Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: e

Mente du: ed| e-| ea| ef | se flere forslag | em| ep| eg| ej| el| en| er| es| et| ev| -e| eu| de| ae| be| ce| fe| ge| he| le| ne| re| se| te| ve

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
E sb., E’et, E’er, E’erne (et bogstav)
e sb., e’et, e’er, e’erne (et bogstav; en tone)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

E1 eller e1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈeˀ] 1 det femte bogstav i den danske version af det latinske alfabet 2 bruges til at betegne den eller det femte i en rækkefølge eller til at betegne en bestemt kvalitet, gruppe eller type blandt andre tilsvarende • om fx husnummer eller hold 3 musik den tredje tone i en C-durskala mi E2 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = exa- (i måleenheder) -e suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i verbum: -r, -de, -t [-ə] 1 udføre en bestemt handling 1.a gøre det der forbindes med det pågældende 2 bruge et redskab til at udføre den dertil hørende handling 3 forsyne med noget bestemt 3.a behandle med noget bestemt 4 frembringe eller danne noget bestemt 5 give en bestemt kvalitet, egenskab el.lign. -ne 6 frembringe en bestemt lyd eks-1 præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1, eks- og ex-: [εgsˈ-] • ef-: [efˈ-] eller [εfˈ-] • e-: [eˈ-] eller [εˈ-] • betydning 2, eks-: [ˈεgs-] foran c: ex-, foran f: ef-, i visse ord foran konsonant: e- fra latin ex 'fra, ud af' 1 bruges for udtrykke at noget eller nogen bevæger sig ud eller bort, eller for at udtrykke at noget eller nogen løses, fjernes, udelukkes el.lign. in- ekstra- 2 tidligere; forhenværende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • affekter(e)t: skabagtig, kunstig, kunstlet, maniere(re)t, uægte, forceret, anstrengt, tvungen, skruet, unaturlig, påtaget, søgt, forstilt, krukket, opstyltet, tillavet, tilgjort, teatralsk, pretiøs, jf. overspændt
  • anse(e)lig: antagelig, betydelig, betragtelig, betydningsfuld, værd at tage (med) i betragtning; velvoksen, stor, statelig, imponerende, imposant, konsiderabel
  • bevis(e)lig: vidnefast, notorisk, vitterlig, reel, påviselig, påtagelig, faktisk, jf. åbenbar
  • blaser(e)t: livstræt, desillusioneret, ligeglad; jf. ligegyldig
  • blegn(e): blære, blase, vable
  • blondin(e): lyshåret mand (kvinde)
  • broder(e)ramme: tamburin
  • diar(r)é, diar(r)e: durkløb, tyndskid, løs afføring, pistolskid, sprutskid, myldremås
  • enig(e): overensstemmende, samstemmende, samdrægtige, i harmoni
  • fiancé(e): forlovet, (brud)gom
  • forgab(e)t: se forelsket
  • forpligt(ig)e: nøde, tvinge, binde, forbinde, obligere, obstringere
  • forpligt(ig)e sig til: love, påtage sig, gå ind på, binde sig til, skrive under på; sværge på
  • forskellig(e): forskelligartet, uensartet, broget, blandet, varieret, varierende, variabel; afvigende, delte (meninger), jf. anderledes, ikke ens, uens, umage, ulig, uoverensstemmende, divergerende, modstridende; adskillige, flere, diverse, alle hånde
  • gonor(r)é, gonor(r)e: blennorragi, blennor(r)e, dryppert
  • has(e): knæhule; frugtskal, frugthylster
  • himmerig(e): Himlen, Eden, Elysium, Paradis, de saliges boliger, de evige græsgange, de evige jagtmarker
  • indvi(e): inaugurere, sakrere, døbe, se vi(e)
  • indvi(e) i: delagtiggøre i
  • mørk(e)lagt: gedulgt, camoufleret, sløret, hemmeligholdt, som der ingen oplysninger gives om, som man ikke lader komme til andres kendskab, som holdes hemmelig, hemmeligstemplet, som der intet siver ud om, fortiet; jf. top- secret, tys-tys, i (al) hemmelighed, lyssky, jf. skjule, skjult
  • plir(r)e: se blinke
  • pøns(k)e på: overveje, påtænke, planlægge, have i sinde, udspekulere, udtænke, udpønse
  • reserver(e)t: tillukket, forbeholden, tilbageholdenide), noli me tangere, indesluttet, afstandtagende, kølig, afmålt; forbeholdt, lagt til side (til)
  • slump(e)træf: held, lykketræf, slumpelykke, svineheld, tilfælde, chance
  • tilhører(e): publikum, auditorium, tilskuere)
  • langt tøjr(e)slag: frit spillerum
  • uanse(e)lig: ubetydelig; ringe, betydningsløs; prunkløs, dagligdags, hverdagsagtig, almindelig, kommunefarvet, grå, i sæk og aske, upåfaldende, glansløs, fordringsløs
  • uforudse(e)lig: uberegnelig, tilfældig, uventet
  • undse(e)lig: se blufærdig, se forlegen
  • utallig(e): talløse, innumerabel, et hav af, oceaner af; jft. umådelig
  • tage på vej(e): hidse sig op, støje, skænde, lamentere, bruge mund
  • zombi(e): slangegud; genopvakt lig, genganger, spøgelse; bussemand, drillenisse; mærkelig person, sløv fyr
  • ægtevi(e): se vie
  • århundred(e): sekel, hundredår, tidsalder

