Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: et

Mente du: te| etb| eta| -et | se flere forslag | e| t| bet| det| jet| let| net| ret

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
et itk. af en og en

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

-et suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -, ..ede [-əð] sammenfald af ældre middeldansk -æth (norrønt -aðr) og -æt (norrønt -óttr, oldengelsk -eht) 'forsynet med, forbundet med' forsynet med; med et bestemt, karakteristisk præg -ig | -lig et al. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) af latin et 'og' og pluralis af alius 'anden' = et alii (og andre; med flere) • bruges i henvisninger til akademiske publikationer der har flere forfattere end den nævnte m.fl. | o.a. et cetera eller etcetera adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [εdˈseˀdəʁɑ] eller [εdˈsedəʁɑ] fra latin et cetera 'og de øvrige (ting)' bruges for at udtrykke at en opremsning omfatter flere lignende eller tilsvarende størrelser – Forkortelse: etc. og så videre pro et contra præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈpʁoˀ εd ˈkʌntʁɑ] fra latin pro et contra 'for og imod' for og imod -e suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i verbum: -r, -de, -t [-ə] 1 udføre en bestemt handling 1.a gøre det der forbindes med det pågældende 2 bruge et redskab til at udføre den dertil hørende handling 3 forsyne med noget bestemt 3.a behandle med noget bestemt 4 frembringe eller danne noget bestemt 5 give en bestemt kvalitet, egenskab el.lign. -ne 6 frembringe en bestemt lyd en1 talord (mængdetal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) et eller ét eller (uofficielt) eet [ˈeˀn] • [ˈed] også i formen: 1for at gengive den trykstærke udtale: én eller (uofficielt): een norrønt einn, oldengelsk an, latin unus 1 tallet 1; det mindste positive hele tal første 1.a den højest placerede i en rangorden el.lign. 2 (som udgør) en helhed, et fællesskab eller en enhed uden ophold eller synlige overgange alle som én hver enkelt uden undtagelse hver og en det er ét fedt det er ligegyldigt det er lige fedt én fugl i hånden er bedre end ti på taget talemåde de (få) ting man ejer eller har opnået, har større værdi end de (mange) ting som man tror man kan få én gang .., altid .. har man én gang pådraget sig eller fået en betegnelse, et præg, en vane el.lign., gælder det for altid én gang er ingen gang talemåde at noget (kun) sker én gang, er ikke afgørende én gang for alle som endelig afslutning eller afgørelse endegyldigt en og (den) samme akkurat (den) samme én svale gør ingen sommer talemåde ét eksempel på noget positivt medfører ikke nødvendigvis en generel bedring en- to en eller to; mellem en og to eller deromkring 1-2 | en til to en, to, tre meget hurtigt; pludselig én, to (tre, ..) graders frost én, to (tre, ..) grader lavere end 0 °C frostgrad et nummer for .. lille smule som gør at noget bliver uacceptabelt en tand for .. et og alt det eneste der betyder noget, er vigtigt eller er værdifuldt (for nogen) for en/én gangs skyld i dette ene, særlige tilfælde • modsat det der plejer at ske undtagelsesvis fylde 1 (30, 62, ..) år have 1-års (30-års, 62-års, ..) fødselsdag; blive 1 (30, 62, ..) år gammel • især om person give den en på harmonikassen spille (energisk) på harmonika – spøgende i et nyt (andet, ..) lys overført anskuet ud fra en ny (anden, ..) synsvinkel i et og alt fuldstændig; på alle måder; i alle henseender i ét stræk uden pause; uafbrudt ud i én køre (kun) have én ting i hovedet være koncentreret om én eneste bestemt ting kunne tælles på én hånd overført findes i et meget lille antal (fem eller færre) med et pludselig med ét slag med ét slag pludseligt og afgørende, ofte pga. en bestemt begivenhed, fx et lovindgreb eller en stor oplevelse med ét over et søfart i samme retning set fra et skib • fx om to sømærker anbragt på land på en/én gang 1 på samme tid; samtidig på samme gang 2 (lige) med ét; pludselig skære over én kam behandle ens; vurdere på samme (negative) måde slå to fluer med ét smæk overført opnå to mål eller fordele med en enkelt handling (som) med én mund overført i fuld enighed; som var det én person i kor | enstemmigt sætte/satse alt på ét bræt overført satse alt på én gang • fx om mange (økonomiske) resurser der satses på et enkelt projekt sætte alt på ét kort sætte/satse alt på ét kort overført satse alt på én gang sætte alt på ét bræt tale med én stemme ytre sig om noget i enighed to sjæle, én tanke talemåde bruges når to personer har fået den samme tanke eller idé (ud) i én/ét køre uafbrudt; hele tiden (ud) i et 1 i en sammenhængende fysisk helhed 2 i en stadig strøm hvor man ikke kan skelne forskelle, overgange eller pauser • om synsindtryk, lyde, tanker, tidsforløb m.m. under én/samme hat overført på samme sted, under samme organisation eller under samme institution under et lagt sammen; samlet betragtet ved kasse ét 1 overført bruges for at angive at en økonomisk ydelse betales automatisk kontant 2 overført bruges for at angive at en reaktion kommer omgående, konsekvent og ubønhørligt være to alen (ud) af ét stykke overført være ens; have de samme (dårlige) egenskaber en3 artikel (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) et [en] • et: [ed] se talordet en 1 bruges når man nævner en ting eller en person der ikke umiddelbart er kendt, fx fordi tingen eller personen ikke tidligere er blevet omtalt den 1.a bruges når man nævner navnet på en person der ikke er kendt for den tiltalte 1.b bruges for at betegne at nogen har de samme egenskaber som en mere kendt person 1.c bruges for at fremhæve en navngiven person som en særlig type med bestemte egenskaber 1.d bruges for at udtrykke at der er tale om et (kunstnerisk eller litterært) værk af en bestemt person 2 bruges for at udtrykke at der er tale om et hvilket som helst individ eller eksemplar af en given art 3 bruges forstærkende for at antyde noget underforstået eller ikke hidtil omtalt, der kan rummes i fx et adjektiv som betegner en egenskab, eller en tilsvarende bisætning – sjældent en4 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) et eller ét eller (uofficielt) eet, ene en eller én: [ˈeˀn] • et eller ét: [ˈed] • ene: [ˈeːnə] for at gengive den trykstærke udtale: én eller (uofficielt): een se talordet en 1 bruges for at betegne en bestemt størrelse ud af to eller flere eneste 2 bruges for at betegne en ikke nærmere angivet person eller ting -én 3 bruges for at henvise til en hvilken som helst person som repræsentant for mennesker i almindelighed man 4 som substantiv fælleskøn afstraffende slag 5 som substantiv fælleskøn prut; fis (både) det ene og det andet forskellige (ting); alt muligt den ene (dag, gang, ..) efter den anden flere på hinanden følgende elementer eller individer i en mængde det ene med det andet alle mulige ting; lidt af hvert en anden en 1 en anden person, ting el.lign.; person, ting el.lign. der ikke er den samme 2 jeg; folk som mig en efter/for en en enkelt ad gangen en eller anden nogen; en ubestemt eller ikke nærmere angivet person, ting eller andet en for alle, alle for en bruges for at udtrykke et fælles, solidarisk ansvar en og anden et ubestemt, men mindre antal; forskellige (ting) et af to den ene af to muligheder; det ene af to alternativer hver og en se hver

