Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: egen

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. egen adj., eget, egne (som vedrører én selv); min egen datter; mit eget hus; mine egne børn
2. egen adj., -t el. eget, egne (særegen, ejendommelig); et egent væsen

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

egen adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 2: eget, egne; betydning 3: eget eller -t, egne [ˈɑjən] • eget: • egne: [ˈɑjnə] • i de fleste sammensætninger: [ˈejən-] eller eller: [ˈɑjən-] norrønt eiginn, oldengelsk agen; egentlig præteritum participium af eje; det samme ord som ejen- i ejendel, ejendom 1 som udelukkende eller ubetinget hører til eller vedrører én selv eller den pågældende 1.a uafhængig af andre; uden for indflydelse fra andre 1.b magen til det der gælder for én selv eller den pågældende 1.c som substantiv pluralis nogens familie, venner, omgangskreds, fæller eller landsmænd 1.d bruges i forbindelse med et possessivt pronomen eller en genitivform for at udtrykke ømhed over for nogen, ofte en partner – undertiden ironisk 2 som ikke er fælles med andre; som man har for sig selv selvstændig 2.a som ikke er magen til andres; som man ikke deler med andre • om opfattelse, fremgangsmåde el.lign. særlig 3 som afviger fra det almindelige eller sædvanlige – gammeldags særegen | ejendommelig 4 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx af egen drift feje for (sin) egen dør for (nogens) egen regning i egen (høje) person på egen hånd sejle sin egen sø stå på egne ben af egen drift af sig selv; på eget initiativ, uden tilskyndelse fra andre ananas i egen juice overført situation hvor nogen, især medier, kun er optaget af sig selv og undlader at inddrage andre – kendt fra 2011 indspisthed bange for sin egen skygge overført meget eller overdrevent nervøs eller utryg det er en dårlig fugl der skider i sin egen rede talemåde man skal ikke skade eller tale nedsættende om sin egen familie eller det miljø man selv tilhører eller kommer fra dø for egen hånd dø ved at begå selvmord – ofte forskønnende efter nogens (eget) hoved i overensstemmelse med nogens ønske eller vilje enhver er sin egen lykkes smed talemåde man må selv skaffe sig fremgang og lykke i tilværelsen feje for (sin) egen dør overført rette egne fejl og mangler før man blander sig i andres finde sine (egne) ben overført finde ud af hvad man mener om en bestemt sag for egen/nogens regning og risiko idet vedkommende selv betaler udgiften og bærer ansvaret for (nogens) egen regning 1 idet vedkommende selv betaler udgiften 1.a overført idet man udtrykker sin helt personlige mening på egne vegne for/på egen risiko på eget ansvar føle/mærke på egen krop erfare fysisk eller ved personlig oplevelse få/have foden under eget bord overført få/have sit eget hjem eller sin egen virksomhed få/have sit eget få/have sit eget få/have sit eget hjem; få/have sit eget firma, sin egen forretning el.lign. grave sin egen grav overført blive årsag til sin egen ulykke gribe i (sin) egen barm overført erkende egne fejl inden man påtaler andres; være selvkritisk feje for (sin) egen dør gå sine egne veje overført vælge sit eget, ofte utraditionelle livsforløb uden at lade sig påvirke af andre; være selvstændig i sine valg have nogens (egne) ord for noget have hørt vedkommende sige noget bestemt, som man derfor tror mere eller mindre på hyppe sine egne kartofler overført pleje sine egne interesser hytte sit eget skind overført først og fremmest sørge for eller tænke på sig selv og sin egen fremgang og være ligeglad med andre høre noget fra/af nogens egen mund høre noget direkte fra en person selv i egen (høje) person idet man ikke er repræsenteret af en anden, men selv er til stede, selv udfører den pågældende handling, el.lign. – undertiden ironisk personligt | selv ikke kunne se ud over sin egen næsetip overført være egoistisk og snæversynet; kun tænke på sig selv i sit (eget) billede overført med sig selv som model kende noget som sin egen bukselomme kende noget særdeles godt køre sit eget løb overført være ligeglad med andre på en uansvarlig måde; ikke bidrage til fællesskabet køre friløb med egne ord udtrykt sådan som man selv oplever eller forstår noget (uden nøjagtigt at referere hvad andre har sagt eller skrevet) mele sin egen kage overført pleje sine egne interesser uden at tage hensyn til andre; kun tænke på sig selv nogens (eget) kød og blod nogens (egen) blodsbeslægtede familie • især om datter eller søn pas din egen næringsvej pas dig selv – uformelt på egen hånd overført uden fremmedes hjælp eller selskab; selvstændigt på eget initiativ idet man selv sætter noget i gang ris til egen røv (bagdel, ..) det at noget man har sagt eller gjort, får ubehagelige følger for én selv sejle sin egen sø overført være overladt til sig selv; klare sine egne problemer • evt. som velfortjent straf stege i sit eget fedt overført tage de ubehagelige følger af sine handlinger eller udtalelser stå på egne ben overført klare sig selv tage noget på sin (egen) kappe tage ansvaret eller skylden for noget tage sagen i egen hånd selv påtage sig ansvaret for at noget bliver gjort eller sat i værk tage sagen (loven, skæbnen, ..) i egen hånd eller tage sagen (loven, skæbnen, ..) i egne hænder overført bestemme og handle selvstændigt på trods af autoriteter eller andre magter tale sit eget/tydelige sprog overført vise med stor tydelighed under eget tag i egen bolig underskrive sin egen dødsdom overført handle således at konsekvenserne for éns eksistens, anseelse el.lign. bliver meget alvorlige ved/af/for egen kraft uden støtte eller indblanding udefra ved egen hjælp | af sig selv være en af nogles egne være anerkendt som fuldgyldigt medlem af en kreds; være vellidt og afholdt være (helt) sin egen være noget særligt, bemærkelsesværdigt eller originalt; være en selvstændig, stærk personlighed være herre i (sit) eget hus overført have magten over et (land)område som man mener at have retmæssigt krav på være på egen boldgade 1 være på egen hånd; være uden tilsyn 2 føle sig hjemme (på et sted eller inden for et felt) være på hjemmebane være sin egen herre være fri og uafhængig; selv bestemme over sit liv • især med hensyn til arbejde, familie osv. eg substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈeˀj] norrønt eik, engelsk oak 1 op til 30 m højt løvtræ med en stor og ofte uregelmæssig krone, med nødder (agern) og med blade der har bølgede kanter • tilhører bøgefamilien egetræ | slægten Quercus 1.a ved fra dette træ egetræ syret eg eller afsyret eg egetræ hvis indhold af garvesyre er fjernet eller reduceret ved kortvarig behandling af træet i et ludbad (en opløsning af natriumhydroxid) • bruges til møbler • behandlingen gør træet mørkere; med tiden får det en lysere gylden overflade ege substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈeːjə] norrønt eikja, middelnedertysk eke; afledt af eg primitiv båd i form af en udhulet træstamme, ofte af egetræ – historisk eger eller ege substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) eger: -en, -, -ne; ege: -n, -r, -rne eger: [ˈejˀʌ] eller [ˈeːjʌ] • ege: [ˈeːjə] formen eger er gammeldags pluralis af eg, formen ege er dannet som ny singularis til eger; oprindelig var det egetræsstænger der forbandt nav og fælg i hjulet hver af de (tynde) stænger der forbinder navet med fælgen på et hjul til fx en cykel eller en hestevogn

