Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: egentlig

Mente du: uegentlig| ugentlig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. egentlig adj., -t, -e, som adv. også uden -t, fx egentlig(t) talt (jf. § 38) (oprindelig; ægte; virkelig)
2. egentlig adv. (i grunden); jeg kan egentlig ikke lide øl; han er egentlig meget flink

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

egentlig1 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈejˀəndli] fra middelnedertysk egentlik 'tilhørende en ejendom', afledt af egen 'ejendom' 1 som har alle de nødvendige og karakteristiske egenskaber – Forkortelse: egl. virkelig | decideret 2 som udgør den centrale og væsentlige del af noget vigtig | essentiel 3 grundlæggende eller oprindelig, uden hensyn til senere ændringer eller tilføjelser egentlig(t) talt/taget i grunden; når alt kommer til alt egentlig2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈejˀəndli] 1 i virkeligheden (når der ses bort fra de ydre omstændigheder); inderst inde – Forkortelse: egl. ret beset | i grunden 1.a bruges for at nedtone et synspunkt eller (tøvende) indrømme noget – især talesprog faktisk 1.b af en bestemt oprindelse eller af en grundlæggende natur

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • egentlig: decideret; oprindelig, sand, ægte, jf. eminent; faktisk, virkelig, reel; i grunden, realiter, ærlig talt, oprigtig talt, i virkeligheden, når alt kommer til alt, til syvende og sidst, i og for sig, på en (vis) måde, jf. netop

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
egentlig egentlig, adj. egentlig. Høysg.AG.118. (ogs. skrevet egenlig. jf.: At nogle Nyere skrive egenlig . . er ganske imod Udtalen. MO. sml. dog Aarb.1866.153). intk. -t ell. (nu sj. i skriftspr.) d. s. (se fx. u. bet. 1). adv. d. s. ell. () -en (Suhm.I.88. VSO.), (vulg. og spøg.; sj.) -sens (Oversk.Com.IV.25; jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 21. Genitiv
De gældende retskrivningsregler om genitiv (ejefald)
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.

Ordlister

Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
kommitteret
Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
ae-ae eller a-a
Når man skal fortælle børn, at de ikke må slå, men skal ae, siger man ofte "ae-ae" til børnene. Hvordan staves det egentlig? Er det ae-ae eller snarere a-a, ...
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
automata, automaton
Hedder det endelig eller endelige automata?
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
Bukke Bruse
Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Hvad er en student egentlig?
af Erik Hansen, marts 1991
Nye navne
af Erik Hansen, februar 1992
Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Forkortelser
af Erik Hansen, juni 1994
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008

Temaer

Bandeord

Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Hvad hedder en iPad egentlig på dansk?
På sitet version2.dk diskuteres det hvad man egentlig skal kalde en iPad og den slags 'maskiner' på dansk?
Hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Alle byer i Danmark har et navn, men hvorfor har den lige det navn, den har? Det undersøger videnskab.dk.
Norsk sprogdag 2012: "Språket – er det så nøye?", dvs. "Er det så vigtigt med sprog – egentlig?"
Norges sprogdag 2012 fejres i dag i Oslo Konserthus.
Hvad er dansk sprog egentlig?
I anledning af den internationale modersmålsdag inviterer Modersmål-Selskabet til medlemsmøde med foredrag ved professor Frans Gregersen
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Hvad er det der gør dansk svært at forstå?
Det nyeste nummer af Mål & Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at det kan være svært at skelne ord som "svajet" og "svaret".
Generationssprog, italesættelse og skole-hjem-samtale
De unge taler grimt, og generationerne forstår stort set ikke hinanden. Det er nogle af de myter om unges sprog der bliver behandlet i det nye nummer af Nyt ...
Svensk sproglov: Sprog for alle
Den svenske regering offentliggjorde lovforslaget "Språk för alla – förslag till språklag" den 12. marts 2009.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Hvad sagde jeg?
Er dette et spørgsmål eller en bebrejdende påmindelse? Det kan du læse om i det nye nummer af Mål og Mæle.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995