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • et skud for boven: advarsel
  • komme ind i et dødvande: gå i stå, køre fast
  • foregå med et godt eksempel: gå i spidsen, vise vejen
  • forpligt(ig)et: se tvungen
  • for et godt ord: villigt, let, som ingenting
  • på et hængende hår: meget nær ved, på et hår nær; i sidste øjeblik
  • imødekomme et behov: dække et behov
  • ikke forstå et kvidder af: ikke fatte en lyd (disse) af
  • tage et nap med: hjælpe, give en håndsrækning, komme til undsætning
  • næb(b)et: se næsvis
  • som skal behandles som et råddent æg: skør, skrøbelig; overfølsom, sensitiv, nærtagende, hudløs; prikken
  • skotsktern(et): tartan
  • et slag i ansigtet: forhånelse, hån, fornærmelse
  • slå et slag for: kæmpe, gøre en indsats
  • med et snuptag: rask, i en håndevending, som en sveske, på en studs, straks
  • forfægte et standpunkt: gøre sig til talsmand for, holde på, mene
  • forlade et standpunkt: skifte mening, ændre opfattelse
  • statuere et eksempel: straffe, til skræk og advarsel; skabe præcedens
  • pulvis (et umbra sumus: "støv og skygge er vi"); pollen, dræ, svampesporer; sommerfugleskæl
  • trække (et tilbud) tilbage: droppe, tage af bordet, annullere, erklære for ugyldigt

