Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fare

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. fare sb., -n, -r, -rne, i sms. fare-, fx faresignal
2. fare vb., -r, -de el. for, faret; fare forbi; fare op; fare vild
3. fare vb., -r, -de, -t (OM GRISE føde), i sms. fare-, fx fareso

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fare1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈfɑːɑ] fra middelnedertysk vare 'forfølgelse, fare, frygt' 1 situation hvor der sandsynligvis eller muligvis sker en ulykke, en skade eller noget andet uønsket 1.a sandsynlighed eller mulighed for at der sker en ulykke, en skade el.lign. risiko 1.b ulykke, skade el.lign. der sandsynligvis eller muligvis vil ske • også om person, begivenhed el.lign. der betragtes som årsag hertil fred og ingen fare intet at bekymre sig om eller frygte for fare2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, for eller fór (eller -de), -t; præteritum participium i udtrykket “ilde/bedre faren”: -n, -nt, farne [ˈfɑːɑ] • præteritum, for: [ˈfoɐ̯ˀ] norrønt fara, oldengelsk faran 1 bevæge sig hurtigt drøne 1.a blive følt, tænkt eller sagt hurtigt og spontant • om følelse, tanke, ytring el.lign. ryge | jage 1.b drage omkring; rejse – gammeldags farende svend 2 opføre sig eller gå frem på en bestemt måde der farer en djævel i nogen overført nogen får pludselig en genial, skør, ondsindet eller på anden måde overraskende indskydelse pokker/fanden tager ved nogen fare/flyve i flint blive overordentlig vred eller ophidset fare fort fortsætte, fx med at udføre en bestemt handling eller fastholde et bestemt synspunkt – sjældent fremture fare ˈfrem 1 overført udtale sig eller handle på en selvhævdende eller aggressiv måde, fx fordi man føler sig truet eller angrebet 2 overført handle eller optræde på en bestemt måde fare (gå, løbe, ..) vild miste orienteringen og vælge den forkerte vej; komme på afveje vildfarelse | vildfaren fare (gå, ryge, ..) i struben på nogen overført angribe nogen voldsomt fare hen forsvinde – ofte højtideligt eller poetisk fare i blækhuset overført reagere vredt eller kritisk på noget ved at skrive et indlæg imod det (især i form af et læserbrev) hvæsse/spidse pennen fare ilde med behandle dårligt; ikke skåne – sjældent farende/vandrende svend håndværker der rejste rundt og tog arbejde forskellige steder (var på valsen) fare omkring/rundt som en skoldet skid være helt ustyrlig, rastløs, utålmodig el.lign.; have meget travlt – uformelt fare op (pludselig) blive vred og ophidset fare på angribe; overfalde fare rundt som en flue i en flaske fare (forvirret) rundt; have meget travlt fise rundt fare sammen gøre en pludselig bevægelse pga. forskrækkelse gyse gå/fare i flæsket på overført komme i håndgemæng eller slåskamp med gå/fare i kødet på gå/fare i kødet på 1 komme i håndgemæng eller slåskamp med gå/fare i flæsket på 1.a overført bekæmpe eller kritisere voldsomt ilde/bedre faren stillet i en dårlig/bedre situation – gammeldags lade fare opgive; give afkald på uformelt droppe (landevejens) farende svend (fattig) omvandrende person som lever uden fast bopæl eller arbejde vagabond vandre/gå/fare heden 1 dø – højtideligt eller spøgende 1.a overført gå til grunde; forsvinde – højtideligt eller spøgende fare3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfɑːɑ] svensk dialekt fara, engelsk farrow føde smågrise • om so

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • fare: farefuldhed, farlighed, udsathed, risiko, damoklessværd, periculum
  • fare: , rejse, sejle, buse, galop(p)ere, ile, pile, bene, halse, haste, flyve, jage, piske af sted, rase, ryge, sprænge, storme, styrte, suse, flintre, have bisselær i sålerne; age, køre

