Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: første

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
første ubøj. adj.; et første forsøg; Christian den Første

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

første1 talord (ordenstal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfɶɐ̯sdə] også i formen: 1. bestemt form af først 1 som er nr. 1 i en rækkefølge ente | talordet en 1.a af bedste kvalitet, standard, rang el.lign.; vigtigste prima 1./første reservelæge hospitalslæge som har en tidsbegrænset stilling enten som afsluttende del af sin uddannelse til speciallæge eller som autoriseret speciallæge af første (anden, tredje, ..) rang med placering som nr. 1 (2, 3, ..) i et hierarki; af fremragende (ringere, endnu ringere, ..) kvalitet eller betydning (den) første (anden, tredje, ..) i anden (den) 1. (2., 3., ..) februar • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i elvte (den) 1. (2., 3., ..) november • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i femte (den) 1. (2., 3., ..) maj • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i fjerde (den) 1. (2., 3., ..) april • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i første (den) 1. (2., 3., ..) januar • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i niende (den) 1. (2., 3., ..) september • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i ottende (den) 1. (2., 3., ..) august • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i sjette (den) 1. (2., 3., ..) juni • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i syvende (den) 1. (2., 3., ..) juli • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i tiende (den) 1. (2., 3., ..) oktober • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i tolvte (den) 1. (2., 3., ..) december • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i tredje (den) 1. (2., 3., ..) marts • ved datoangivelse for det første (andet, tredje, ..) som det første (andet, tredje, ..) i en opremsning af fx argumenter for første (anden, ..) gang som det første (andet, ..) af en række tilfælde hvor noget finder sted første påskedag søndagen i påsken, hvor Jesu opstandelse fra graven mindes og fejres; falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn påskedag (betydning 1) første/sidste kvarter astronomi månefase hvor månen er halv når den er henholdsvis tiltagende (første kvarter) og aftagende (sidste kvarter) i første (anden, ..) række overført som nummer ét (to, ..) i en rækkefølge, et hierarki, en vurdering eller en prioritering først og fremmest | dernæst (musikkens, ..) 1./første division overført den bedste kategori (inden for musik, ..) – kendt fra 1967 på 1./første klasse overført bruges for at udtrykke at nogen befinder sig i den bedste kategori første2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈfɶɐ̯sdə] se talordet første 1 som indtræffer eller optræder tidligere end alt andet af samme slags tidligste sidste 1.a som tilhører den nærmeste fremtid førstkommende 1.b som kun er der i begyndelsen og derefter afløses af noget andet • om sindstilstand m.m. 1.c som udgør den tidligste del 2 som befinder sig forrest, nærmest eller tættest på 3 som udgør en del eller mængde der i logisk rækkefølge kommer før resten af helheden 4 nævnt først (ud af to eller flere) førstnævnte 5 som minimum mindst den første blandt ligemænd person der i praksis rangerer højere end personer som vedkommende formelt er ligestillet med primus inter pares den første den bedste den første der viser sig som en mulighed, men ikke nødvendigvis er bedst; en mere eller mindre tilfældig det første spadestik overført påbegyndelsen eller den officielle igangsættelse af et større (bygge- eller anlægs)projekt én gang skal (jo) være den første talemåde på et eller andet tidspunkt skal man gøre noget som man ikke har gjort før forreste/første linje 1 forreste række i en formation 1.a overført den mest fremtrædende position i fx en kamp eller konkurrence fra første færd (helt) fra begyndelsen første asylland det første land som en person på flugt fra sit hjemland kan betragte som et sikkert land at opholde sig i i forreste/første række overført blandt de allerbedste inden for et bestemt område i front i første instans 1 som det vigtigste; først og fremmest især 1.a til at begynde med; i begyndelsen mindre formelt i første omgang i første omgang overført i begyndelsen; til at begynde med • ofte i modsætning til hvad der senere sker i første parket overført meget tæt på; med godt udsyn kaste den første sten overført være den første der beskylder eller kritiserer nogen i en bestemt sag med det første i den nærmeste fremtid; inden ret længe på første hånd overført uden mellemled; direkte – sjældent førstehånds ved første øjekast 1 ved første betragtning ved første blik 1.a overført ved en første, foreløbig bedømmelse ved første blik være den første til at gøre noget bruges for at udtrykke at nogen, som en indrømmelse, meget gerne eller i givet fald vil foretage sig noget bestemt nytårsdag substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈnydʌsˈdæˀ] 1 den 1. januar, årets første dag, en helligdag første nytårsdag 2 hver af dagene lige efter nytårsaften • evt. også nytårsaftensdag

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Første,1 I. Første, en. se Fyrste.
første,2 II. første, adj. se I. først.
Fyrste Fyrste, en. (især i 18. aarh. ofte skrevet Første. Holb.Arab.10sc. sa.JJ Bet.a3r. (jf. sa.Orthogr.117). Schytte. UR.I. 260. Blich.(1920).XI.51f.). som titel foran personnavn Fyrst. (glda. fyrste (Brandt.RD. I.2), første, furste (Kalk.I.837), æda. fyrst (FlensbSt.15), sv. furste, ogs. (foræld.) förste;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

den første (og) den bedste
Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?
ad pkt. 1
I fx referater bruger man ordet ad når man henviser til de forskellige punkter. Skal ad skrives med stort eller lille, fx Ad pkt. 1 eller ad pkt. 1? Og er ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Nullerne
Hvorfor hedder det "nullerne" og ikke "enerne"/"etterne"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Erik Hansen, januar 1995
Udtale
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Pausesignaler
af Erik Hansen, januar 1986

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Niels02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #1

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)

Nyheder

Nyheder

Seminar i anledning af første bind af "Dansk Sproghistorie" 1-6
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab indbyder til seminar i anledning af udgivelsen af "Dansk tager form".
Årets første Mål og Mæle er på gaden
Mål og Mæle 1, 2010 er udkommet
Første bind af Dansk Sproghistorie er udkommet
Dansk Sproghistorie 1-6 – fra runesten til touchscreen er den første samlede beskrivelse af dansk siden 1968.
Pegefingeren - menneskets første sprog?
Michael Tomasello holder foredrag på Københavns Universitet Amager, 23. september med titlen "Origins of Human Communication".
Den første bog i den nye skriftserie ’Studier i Parallelsproglighed’ er nu udkommet
Med titlen 'Engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter' skriver denne bog sig ind i den aktuelle debat om konsekvenserne af en øget undervisning ...
Årets første udgave af Nyt fra Sprognævnet
Læs det nye Nyt fra Sprognævnet på Sprognævnets hjemmeside.
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet
Sprognævnet er flyttet til Nordfyn, og i årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du møde de nuværende ansatte, nye som gamle.
Betydningsfuld ordbog udkommer for første gang
Moths Ordbog blev ikke udgivet da den var færdig i begyndelsen af 1700-tallet.
Barnets første ord
I 2005 satte den amerikanske forsker Deb Roy kameraer og mikrofoner op i sit hjem for at kunne følge med i sin nyfødte søns tale- og sprogudvikling.
Første professor i audiologopædi på KU
Tiltrædelsesforelæsning ved professor MSO Elisabeth Willadsen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Vidensdeling/videndeling
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
COP 15
COPenhagen?
Links
sproget.dk's linksamling
Vidensdeling/videndeling
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994