Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: f

Mente du: f.| fm| fa| fe | se flere forslag | fi| fr| fx| fy| | | ef| hf| mf| cf| ff| if| rf| sf| uf| øf

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. F sb., F’et, F’er, F’erne (et bogstav)
2. F (fork. for fahrenheit); 32 °F
f sb., f’et, f’er, f’erne (et bogstav; en tone)
f. (fork. for (og) følgende); side 10 f.

Den Danske Ordbog

  1. = født
  2. = og følgende (side el. afsnit) • bruges i henvisninger; jævnfør ff.
  3. = for
  1. det sjette bogstav i den danske version af det latinske alfabet
  2. bruges til at betegne den el. det sjette i en rækkefølge el. til at betegne en bestemt kvalitet, gruppe el. type blandt andre tilsvarende • bruges om fx husnumre el. hold;
  3. (mus.) den fjerde tone i en C-durskala; synonym fa
  1. (fys.) = fahrenheit
  2. (økon.) = franc(s); synonym fr. jævnfør FF
  1. = forte (i noder)
  2. = femto- (i måleenheder)

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
F F, et. Høysg.AG.2. flt. -'er.1) navn paa sproglyd. Bredsdorff.PR.7. Jesp.Fon. 303. f er ustemt, v stemt  2) navn paa bogstav. Høysg.AG.2. et stort F, et lille f    hertil vel (sjæll.): det lille f, navn paa en folkelig dans. saa dandsede de et Turstykke, – om det var Pigernes Fornøielse eller det var Jødeturen; – nei, jeg tror forresten, at det var “det lille F”.

Nye ord i dansk

  • f-tid sb. (1992) lærernes arbejdstid i folkeskolen er inddelt i f-tid, dvs. forberedelsestid, u-tid, dvs. undervisningstid og ø-tid, dvs. øvrig tid til forældrekontakt, lejrskole, efteruddannelse og eksamen

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 52. Kolon

Typiske problemer

Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fx el. f.eks.
Hvordan kan det være at forkortelsen for eksempel skrives enten f.eks. eller fx? Det er jo nemmest at skrive fx, men når man skriver ordet ud, skrives det jo ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
artikel i prædikativer
Er artiklen i 'du er en lærer' forkert, og er der tale om engelsk indflydelse?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
drøvle
På mit arbejde taler vi ofte om at drøvle, dvs. reducere trykket i en slange. Findes det ord, og hvad kommer det af?
familien Danmark
Skal familien Danmark med stort eller lille?
fillodej
Det græske og tyrkiske køkken har tilført danskernes middagsbord adskillige nye retter, bl.a. ting der er indbagt i den supertynde filodej eller fillodej - ja, ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?

SprogbrevetDR

At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Parenteser
af Erik Hansen, marts 1994
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
Forkortelser
af Erik Hansen, juni 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet med William F. Hanks fra University of California, Berkeley
Tirsdag den 7. juni taler William F. Hank om en kolonivariant af yucatekisk maya.
Vincent F. Hendricks modtager DR Rosenkjærprisen 2016
Professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet får DR's formidlingspris for sin evne til at gøre vanskeligt stof tilgængeligt for ...
Terminologisk tomrum?
Seminar på Syddansk Universitet i Kolding.
Danske Studier 2009
Universitets-Jubilæets danske Samfunds årbog er netop udsendt.
De indoeuropæiske sprogs forhistoriske ekspansioner: en arkæologisk model
Gæsteforelæsning ved professor Kristian Kristiansen, Göteborgs Universitet, torsdag d. 22. april 2010 kl. 15:15 i lokale 23.4.39 på Københavns Universitet ...
Debat om dansk sprog
I DR2-programmet Kontrovers debatterede panelet den 24. juni sprogets udvikling.
pdf jyllandsposten
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Dialekter bruges primært som underholdning
Dialekter optræder hyppigt i underholdningsbranchen, men er sjældne i "mere seriøse sammenhænge".
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.