Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: er

Mente du: re| erg| -er| e | se flere forslag | r| eur| aer| der| fer| her| jer| ler| per

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
er vb., præsens af være

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

Er symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet erbium -er1 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -e, -ne [-ʌ] norrønt -ari, oldengelsk -ere; oprindelig lånt fra latin -arius, jævnfør -ær 1 betegner en person, et dyr eller en ting som udfører en bestemt handling -ør | -tor | -ist 1.a betegner en person med en bestemt stilling, funktion el.lign. 1.b betegner et apparat eller en genstand med en bestemt funktion 2 betegner en person som forbindes med en bestemt institution, baggrund eller status 3 betegner en person eller ting med et bestemt geografisk tilhørsforhold 4 betegner en person eller ting med et bestemt nummer i et system 4.a betegner en mønt eller en seddel med en bestemt værdi -er2 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne [-ˈeˀɐ̯] også i formen: -ér især i indlånte ord af latinsk og romansk, især fransk, oprindelse 1 betegner en person med en bestemt stilling eller funktion -ør | -er 1.a betegner en ting med en bestemt funktion -er3 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -e, -ne [-ʌ] ny brug i analogi med det gamle nordiske suffiks -er 1 betegner et enkelt tilfælde af en handling eller aktivitet – uformelt 2 bruges til at danne uformelle kortformer af substantiver -e suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i verbum: -r, -de, -t [-ə] 1 udføre en bestemt handling 1.a gøre det der forbindes med det pågældende 2 bruge et redskab til at udføre den dertil hørende handling 3 forsyne med noget bestemt 3.a behandle med noget bestemt 4 frembringe eller danne noget bestemt 5 give en bestemt kvalitet, egenskab el.lign. -ne 6 frembringe en bestemt lyd være verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) er, var, -t; talesprogsefterlignende også: vær' [ˈvεːʌ] • præsens: [ˈæɐ̯] • præteritum: [ˈvɑ] • præteritum participium: [ˈvεːʌð] • vær', i “la' vær'”: [ˈvεɐ̯ˀ] norrønt vera, vesa, oldengelsk wesan; ikke beslægtet med præsens er, som er indoeuropæisk: norrønt es, er, engelsk is, latin est 1 forekomme i virkeligheden, dvs. leve eller kunne ses, berøres eller fornemmes eksistere | findes | være til 1.a bruges sammen med der for at fremhæve at nogen eller noget eksisterer, fx i forbindelse med sætningskløvning gives 1.b befinde sig, fx stå, ligge, sidde eller hænge et bestemt sted opholde sig 1.c finde sted; blive afviklet ske | foregå 1.d befinde sig et bestemt sted i et forløb; befinde sig i en bestemt tilstand eller situation 1.e ankomme 1.f gælde; være sand; være tilfældet 1.g bruges for at udtrykke at der er noget galt, eller at der foreligger et problem, en uønsket situation el.lign. 1.h have en fast tilknytning til en arbejdsplads, en forening el.lign. 1.i få plads; rummes 1.j bruge som transportmiddel i en bestemt situation 2 kunne beskrives som; kunne henføres til en bestemt kategori 2.a have en bestemt oprindelse; bestå af et bestemt materiale 2.b have bestemte træk, fx se ud eller opføre sig på en bestemt måde 2.c bruges sammen med det for at udpege eller fremhæve nogen eller noget, fx i forbindelse med sætningskløvning 2.d bruges for at angive størrelse, antal, alder el.lign. 2.e have en særlig funktion, et bestemt udtryk el.lign. 2.f fortjene at blive behandlet på en bestemt måde 3 bruges som hjælpeverbum sammen med præteritum participium af et verbum til at danne sammensatte tider af intransitive verber der betegner en overgang • fx jeg er gået, han var kommet have 3.a bruges sammen med præteritum participium af et verbum for at udtrykke en tilstand blive af nogen/noget at være når man tager i betragtning at nogen eller noget tilhører en bestemt kategori den er der overført noget fungerer, er rigtigt el.lign. – uformelt det er med/om det gælder om; det er vigtigt eller nødvendigt det får være det må vi affinde os med; det bliver ikke anderledes hvad skulle det være se skulle lade være se lade2 må jeg/vi være her overført bruges for at udtrykke uenighed eller utilfredshed med en udtalelse som man synes er fornærmende eller usand må jeg/vi være fri være den have den aktive rolle i en leg, fx som den der skal fange de andre i tagfat være der 1 overført blande sig, fx ved at kontrollere eller påtale noget 2 befinde sig i en bestemt, ofte ekstrem situation være for mene at fx en idé eller en ordning er god og bør vælges, følges, understøttes el.lign. være imod være imod/mod 1 mene at fx et forslag eller et system er dårligt og bør forkastes være for 2 være kilde til ubehag, modvilje el.lign. byde imod være (lige) nogen svare til nogens lyst, smag, stil el.lign. være nede med 1 ligge syg med en sygdom 2 være bagud i en sportskamp, især i tennis – kendt fra 1990 3 være faldet eller ligge under i værdi, antal eller procent • om pris, aktiekurs, antal el.lign. – kendt fra 1993 4 godt kunne lide; synes at nogen eller noget er særlig godt eller smart • udtrykket har udgangspunkt i hiphopmiljøet; efter amer.-eng. be down withkendt fra 1992, især unge, uformelt være og blive bruges for at understrege at en tilstand, position eller situation regnes for uforanderlig forblive være om bruge eller kræve et bestemt tidsrum, fx i forbindelse med udførelsen af en opgave eller tilbagelæggelsen af en strækning være om sig pleje sine interesser på en aktiv, effektiv og ofte pågående måde være sig 1 bruges for at angive to eller flere muligheder 2 uanset hvordan noget forholder sig være til eksistere; findes være være til noget se til3 være ved indrømme; stå ved vedgå