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • DTP'e DTP'e vb. (1993) udføre desktoppublishing
  • BZ'e BZ'e vb. (1982) at besætte, ulovligt at tage saneringsmodne tomme ejendomme i brug til bolig
  • e- e- adj. (o. 1998) (øget brug) elektronisk og på internettet
  • e-bog e-bog sb. (1998) bog i elektronisk format
  • e-bogs-læser e-bogs-læser sb. (2000) elektronisk apparat der bruges til at læse e-bøger med
  • e-boks e-boks sb. (2001) system hvormed man elektronisk kan modtage post fra bl.a. offentlige myndigheder, elektronisk postkasse
  • e-brev e-brev sb. (1994) elektronisk brev
  • e-cigaret e-cigaret sb. (2007) elektronisk cigaret
  • e-damp e-damp sb. (2013) damp fra en e-cigaret
  • e-damper e-damper sb. (2013) person der ryger e-cigaretter

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
E,1  I. E, et. Høysg.AG.2. flt. -'er ell. (nu sj.) d. s. (Rahb.Min.1795.I.143. ACHøjberg Christensen.LybæksKancellisprog.(1918).193).  1) navn paa sproglyd. et meget kòrt e. Høysg.AG.71. Jesp.Fon.456. om lydsymbolik: *Han hører Lyden A, men han skuer intet Rødt; | E er ej hvidt for slige Sansers Raahed.
e,2  II. e, adv. se i (i ord som ihvad, ihvor, imedens, i saa olgn.).e så, se II. isaa.   
e,3 III. e, best. art. se æ.
IV. e, pron. se III.æ.
æ,4 IV. æ, art. (ogs. e. Moth.E1. se ogs. ndf.). (ænyd. e (AaHans.BUS.138), glda. æ (DGL. II.103 var.); opstaaet af pron. (art.) æda. thæn (se den) ell. et til oldn. art. inn svarende ord (sml. V. -(e)n); se Aa Hans.BUS.139ff. Skautrup.SprH.I.138ff. KMøller.Nord.Artikelproblemer.(1945).74ff. Skautrup.(Festskrift til Lis Jacobsen.(1952).97f.); dial. (vestjy.)
æ,3 III. æ, pron. (e. Moth.E1). (æda. æk (Brøndum - Nielsen.GG.I.194), oldn. ek, se II. jeg; jf. II. a; jy. (i Sønderjylland og Ty), se Kort.163) jeg. MDL.1. Feilb.I.1.III.1134. sige æ til sig selv, se II. sige 1.1.
i,4  IV. i, adv. og præfiks. (arkais., sj. e. se u. isaa; jf. MDL.94). (ænyd. glda. æda. i, e, æ, run. æi, é, ǽ (Wim.231), oldn. ei, æ, á (i forb. á meðan), sv. e(-), ty. je, jf. got. aiw, nogensinde (egl. kasusform til aiws, tid), besl. m. gr. a(i)eí, altid, sml. gr.
i-saa,2 II. i-saa, adv. (arkais., sj. e saa. Recke.ND. 191). (glda. y-saa (DgF.III.354); af IV. i; jf. ogs. is u. IV. i) 1) (jf. IV. i 3; dial.) m. indrømmende bet., i forb. omisaa, selv om det saa (er); skønt det kun (er). Feilb. (u. iså og 4. i). 2) (i folkeviserne og arkais.) som grads-adv.: meget; saa. *Liden Kirsten hun vrider sine Hænder saa saare, | hun fældte i-saa modige Taare.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
2. Betydningsoplysninger
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
3. Orddelingsangivelser
§ 24. Substantiver med pluralis på -ere
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte substantiver (navneord) i pluralis (flertal)
4. Dobbeltformer