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • et eller andet sted et eller andet sted forb. (o. 1985) (overført brug) på en eller anden måde
  • gå i et med tapetet gå i et med tapetet
  • over et halvt over et halvt adv. (1994) på kort tid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Et,1 I. Et, et. flt. -ter. (substantivering af intk. til II. en; filos., l. br.) forestilling, som (kun) kan karakteriseres ved egenskaben enhed (1.1). Det Forsigværende er Eet, monadisk: det udelukker alle andre Eeter fra sig og udelukkes af dem. Brøchner.PhilosophiensHist.II.(1874).258.
et,2 II. et, intk. af II. en.
III. et, adv.
Æt Æt, en ell.  et (*Velbaarne Jomfrue jeg vel veed | At hun paa Ætet slægter, | Og ingen sin Veldedighed, | Om hun kan hielpe negter. SamlDanskeVers.V.381. FrHorn. SomnPoet.31). ell. (nu mindre br.) (sml. Æt Danner rim med Lancett. Holb.Metam.33. Plet Danner rim med Æt. OldKH.I.388. Hedning-Æt Danner rim med Odelsret.
per fas et nefas, adv. (fra lat., egl.: med (moralsk, religiøs) ret og uret)
med både fine og knap så fine metoder, midler. Primon.Lexicon.(1807). Kystboerne langs Havet kunne vel jevnligen have nogen Bifortjeneste, per fas et nefas, ved at bjerge strandet Gods. JCHald.RingkjøbingAmt.(1833).275. Den klassiske Betegnelse lød

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 18-19. Ét eller flere ord?
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvornår ordforbindelser skrives sammen i ét ord og hvornår de skrives i flere ord
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
8. Ét eller flere ord?
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)

Typiske problemer

Et eller flere ord?
Her kan du læse reglerne for hvornår over for og inden for skrives i et ord
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Sætninger – emneoversigt
Substantiver
Substantiver (navneord) er en ordklasse hvis medlemmer betegner et levende væsen, en genstand, en aktivitet, et begreb osv.
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Får eller for?
Får er et verbum (udsagnsord), mens for kan være en præposition (forholdsord), et adverbium (biord) og en konjunktion (bindeord)
Sætninger
En sætning er en rækkefølge af ord som udgør en afgrænset helhed indeholdende subjekt og verbal, og som fremsætter et udsagn, et spørgsmål el. en opfordring

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning
Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Indbyggernavne i danske byer
Der findes også adjektiver for indbyggere i danske byer. Listen er et uddrag fra Dansk Sprognævns Årsberetning 1956/57.
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...
et stykke vådt sæbe
Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe?
scan
Hvad hedder et scan i flertal? Scan eller scans?
et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens
Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
et el. to ord; internetadgang
Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?
modtageteam eller modtagerteam
Skal et team der modtager nye sager, hedde et modtageteam eller modtagerteam?
genus i store tal (hundrede o.l.)
Er udtalen af fx 101 afhængig af det ord der kommer efter, dvs. en hundrede og en meter men et hundrede og et gram? Eller lyder det simpelt hen forkert at sige ...
postløb eller posteløb
Hedder et orienteringsløb med poster et postløb eller et posteløb?
til eller for
Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Tilstille
Er "tilstille" et juridisk ord?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Sang – på dansk og tysk
Findes "sang" også som et ord på tysk?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?