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fare,1 I. Fare, en. Høysg.AG.141. flt. -r. (glda. faræ, fra mnt. vare, forfølgelse, fare, frygt, jf. ty. gefahr, eng. fear, lat. periculum; besl. m. II. fare; grundbet.: forfølgelse)  1) mulighed ell. sandsynlighed for, at noget ondt ell. ubehageligt vil indtræde; ogs.: ubehagelighed (ulykke osv.), som
fare,2 II. fare, v. Høysg.AG.89. præs. -er ell. (nu sj. i skriftspr.) far (DFU. nr.4.35. Wess.11.40. Feilb.); præt. for (Høysg.AG.89) ell. (l. br. i skriftspr.) -ede (Pont.FL.226. Feilb. jf. Arkiv.XI.200); part. -et (Høysg.AG.89; m. subj. i flt. d. s. ell. (efter være; l. br.) farede: Ing.EF.VIII. 204. JLange.II.418) ell. (især højtid. ell. jy. samt i udtr. som
fare,3 III. fare, v. (ogs. farre AndNx.PE.I.186. LandmB.II.326). -ede. vbs. -ing (LandbO.II.330), jf. II. Far. (ænyd. d. s., sv. dial. fara, fär(j)a, eng. farrow, føde grise; jf. Farken og jy. farrig, drægtig (om so); landbr.) om so: føde grise. Grundtv. PS.I.528. Junge.377. MDL. Den store So har faret inat.
Livsfare Livs-fare, en. (nu næppe br. (i to ord) livs fare. Dom. 9.17(Chr.VI). Robinson.I.215. vAph.(1772). III). (glda. liffs faræ (Mand.171.175); jf. Døds-, Legemsfare) det at staa fare for at miste livet; tilstand, omstændighed, der medfører fare for ens liv (kan komme til at koste en livet). Kong Christian

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug

Typiske problemer

Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
betegnelse for dette årti (2000-2009)
Vi har lige været i 90'erne. Hvad hedder det årti vi er i nu?
for el. foer
Hvordan skrives ordet [fo'r] når det bruges om fx foret i en frakke. Skrives det med oe, foer, eller kun med o, for?
forkortelser for foreninger
Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg ...
følgende fil(er) er for lang(e)
Kære SprognævnKan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne ...
i steden for el. i stedet for
Er det rigtigt at bruge i steden for? Skal det ikke være i stedet for? Det hedder jo et sted.
indikation for/på/af noget
Er noget en indikation for, på eller af noget andet?
komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Stikke op for bollemælk
Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

Aksjonen for språklig miljøvern
af Jørn Lund, september 1990
Moldova – for sidste gang?
af Erik Hansen, april 1994
Tak for nu!
af Erik Hansen, januar 1986
Tak for pausen
af Jørn Lund, januar 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1989
For- og fore-
af Jørn Lund, november 1990
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Frygt og Bæven
af Erik Hansen, februar 1986
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990

Mål og Mæle

Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Den danske tolketjeneste i EU i fare for at blive lukket
Efterspørgslen på de danske tolke i EU er faretruende lille.
2.400 sprog verden over er i fare for at uddø
Organisationen UNESCO har udarbejdet et nyt atlas der viser verdens truede sprog.
Ayapaneco er i stor fare for at uddø
Det oprindelige mexicanske sprog, ayapaneco, tales kun af to personer – der nægter at tale sammen.
Internationalt år for oprindelige folks sprog 2019
FN sætter fokus på oprindelige folks sprog.
Ny læsetest kan udpege børn i risiko for ordblindhed
En ny dynamisk læsetest finder børn som er i fare for at udvikle læsevanskeligheder.
Disneys kvindelige karakterer får færre komplimenter for deres udseende end tidligere
En analyse af dialogen i Disneys prinsessefilm fra perioden 1937-2013 viser en interessant udvikling.
Ny formand for Modersmål-Selskabet
I juninummeret af Sprog & Samfund, som er nyhedsbrev for Modersmål-Selskabets medlemmer, kan man læse at den nye formand er Jørgen Chr. Wind Nielsen.
Franskstuderende for en dag på Københavns Universitet
Franskfaget på Københavns Universitet indbyder 3.g’ere med fransk på A-niveau eller som studieretningsfag til at følge en dag som franskstuderende.
Ny skrifttype gør det lettere for ordblinde at læse
Hollandske Christian Boer, som er grafisk designer, har udviklet skrifttypen Dyslexie der hjælper folk med ordblindhed til at læse bedre.
Kronik i Politiken: "Hurra for det lemfældige sprog"
Kronikør Mikkel Andersson slår i Politiken d. 20. februar 2013 et slag for sprogets ret til at udvikle og forandre sig — også når det betyder at ord får en ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Sproglige huskesedler
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002