Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fas

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
fas sb., -en, -e el. -er, -ene el. -erne (skrå kant)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fas substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er eller -e, -erne eller -ene [ˈfæˀs] fra tysk Fase, fra latin facies 'ansigt' skråt afskåret kant • fx på panel eller vindueskarm fase af fa substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne [ˈfa] begyndelsen af latin famuli, første ord i 4. linje af en Johanneshymne som brugtes fra 1000-tallet til øvelser i intervaller og tonehøjde fjerde trin i en diatonisk skala, typisk tonen f fase2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfæːsə] efter engelsk phase 'udføre gradvis', afledt af substantivet phase, se substantivet fase fase ind indføre gradvis; indarbejde som en del af noget eksisterende – kendt fra 1993 indfase fase ud afvikle, afskaffe eller fjerne gradvis – kendt fra 1991 udfase fase3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfæːsə] fase af afskære det yderste af en skarp kant på fx karme eller paneler så der i stedet fremkommer en plan flade affase

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fas,1 I. Fas, en. flt. -e(r) (fra ty. fase i sa. bet., af lat. facies, ansigt, se Facade; jf. III. fase)  afskraanet kant; skraaflade (fx. paa en bjælke). hvis (tømmeret) har en mindre Bomkant, kan det maaske tillades at danne Fas eller Skraaning paa Kanterne. Gnudtzm.Husb.138. Arbejdsløn.21. den tilslebne Flade (“Fasen”)
Fas,2 II. Fas, et. se I. Fjas.
-fas, i ssgr. se Lurifas, Narrifas. (jf. II.Faks, Fant).
Fjas,1  I. Fjas, et. ( Fas. VSO.) uden flt. (vist af to ord: 1. sv.-no. dial. fjas, sne olgn., som flyver igennem luften, dun, ogs.: overdreven formalitet ell. høflighed; besl. m. fise, fisle. 2. mnt. vase, sludder, jf. ty. fase(l)n, vrøvle; sml. I. Fjæs; dagl.) 1) (nu l. br.) hvad der er uden virkeligt værd, ubrugeligt, unyttigt, daarligt osv.;
per fas et nefas, adv. (fra lat., egl.: med (moralsk, religiøs) ret og uret)
med både fine og knap så fine metoder, midler. Primon.Lexicon.(1807). Kystboerne langs Havet kunne vel jevnligen have nogen Bifortjeneste, per fas et nefas, ved at bjerge strandet Gods. JCHald.RingkjøbingAmt.(1833).275. Den klassiske Betegnelse lød

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
7. Sammensætninger
8. Ét eller flere ord?
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer

Typiske problemer

Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fås el. fåes
Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
kvindelig omskæring og æresdrab
Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. ...
"Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb" - dåb i flertal
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i ...
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Forbedringshus
Er "forbedringshus" fængsel eller strafarbejde?
Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Transmission
af Erik Hansen, oktober 1985
Hovedstæder
af Erik Hansen, februar 1986
Udtale
af Erik Hansen, april 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Mest om nyhedsformidling
af Jørn Lund, februar 1987
Klicheer og modeord
af Jørn Lund, december 1987
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Kort
af Erik Hansen, april 1988
Betydning
af Jørn Lund, september 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Magasinet fås i boghandlerne
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Foredrag om faktisk: [fɑs], [ˈfɑɰis] eller [ˈfɑgdisg]
Den 25. april kan du [fɑs] komme til foredrag på RUC om den fonetiske reduktion af faktisk
Retskrivningsordbogen fås nu gratis i ny app
Dansk Sprognævn har gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen via den nye gratis mobilapp RO+.
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.
Sproghistorie og identitet: Lingvistiske glans- og trusselsbilleder. Forelæsning 5. september 2008
I forbindelse med søsætningen af Europas Rødder, det nye forskningsprojekt "Roots of Europe – Language, Culture and Migrations", afholdes forelæsning ved ...
Funktion og tekst
Fredag den 3. april holder RUC et symposium om sprog i brug.
Workshop om samspillet mellem andetsprogsforskning og forskning i udviklingen af kontaktsprog
Workshoppen afholdes lørdag den 18. december på Aarhus Universitet.
Videnskab.dk: Ny test opdager ordblindhed hos femårige
En norsk undersøgelse viser at det er muligt ved hjælp af et simpelt spørgeskema at identificere børn der med stor sandsynlighed er ordblinde.
Den Danske Ordbog som app
Det er nu blevet lettere og hurtigere at søge i DDO fra sin mobiltelefon.
Nordisk Miniordbog - nu som app
Nordisk Miniordbog for børn og unge kan nu fås som app.
Kvindens køn har fået nyt navn
Vil vi fremover omtale kvindens køn som "gina"?

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Test dig selv – genitiv (ejefald)
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
infoark
Infoark2
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995