Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fat

Mente du: fart| fast| fnat| at | se flere forslag | fa| dat| far| gat| -at| fa.| fad| faq| bat| fag| fan| fas| fax| fit| fut| hat| kat| mat| nat| pat| rat| sat| vat| -fast

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
fat adv.; det er galt fat; få fat i; få fat på; tage fat

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fat1 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfad] fra nedertysk fat, egentlig et substantiv fat med betydningen 'greb, tag'; beslægtet med fatte 1 bruges for at udtrykke at nogen får tag eller hold i nogen eller noget, især ved hjælp af hænderne 2 bruges for at udtrykke at nogen skaffer, tilvejebringer eller finder frem til noget 3 bruges for at udtrykke at nogen kommer i kontakt med nogen 4 bruges for at udtrykke at nogen har kontrol med eller herredømme over noget 5 bruges for at udtrykke at nogen fremhæver eller påpeger noget 6 bruges for at udtrykke at noget har ordentlig kontakt eller berøring med noget 7 bruges for at udtrykke at nogen opfatter, forstår eller har indsigt i noget det er galt fat eller det er galt det forholder sig dårligt; der er noget i vejen have fat i den lange ende 1 overført være i en position hvor man er overlegen, har kontrol eller har fordel 2 overført være på sporet af en sags rette sammenhæng; være inde på noget af det rigtige tage fat 1 begynde (på); gå i gang eller give sig i kast (med) 1.a arbejde hårdt eller flittigt tage ved tage/gribe (fat) om nældens rod overført løse et problem ved beslutsom og evt. drastisk indgriben tage/gribe nogen i kraven eller tage fat i kraven på nogen gribe fat i en person, fx i kraven, eller på anden måde henvende sig til en person for at irettesætte vedkommende, forhindre vedkommende i noget el.lign. tage nogen i krebsen tage nogen i krebsen eller tage/have fat i krebsen på nogen overført tage/have et fast greb i kraven eller nakken på nogen, fx for at forhindre vedkommende i noget fat2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfad] enten præteritum participium af verbet , udviklet af forbindelse hvad er der fat (egl.: hvad er der fået) eller neutrum af adjektivet i betydningen 'lidet, manglende' bruges i spørgende eller fremsættende udtryk om hvordan noget forholder sig, ofte om en negativ tilstand stå til fatte verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfadə] fra nedertysk vaten, oprindelig betydning 'gribe med tanken' 1 forstå den egentlige mening med eller betydning af noget begribe 1.a forstå tankegangen eller opførslen hos; blive klog på 2 begynde at nære en bestemt følelse 2.a tage; gøre 3 tage fat om; gribe om – ofte højtideligt 4 omgive med en ramme, indfatning el.lign. – sjældent indfatte fatte/forstå hat ikke forstå noget som helst – især unge, især talesprog, uformelt fatte godhed for få stor sympati for, evt. blive forelsket i – gammeldags fatte/gribe pennen overført (tage initiativ til at) formulere et skriftligt indlæg fatte mod 1 blive optimistisk og forhåbningsfuld trods modgang 2 samle indre styrke til noget tage mod til sig fatte sig sørge for at blive rolig og behersket efter en sindsbevægelse; genvinde fatningen fattet fatte sig i korthed udtrykke sig kortfattet, uden at fordybe sig unødvendigt i detaljer, omsvøb m.m.

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tage fat på: gribe an, begynde, gå løs på, gå i gang med, gå i krig med, gå i clinch med
  • være fat med: (nogen el. noget): forholde sig med, være stedt, befinde sig, have det
  • tage fat: slide i det, lægge ørerne tilbage og tage fat, gå løs på, gå på med krum hals, gå i gang, gå til biddet, trække i arbejdstøjet, smøge ærmerne op, arbejde, pukle, knokle, gå i krig med, gå i clinch med, give den hele armen, rubbe neglene, tage kampen op med
  • lægge ørerne tilbage og tage fat: gå i gang, udfolde energi, gå løs på, tage fat

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fat,1 I.   Fat, en. (“(udtales) Fah”. JBaden. FrO.). (fra fr. fat, taabelig, taabe, af lat. fatuus, taabelig) nar; gæk. *Bliv du og borte, Tydsklands Fat! | Som skrev ynkværdig om en Kat. Wess.237. sa.Anno.108.
fat,2 II. fat, adj. (ubøjeligt) (ænyd. d. s., sv. fatt (fx. under så fatta omständigheter); vist egl. perf. part. intk. af II. faa (jf. fsv. fat(t))) som er af en vis beskaffenhed ell. i en vis tilstand; beskaffen(t); i forb. være fat (nu kun som præd. til det), forholde sig (paa en vis maade). det (er ikke)
fat,3 III. fat, adv. Høysg.AG.36. (ænyd., fsv. d. s.; fra nt. fat (krigen); besl. m. II. fatte, egl. subst. m. bet. “greb”, jf. no. fat, greb, haandtag) tilføjelse til verber, der betegner en griben, fastholden ell. tilvejebringen af noget, som betegnelse for, at handlingens genstand helt kommer inden for (det logiske) subj.s rækkevidde, i dets besiddelse, magt osv.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
gå til stålet
Hvorfra kommer udtrykket gå til stålet i betydningen 'drikke tæt'?
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
planke
Jeg har i den senere tid flere gange hørt udsagnsordet planke brugt i betydningen 'stjæle, hugge' eller lignende, fx ideen er planket fra NN. Jeg kender ellers ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?

SprogbrevetDR

Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Erik Hansen, juni 1988
Mundtlig fremstilling
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Find fem fejl
af Jørn Lund, december 1992
Procent og procentpoint
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Falske venner
af Erik Hansen, juni 1988
Udenlandsk
af Erik Hansen, april 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012

Temaer

Bandeord

Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Findes ordblindhed på kinesisk?
Carsten Elbro, der er professor ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet, forklarer at man godt kan træffe ordblindhed i andre skriftsystemer som ...
Vi udnytter sprogets tvetydigheder
Hvis vores sprog er skabt til god kommunikation, hvorfor er de da så fulde af tvetydige ord? Forskere har et bud. Det skriver videnskab.dk.
Luder og laban: de grimmeste ord i to generationer
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 2 er udkommet.
Både ... men også
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 3, er udkommet.
Nyt om ordstilling, rævekager og ordet lobhudle
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet er udkommet. Her kan man bl.a. læse om ny forskning i ledsætninger, det sjældne ord lobhudle og om politiske ...
Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
Ny forskning: utroværdigt at afslutte sms’er med punktum
Ny forskning viser at det anses for mindre troværdigt hvis man afslutter sine sms’er med punktum.
Foredrag om Herlufsholmsamlingen
Herlufsholmsamlingen rummer ca. 47.000 bind om klosterets, hovedgårdens og skolens historie. Jakob Povl Holck, der er projektleder og forskningsbibliotekar på ...