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • egen: egenartet, lidt for sig (selv), sær, særegen; underlig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • ananas i egen juice ananas i egen juice forb. (2011) lidt for indspist; lidt for glad for sig selv
  • fra hestens egen mund fra hestens egen mund

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
egen   egen, adj. intk. eget og i bet. 3 nu alm. egent (se ogs. 1.2 slutn. og 1.3); i best. stilling bruges i bet. 1 og 2 alm. egen, eget, i bet. 3 og (til dels) i bet. 1.3 egne (Yderst sjælden, enestående forekomst i bet. 1.1: al Din egne Selvbekymring . . bedrøver kun Aanden og sinker Væxten. Kierk.VIII.343); flt. egne ; adv. (i bet. 3;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Det man ofte glemmer
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
"Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb" - dåb i flertal
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Tryk
af Erik Hansen, december 1985
Kort
af Erik Hansen, januar 1986
Udtale
af Erik Hansen, maj 1986
En skamstøtte?
af Jørn Lund, januar 1987
Det underforståede
af Jørn Lund, januar 1987
Naturlighed
af Jørn Lund, februar 1987
Stil
af Jørn Lund, februar 1987
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987
Fru Thatcher
af Erik Hansen, maj 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Anerkende
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

Talesproget har fået sin egen ordbog
Tirsdag den 7. oktober lancerer Sprogforandringscenteret, Københavns Universitet, Ordbog over Dansk Talesprog.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Folketinget opretter tegnsprogsråd
Dansk Tegnsprogsråd oprettes fra 1. januar 2015 under Dansk Sprognævn.
Matador i danskundervisningen
Sproget i tv-serien Matador er velegnet til at undervise udlændinge i dansk.
Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.
Esperantofestival i Helsingør
Fra 7. til 12. juli 2009 finder kulturfestivalen "Kultura Esperanto Festivalo" sted i Helsingør.
Taler du na'vi?
Der er i dag danmarkspremiere på sci-fi-eventyret Avatar, og man kan i filmen opleve et helt nyt rumvæsensprog opfundet af den amerikanske lingvist Paul ...
Ny svensk bog om sprog i Norden
Fredrik Harstad og Annica Anderson har skrevet en bog om nordisk sprog på kryds og tværs
"Gang i sproget" – på Folkeuniversitetet
I foråret 2011 kan du gå til forelæsninger på Folkeuniversitetet om sprogkampagnen "Gang i sproget", sprogpolitik i Danmark og Dansk Sprognævns arbejde.
Dansk Sprognævn inviterer til konference om nye ord
Konferencen er gratis og åben for alle, men kræver tilmelding senest 21. marts.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Wallah, para og kiz