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • betænkelighed(er): skrupler, anfægtelser, tvivl, tøven, nølen, ængstelse, jf. samvittighedsnag
  • fiksfakseri(er): narrestreger, numre, hundekunster, kneb, fif; underfundigheder, kunster, krumspring, hokuspokus; dikkedarer, rævestreger, luskeri
  • forfør(er)isk: henrivende, forførende; ødelæggende, fordærvelig; skuffende
  • der er ikke noget forgjort ved (at...): det kan aldrig skade
  • (der er noget der) hikker: halter, virker dårligt, ikke være som det skal være
  • have holdepunkt(er) for: gå ud fra, støtte sig til; formode, mene
  • husgud(er): larer, penater, terafim; yndling
  • hvorom alting er: til syvende og sidst, når alt kommer til alt, (men) alligevel, allenfals
  • hyle med de ulve man er iblandt: tilpasse sig, stikke en finger i jorden, have flair for
  • lud(d)er: se tøs
  • medhjælp(er): assistent, hjælper, håndlanger, medarbejder; kompagnon, makker; kommis; famulus; amanuensis; adjudant, adjoint, adjutor
  • så er det nok: der må være en grænse, en kant, en blonde, sådan leger vi ikke (i Leipzig), hertil og ikke længere
  • det er op til ham: det er hans affære, afgørelse, hovedpine, anliggende, opgave, det må han tage sig af
  • det er sådan: det har den art (mening, betydning), sagen er den
  • som udviklingen er løbet fra: se forældet
  • øbo(er): insulaner

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • AD AD sb. (1972) chef for reklametegnestue
  • det er døden det er døden
  • det er her det sner det er her det sner
  • det er lykken det er lykken
  • DTP'er DTP'er sb. (1991) person som arbejder med desktoppublishing
  • 2.-g'er 2.-g'er sb. (1997) andengenerationsindvandrer
  • BZ'er BZ'er sb. (1982) husbesætter, slumstormer, person som ulovligt tager saneringsmodne tomme ejendomme i brug som bolig
  • generation X'er generation X'er sbforb. (1994) person som tilhører generation x
  • GPS GPS sb. (1991)
  • HA HA sb. (1969) (medlem af) rockergruppen Hells Angels

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Er,1 I. Er, en. se Ir.
er,2 II. er, præs. af være.
Ir,1 I. Ir, en ell. (l. br.) et (Sal.X.695. Fort Nut.IV.77. Brenderup.§7). (nu sj. Er. Moth.E81 (Êr). Brünnich.M.221 (Err). VSO. MO. (“kort og lukket e”). Christ.Kemi.148.  Ær. VSO.I.704). best. f. -ren, -ret uden flt. (glda. eer, sv. ärg, no. irr (erj, eir); dels svarende til, dels afl. af oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
3. Orddelingsangivelser
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
7. Sammensætninger
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er

Typiske problemer

Ligge eller lægge?
Reglen er at man bruger ligge uden objekt (genstandsled) og lægge med objekt. Når der ikke er objekt, er verbet intransitivt. Når der er objekt, er verbet ...
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Indbyggernavne i danske byer
Der findes også adjektiver for indbyggere i danske byer. Listen er et uddrag fra Dansk Sprognævns Årsberetning 1956/57.
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

