Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: eks-

Mente du: eks| ekso-| ek-| eks. | se flere forslag | ekse| es| heks| seks

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
eks sb., -en, -er, -erne (tidligere ægtefælle el. kæreste)
eks-; eksdronning; eksmand; eksminister

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

eks-1 præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1, eks- og ex-: [εgsˈ-] • ef-: [efˈ-] eller [εfˈ-] • e-: [eˈ-] eller [εˈ-] • betydning 2, eks-: [ˈεgs-] foran c: ex-, foran f: ef-, i visse ord foran konsonant: e- fra latin ex 'fra, ud af' 1 bruges for udtrykke at noget eller nogen bevæger sig ud eller bort, eller for at udtrykke at noget eller nogen løses, fjernes, udelukkes el.lign. in- ekstra- 2 tidligere; forhenværende eks-2 præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) eks-: [εgs-] • ek-: [eg-] eller [εg-] foran konsonant: ek- fra græsk ex 'ud af, ud fra', i indlånte ord af græsk oprindelse ud; bort fra ekso-

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • eks-: see forhenværende

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • eks eks sb. (1990) tidligere ægtefælle

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Eks-,3  III. Eks-, i ssgr. (fra lat. ex-consul olgn. dvs.: forhenværende konsul; af lat. ex, ud af, ud fra   nu kun i titler ell. spøg.) som betegnelse for, at en engang har været det, som sidste led angiver, men ikke er det mere; forhenværende; især i titler paa regenter, høje embedsmænd olgn.:

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
4. Dobbeltformer
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger

Typiske problemer

Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fx el. f.eks.
Hvordan kan det være at forkortelsen for eksempel skrives enten f.eks. eller fx? Det er jo nemmest at skrive fx, men når man skriver ordet ud, skrives det jo ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
kursen på aktier
Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt ...
drøvle
På mit arbejde taler vi ofte om at drøvle, dvs. reducere trykket i en slange. Findes det ord, og hvad kommer det af?
e.V.
Forkortelsen e.V. Hvad betyder den?
e-health
Hedder det e-health eller e-sundhed?
eksklusiv(e) og inklusiv(e)
Jeg er tit usikker på om jeg skal bruge eksklusiv eller eksklusive. Hedder det fx cyklen koster 3500 kr. eksklusiv eller eksklusive moms? Og hvad hvis momsen ...
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
e-sport
Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?Jeg ved at Sprognævnet anbefaler e-sport skrevet med bindestreg, men jeg har fået en henvendelse fra en ung ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Emballage
Hvordan udtaler man ordet "emballage"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?

SprogbrevetDR

Skodder og skotter
af Jørn Lund, september 1991
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
Forkortelser
af Erik Hansen, juni 1994
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Kort
af Jørn Lund, oktober 1988

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Terminologisk tomrum?
Seminar på Syddansk Universitet i Kolding.
Dialekter bruges primært som underholdning
Dialekter optræder hyppigt i underholdningsbranchen, men er sjældne i "mere seriøse sammenhænge".
Fundamentfeltet og dets udfyldning i talt sprog
Den Danske Ordbog er opdateret med nye ord
Kender du et oldtudsegammelt menighedsrådsmedlem, din tyndfede tudeprinsesse? Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med en stor bunke nye og mindre nye ...
Kathrine Thisted-ph.d.
Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
Barnets første ord
I 2005 satte den amerikanske forsker Deb Roy kameraer og mikrofoner op i sit hjem for at kunne følge med i sin nyfødte søns tale- og sprogudvikling.
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Vidensdeling/videndeling
-t eller -ede
Vidensdeling/videndeling
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992