Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fem

Mente du: ferm| frem| em| fm | se flere forslag | fe| dem| fed| fer| fes| fez| fim| lem| nem| rem| fej

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
fem talord, i sms. fem-, fx femkrone; nul komma fem; ved sine fulde fem

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fem talord (mængdetal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfεmˀ] • i de fleste sammensætninger: [ˈfεm-] også i formen: 5 norrønt fim(m), oldengelsk fif, græsk pente; muligvis beslægtet med finger, oprindelig betydning muligvis 'fingrene' tallet 5 femte de (fem) olympiske ringe de fem med hinanden forbundne cirkler i farverne sort, gul, grøn, rød og blå, fx på en hvid baggrund i det olympiske flag • symboliserer den olympiske bevægelse en lille fjer kan blive til fem høns talemåde rygter overdriver • efter H.C. Andersens eventyr "Det er ganske vist" fem- seks fem eller seks; mellem fem og seks eller deromkring 5-6 | fem til seks fire- fem fire eller fem; mellem fire og fem eller deromkring 4-5 | fire til fem have ti tommelfingre eller have fem tommelfingre (på hver hånd) overført være meget klodset; være fummelfingret – uformelt ikke fem flade øre ingenting; ingen ikke fem (mange, ..) potter pis værd ikke noget værd overhovedet; uden værdi – uformelt klør fem overført de fem fingre eller hele hånden – uformelt lade fem og syv være lige overført udvise ligegyldighed eller skødesløshed lade stå til nul komma fem meget kort tid; et øjeblik ved sine fulde fem overført i stand til at tænke klart; tilregnelig ved sine sansers fulde brug

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lade fem og syv være lige: lade stå til, være ligeglad
  • lade syv og fem være lige: tage sig det let, være ligeglad

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fem,1 I. Fem, en ell.  et (Moth.F136). best. f. -men; flt. -mer. (af II. fem; jf. Femmer 2) terningside ell. kortblad, der har fem øjne. Jeg fik en Fem i Ruder. VSO. Tærningerne rullede klingende hen over Stenbordet . . han saae to Sexer og en Fem. Ing.EF.II.46. Seksen, Fem'en og Toen i Ruder. VortHj.IV1.47. GlSpil.6. Feilb.IV.139.
fem,2 II. fem, num. Høysg.AG.14. (æda. fæm, oldn. fimm, got. fimf, lat. quinque, gr. pénte; jf. femten) tallet 5.  1) i alm. *Der dansed fire, der dansed fem, | Elverkongens Datter rækker Haanden frem. DFU.nr.7.3. Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk. Matth.14.17. (børnene var) ved femb Aars Aveløßhed . . blevne saa haard nackede og selv raadige.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

5. Ordklasseangivelse
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
4. Dobbeltformer
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 2. Tegn
De gældende retskrivningsregler om de almindelige og de særlige tegn
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kommitteret
Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller ...
mellemrum ved plus og andre matematiske operatorer
Skal man sætte mellemrum mellem tal og plustegn og andre matematiske operatorer?
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
Jesus
Jeg har længe undret mig over hvorfor det hedder Jesu fødsel, Jesu legeme, Jesu forkyndelse osv. Er der tale om en latinsk genitiv?
"Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb" - dåb i flertal
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i ...
stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
telefonnumre
Hvordan skrives telefonnumre?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Pemmican
Hvor gammelt er ordet "pemmican"?
Skole-hjem-samtale
Hvordan staves "skole-hjem-samtale"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Store eller små bogstaver: Ringsted og Vordingborg Genbrugspladser?
Skal sideordnede navne skrives med store eller små bogstaver, og må de bøjes?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Jørn Lund, december 1993
Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, juni 1994
Find fem fejl
af Jørn Lund, oktober 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1995
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Find fem fejl!
af Erik Hansen, juni 1990
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Sprogprisen 2015: Fem gange hyldest til godt sprog
Der blev klappet, sagt tillykke og skålet da i alt fem sprogpriser sent torsdag eftermiddag blev uddelt i Kulturstyrelsens lokaler i København. Folketingets og ...
Den Europæiske Sprogdag 2010: oplev rapmusik på 5 forskellige sprog
Fredag d. 24. september bliver Den Europæiske Sprogdag fejret med rapmusik fra fem forskellige lande.
Foredrag om sprog og interaktion i den politiske debat
Tirsdag d. 9. april 2013 holder Julie Askholm foredrag i den sociolingvistiske studiekreds om sproget som redskab i den politiske debat.
"Kvindelandsholdet" er kåret til Årets Ord i 2017
Bag kåringen stod radioprogrammet Klog på Sprog, Dansk Sprognævn, en jury på fem medlemmer samt et publikum bestående af gymnasieelever fra Ørestad Gymnasium.
Flersprogede børn i folkeskolens mindste klasser
Onsdag d. 14. maj afholdes konference på Holckenhavn Slot.
Det mangesprogede Sverige
Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.
Sproghistorie og identitet: Lingvistiske glans- og trusselsbilleder. Forelæsning 5. september 2008
I forbindelse med søsætningen af Europas Rødder, det nye forskningsprojekt "Roots of Europe – Language, Culture and Migrations", afholdes forelæsning ved ...
Bog fra Dansklærerforeningens sprogkonference
”Det rum[me]lige sprog” indeholder oplæg fra Dansklærerforeningens konference af samme navn der blev afholdt den 26. februar 2009.
”Pludr” – et spil om ord
”Pludr” er et netbaseret spil om ord, og det er gratis at spille.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Klima
Hvad betyder ordet klima?
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
COP 15
COPenhagen?
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Illustrationer