SprogbrevetDR

En studie i endelser
af Erik Hansen, juni 1992
Konsensus
af Jørn Lund, januar 1989
Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988
Billedsprog
af Erik Hansen, marts 1992
Forpligt(ig)elser
af Erik Hansen, marts 1988
Et svar
af Jørn Lund, januar 1987
Godt
af Jørn Lund, november 1990
Personer
af Erik Hansen, juni 1990
Udtale
af Erik Hansen, august 1995
Klicheer
af Jørn Lund, november 1992

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Et stjålent blik
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Spritny
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Kilder

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Posedame
Ordet 'posedame' er et oversættelseslån.
krybespor
Ordet krybespor er et oversættelseslån.
Søgemaskine
En søgemaskine er som en sporhund i et ordlandskab.
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
børn
Dette er et billede af legende børn
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Hvad er et ordsprog?
Læs om de kriterier der kendetegner ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...

Slang

knallert
Ordet 'knallert' er et eksempel på 'død slang', altså et ord der tidligere var et slangudtryk, men nu tilhører almensproget.
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Skrivekugle
Man kan godt finde eksempler på at å blev brugt i dansk før bogstavet blev indført i den officielle retskrivning i 1948. Øverst til venstre ses et å på en ...
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Når et sprog dør, mister vi et uerstatteligt kunstværk
Omkring 40 procent af verdens sprog er i fare for at forsvinde. Når et sprog dør forsvinder en kultur og en forestillingsverden, som vi aldrig kan få igen.
”Pludr” – et spil om ord
”Pludr” er et netbaseret spil om ord, og det er gratis at spille.
Ny hjemmeside skaber nye ord
På hjemmesiden godt-ord-igen.dk kan man skrive forklaringer til nye, computergenererede ord.
Nu får du vist resultater fra KorpusDK på sproget.dk
Når du søger på et ord i søgefeltet på sproget.dk, får du nu også vist et direkte link til ordets forekomst i KorpusDK.
Hvordan lærer man et nyt sprog?
Den nye bog "Veje til et nyt sprog" henvender sig til undervisere, studerende og personer som er i gang med at lære et nyt sprog.
Det' sprog til et beat
Sådan lyder titlen på en netop udkommet bog om sproglige tilgange til dansk hiphop udgivet af Dansklærerforeningen.
Et net af ord
Professor Bolette Sandford Pedersen holder tiltrædelsesforelæsning 16. december.
Chat på nettet og lær et fremmedsprog
På hjemmesiden www.bilingualchat.com kan du chatte med mennesker fra 78 forskellige lande, blive bedre til et fremmedsprog, og hjælpe andre til at lære dit ...
Efterskole er et springbræt for ordblinde
Et ophold på en ordblindeefterskole er gavnligt både socialt og fagligt for ordblinde unge, konkluderer en ny undersøgelse.
Dansk forsker har udviklet et skriftsprog til det afrikanske sprog dinka
Torben Andersen, som er sprogforsker ved Aalborg Universitet, lægger i øjeblikket sidste hånd på en grammatik over dinka-sproget, der tales af den største ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ét eller flere ord?
Sidefod 3
Nederst midt
et d
Dokumenter til "send et ord"
Indberetning af nye ord til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dette dokument indeholder teksten til starten af sproget.dk/send-et-ord.
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Volapyk og esperanto
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere