Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ens

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ens ubøj. adj.

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ens adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈeˀns] norrønt eins; egentlig mask./neut. genitiv singularis af en 1 som har samme udseende, væremåde, indhold el.lign. identisk | sammenfaldende forskellig 1.a som adverbium på samme måde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ens: ligedan, ensartet, lig hinanden, overensstemmende, identisk, kongruent

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
ens  ens, adj. (ubøjeligt) Høysg.AG.20. (glda. d. s., sv. ens(e), oldn. eins, egl. gen. af II. en; bet. 2 (glda., fsv. d. s.) fra mnt. eines, ens; jf. overens) 1) som er af en og samme slags; lige(artet); ensartet.     1.1) om to ell. flere ting: som (paa et enkelt punkt ell. i det hele) fuldstændigt ligner

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
kommentere på
Kan man "kommentere på noget"? eller bare "kommentere"?
morbroder og onkel
Kan betegnelsen onkel bruges om en morbroder, eller er onkel forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie?
perkussion el. percussion
Er det percussion eller perkussion der er den korrekte stavemåde? Nudansk Ordbog siger percussion, men i Retskrivningsordbogen står der perkussion. Udtales de ...
russisk roulet
Hvor gammelt er udtrykket russisk roulet, og hvad kommer det af?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Homografer – ord der staves ens
Hvad kalder man ord der staves ens, men betyder noget forskelligt?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?

SprogbrevetDR

Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Falske venner
af Erik Hansen, oktober 1986
Kort
af Erik Hansen, februar 1988
Aids
af Erik Hansen, maj 1988!
Udtale
af Erik Hansen, juni 1990
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Identifikation
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Find fem fejl
af Jørn Lund, oktober 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Flamingo
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Kommunikationsrådgivning i forandring
I fremtiden skal kommunikationsrådgiveren både kunne give sproglig rådgivning, lave kulturanalyser af organisationer i samarbejde med organisationen og ...
www.jatilsprog.dk er gået i luften
Netværksgruppen "Ja til Sprog" som blev lanceret i juni, har nu fået en hjemmeside.
Danskerne søger det unikke navn
Danskerne ønsker at skille sig ud fra mængden, og dette sker bl.a. gennem navnevalg, skriver Berlingske Tidende.
Ph.d.-forsvar på Aarhus Universitet om taleridentifikation som et kriminalteknisk værktøj
Mette Hjortshøj Sørensen forsvarer sin ph.d-afhandling torsdag d. 3 november 2011.
Amagerprojektet – forskning i børn og unges sprog
Forskere fra Københavns Universitet har siden januar 2009 arbejdet på et større projekt om sprog hos børn og unge.
At tale integreret
Beskrivelse af forskningsprojekt
Københavnerne har magten over det danske sprog
En undersøgelse foretaget af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet viser at hovedstaden er centrum for stort set alle sproglige forandringer.
Ph.d.-studerende har undersøgt vores forhold til dialekter
Malene Monka forsvarede for nyligt sin ph.d.-afhandling om sted og sprogforandring. På Københavns Universitets hjemmeside kan du læse om hendes resultater.
Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001