til vores verbale sprog har forskellig betydning kulturer og lande imellem.