Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: el

Mente du: el.| le| elg| elm | se flere forslag | elv| -el| e| l| sel| bel| del| gel| hel| kel| mel| vel

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. el sb., -len, -le, -lene (et træ), i sms. elle-, fx elletræ
2. el sb., -len (elektricitet), i sms. el-, fx elforbrug, elmåler, elregning
el. (fork. for eller)
e.l. (el. el.lign.) (fork. for eller lignende)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

el. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) uofficiel stavemåde: ell. = eller el1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -len [ˈεl] vist fra svensk el, afkortning af elektricitet (praktisk anvendelse og forbrug af) elektricitet strøm el2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -len, -le, -lene [ˈεlˀ] analogiform mellem al 'elletræ' og elle 'ellekrat', al er dannet til en rod med betydningen 'rødbrun' løvfældende træ med ægformede blade med savtakket rand og blomster der sidder i rakler • omfatter bl.a. arterne rødel og gråel ; tilhører birkefamilien elletræ | slægten Alnus el.lign. eller e.l. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = eller lignende -el suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -t, -le; i substantiv intetkøn: -let, -ler, -lerne [-ˈεlˀ] eller [-ˌεlˀ] via fransk -el fra latin -alis, se -al; almindelig i indlånte ord af latinsk oprindelse 1 vedrørende eller tilhørende; af den pågældende type -al 2 betegner ting eller personer som vedrører eller omfatter noget bestemt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • falde i (el. ind) med noget: komme i -hjørnet, begynde, komme i gang med
  • være el. føle sig: utidig, uoplagt, ilde (tilpas, til mode), upasselig, indisponeret, ussel, dårlig, elendig, sløj, sølle, ringe, mat, afkræftet, klejn; skrante
  • for mit (el. NNs) vedkommende: for min del, for min part, hvad mig angår

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • feje el. hælde ned ad brættet feje el. hælde ned ad brættet forb. (1987) kassere; afvise; udradere
  • have hånden el. hænderne på kogepladen have hånden el. hænderne på kogepladen forb. (2004) løbe en risiko; være personlig involveret; vide hvad der foregår
  • høre el. lytte på vandrørene høre el. lytte på vandrørene vbforb. (1993) høre rygter om; høre ad omveje
  • skrabe-el skrabe-el sb. (1995) (spøgende om) økologisk elektricitet
  • tage gas, pis el. strøm på en tage gas, pis el. strøm på en vbforb. (1954) gøre nar af
  • trække el. hive stikket (ud) trække el. hive stikket (ud) forb. (o. 1985) (billedlig brug) stoppe med en aktivitet el. med at have kontakt til andre, fx for at slappe af
  • gå el. være all in gå el. være all in vbforb. (2005) satse det hele

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
El,1   I. El ell. Æl, en. (nu kun dial. Elle. Storm.(Rahb.LB.I.197). Winth.HF.251. jf. Feilb.; VSO. har kun formen Elle, MO. har begge former). flt. -le ell. (nu kun dial.) -(le)r (Bagges.III.63. Blich.IV.192. Winth.HF. 196. Feilb.). (ænyd. el, elle (DGrammat.I. 50), jf. ænyd.
El,2 II. El, en. se Il (byge).
El,3 III. El, en. se II. Elv.
IV. El, subst. (efter sv. el)
afkortning af Elektricitet. el .. på de danske elektricitetsværkers årsmøde 1948 blev det vedtaget at arbejde for forkortelsens indførelse i Danmark. NySal. den nuværende lave Pris for El til Kogebrug. BerlTid.22/2 1952.Aft.5.sp.3.
Il,1 I. Il, en. (ogs. (og i alm.) Æl (Tychon. Vers.355. Blich.K.102. Aakj.SV.VIII.93. sa. VB.189.199. Feilb. jf. MDL. (u. Eel)) ell. (sjældnere) El (Moth.E42. VSO.I.665. Thiele. III.23. MDL. jf. ogs. u. Haglil). flt. -e. (ænyd. æl (DGrammat.II.120), regn æl, sv. il (fsv. il og æl), no. el, oldn. él;
Elv,2  II. Elv, en. ( El. Moth.1E67. Æl: VSO.I.41. Elle. Moth.1E72). flt. -er ell. (sjældnere) -e (Grundtv.PS.VII.264. Dania. IX.148). (ænyd. (best. f.) ellen, elven, (flt.) ell (Kalk.IV.667), glda. (flt.) elfue, sv. älva ( älv), ellepige, no. alv, oldn. alfr,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er

Typiske problemer

Sætninger
En sætning er en rækkefølge af ord som udgør en afgrænset helhed indeholdende subjekt og verbal, og som fremsætter et udsagn, et spørgsmål el. en opfordring
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

minuttal: i el. på
Hedder det Toget kører i el. på el. ved minuttal 00, 20 og 40?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
smart grid, smartgrid el. smart-grid
Skriver man smart grid, smartgrid el. smart-grid? Kunne man skrive det med bindestreg i en overgangsfase - på vej mod at skrive det i ét ord?
fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene
Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ...
koransk, koranisk
Hedder det koransk el. koranisk?
postdoc
Hvordan staves postdoc, og hvordan bøjes ordet?
cloud computing, cloudcomputing
Skriver mancloudcomputing, cloud-computing el. cloud computing? Og hvad betyder ordet egentlig?
zambianer eller zambier
I Retskrivningsordbogen kan man se at en person der bor i landet Zambia, er en zambier (https://roplus.dk/#ordbog/zambier/). Jeg har selv boet i Zambia i en ...
Dalai Lama eller dalai lama?
Skal dalai lama skrives med stort begyndelsesbogstav: Dalai Lama el. dalai lama?
oute
Kunne I ikke ændre betydningen af verbet oute i Retskrivningsordbogen fra 'afsløre som homoseksuel' til 'afsløre andres kønsidentitet eller seksuelle ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
Pemmican
Hvor gammelt er ordet "pemmican"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Herr
Findes ordet "herr"?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

USSR – SSSR – CCCP
af Erik Hansen, april 1988
Transmission
af Erik Hansen, marts 1991
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Udtale
af Erik Hansen, november 1985
Stort og småt
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Kort
af Erik Hansen, marts 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Falske venner
af Erik Hansen, juni 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid

Nyheder

Nyheder

Nyt på sproget.dk
Når man søger på et ord på sproget.dk, får man nu også Den Danske Ordbogs synonymer, antonymer og forkortelser med i søgeresultatet.
Foredrag om kommunikativ mobilitet
Tirsdag d. 24. september afholdes foredrag i Den sociolingvistiske studiekreds.
Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
Dansk Sprognævn offentliggør lister over ændrede ord- og staveformer i RO 2012
På Sprognævnets hjemmeside er det nu muligt at se lister over ændrede ord- og staveformer i Retskrivningsordbogen 2012.
Nyt lovforslag: Dansk Sprognævn skal følge udviklingen i dansk tegnsprog
Lars Barfoed (K) har taget initiativ til lovforslaget, der blev fremsat 6. november i Folketinget.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Forkortelser og apostrof
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Links
sproget.dk's linksamling