husdyr er tilladt
Er det husdyr er tilladte eller tilladt?
kongruensbøjning eller ej
Hvilken sætning er rigtig: Parret er fortrøstningsfulde og indstillet på ... eller Parret er fortrøstningsfuldt og indstillet på ...?
følgende fil(er) er for lang(e)
Kære SprognævnKan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne ...
strakt el. strukket
Hvornår er strukket korrekt - hvis det overhovedet nogensinde er det? Hvorfor er der så mange der bruger det i stedet for strakt?
livet er fuldt af stærke oplevelser
Jeg er stødt på følgende sætning i en reklame: Livet er fuldt af stærke oplevelser. Er det ikke mere rigtigt at sige Livet er fuld af stærke oplevelser, altså ...
sagen er bøf
Er det danske udtryk sagen er bøf mon lånt og omfortolket fra svensk?
artikel i prædikativer
Er artiklen i 'du er en lærer' forkert, og er der tale om engelsk indflydelse?
åben og åbent
Jeg har i Jylland set flere skilte med teksten ”Her er åben” og føler at det er ukorrekt, men jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Det hedder jo fx ”Tanken er ...
et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens
Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?
en ting er sikker; en ting er sikkert
Hedder det en ting er sikker eller en ting er sikkert? Skal der med andre ord -t på sikker eller ej? Det hedder jo godt nok en sikker ting, men jeg synes ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?

SprogbrevetDR

PC, MF, CD etc.
af Erik Hansen, juni 1990
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
Udtale
af Erik Hansen, maj 1989
Fortrinsvis
af Erik Hansen, maj 1986
En af de eneste
af Erik Hansen, februar 1986
Kort
af Jørn Lund, november 1991
Sprogprisen 1990
af Erik Hansen, juni 1990
Personer
af Erik Hansen, juni 1990
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987
Forpligtigelse
af Erik Hansen, december 1985

Mål og Mæle

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Marianne03_512K_Stream.webm
Er vores sprog blevet mere råt?
Marianne03_512K_Stream.mp4
Er vores sprog blevet mere råt?
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Marianne02_512K_Stream.webm
Er det en udbredt opfattelse at unge bander mere end andre?
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie.
Kilder
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Hvad er sprog?
Her kan du bl.a. læse om forskellige former for sprog og høre eksempler på konstruerede sprog som volapyk og esperanto
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Mennesker der taler
Formålet med sprog er at meddele sig til andre.

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Posedame
Ordet 'posedame' er et oversættelseslån.
krybespor
Ordet krybespor er et oversættelseslån.
Søgemaskine
En søgemaskine er som en sporhund i et ordlandskab.
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Niels02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk?
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Niels03_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2
Niels03_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2
Niels02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #1
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Hvad er et ordsprog?
Læs om de kriterier der kendetegner ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Mosevand
Mad og drikke er almindelige temaer i slang, fx mosevand for 'kaffe'.
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
knallert
Ordet 'knallert' er et eksempel på 'død slang', altså et ord der tidligere var et slangudtryk, men nu tilhører almensproget.
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sproget på de digitale og sociale medier
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Bliv klogere på hvad sprogteknologi egentlig er
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
ër.mp3
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordklasser
Betydning
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Bøjning af substantiver
Er pluralisformen med -s eller -er eller noget helt tredje?
Stavning ifølge Retskrivningsordbogen 2012
Er gymnasie eller gymnasium rigtigt? Eller er det valgfrit?
Fup eller fakta
Pronomener (stedord)
Hvilke ord er verber?
Hvad er lydskrevet her?
Er vokaler stemte lyde?

Ordmuseum

Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

Har alle ord en modsætning?
I et forsøg på bedre at kunne gebærde sig i verden kategoriserer mennesket dets omverden; typisk i tematiske modsætningspar som for eksempel "mand" versus ...
Sprogmagasin er tilgængeligt på nettet
Language at Work (LaW) er navnet på det engelsksprogede internetmagasin med danske rødder som er aktuelt med sit sjette nummer, ”Language and Power”
Ungdomssprogets fremskudte s'er
Forskning viser at fremskudte s'er opfattes forskelligt alt efter social sammenhæng.
Talesproget har fået sin egen ordbog
Tirsdag den 7. oktober lancerer Sprogforandringscenteret, Københavns Universitet, Ordbog over Dansk Talesprog.
Navnestatistikken for 2011 er kommet
Emma og William er de mest populære navne til nyfødte piger og drenge.
Er dansk et truet sprog?
Er det danske sprog truet af engelsk eller er det måske snarere det engelske sprog der er truet af dansk?
Lamme frikadeller og fad øl... – er det forkert at splitte sammensatte ord?
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen har skrevet en artikel på Sprogmuseet.dk om de danske regler for sammenskrivninger.
Konference om importord: Er dansk under pres?
Kom med til konference den 7. november 2018 på Københavns Universitet, og bliv klogere på det danske sprogs tilstand.
Kreolsprog
Forskere har nu fundet ud af hvordan kreolsprog adskiller sig fra ikke-kreolsprog.
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Tegnsprog er ikke internationalt
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992