Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: finlænder

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

finlænder sb., -en, -e, -ne (finne)

Den Danske Ordbog

finlænder substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ne [ˈfenˌlεnˀʌ] person fra Finland, især en person med finsk som modersmål – sjældent finne

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Finlænder  Finlænder, en. flt. -e. (til propr. Finland; jf. I. Finne) beboer af Finland. vAph.(1759). MO. (u. Fin). (svensk) tales eller forstaas af alle dannede Finlændere. VilhThoms.Afh.II.36. Svensk-Finnerne eller Finlænderne, som de kalder sig i Modsætning til Finnerne. EMikkels. (DagNyh.22/11922.15.sp.6).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Bryssel og Bruxelles
af Erik Hansen, marts 1986
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994

Temaer

Leg og lær