Typiske problemer

Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord

Ordlister

Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

sammensætninger med e-: e-læring, eLæring, e-Læring el. elæring
Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e-learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning ...
e-health
Hedder det e-health eller e-sundhed?
bindestreg i sammensætninger med forkortelser
Hvordan skrives e-mail og e-mailadresse?
salgs-e-mail
Hvordan skrives sammensatte ord med e-mail i slutningen? Fx salgs-e-mail. Er det med e'et stående alene med bindestreg før og efter? Salgse-mail bliver lidt ...
skift el. skifte som andetled
Skal der -e på køreplansskifte?
e-sport
Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?Jeg ved at Sprognævnet anbefaler e-sport skrevet med bindestreg, men jeg har fået en henvendelse fra en ung ...
e.V.
Forkortelsen e.V. Hvad betyder den?
Svanemærket, Nøglehulsmærket, E-mærket
Skal Svanemærket, Nøglehulsmærket og E-mærket skrives med små eller store begyndelsesbogstaver?
i.t.d.e.ø.
Hvad betyder forkortelsen i.t.d.e.ø.?
Ægypten og Egypten
Det har i flere år irriteret mig at Ægypten staves med E-. Kan Sprognævnet ikke sørge for at det gode gamle danske Æ- bliver genindført i navnet?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Emballage
Hvordan udtaler man ordet "emballage"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

Det ny eller det nye?
af Erik Hansen, juni 1988
Fremmede navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Sig navnet
af Jørn Lund, januar 1989
Nævninge(r)
af Erik Hansen, maj 1991
Find fem fejl!
af Erik Hansen, maj 1991
Tekstning
af Jørn Lund, november 1993
Vy søs vød fømtydden
af Jørn Lund, december 1988
Premiere mv.
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993
Navne
af Erik Hansen, oktober 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Pottemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt fra Sprognævnet 2020/1
Dansk Sprognævn har netop udgivet årets første Nyt fra Sprognævnet, og her kan du bl.a. læse om e-mailhilsner, rekonvalescenthjem og Sprognævnets ...
NemID for døve
Det er nu muligt for døve at modtage e-læring om NemID.
Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
Sprogprisen14
Forelæsning om sproget i nye medier
Hvorfor skal vi beskæftige os med nye medier i fremmedsprogsfagene? Sådan spørger tre overbygningsstuderende og en forsker fredag den 27. april kl. 11-13 på ...
Årets vindere af Sprogprisen.dk 2019
Hovedstadens Letbane, Skattestyrelsen, Rigspolitiet, 3F og Lej et Lig Biludlejning blev hyldet for godt sprog på Sprogdagen 2019.
Kulturelle og sproglige barrierer skaber problemer for danske virksomheder
Ny undersøgelse viser at danske virksomheder med afdelinger i Indien spilder meget tid på interne misforståelser.
Engelske ord i dansk
Nyt fra Sprognævnet 2018/2 er udkommet.
Nyt fra Sprognævnet 2020/2 er udkommet
Dansk Sprognævn har netop udgivet årets andet Nyt fra Sprognævnet, og her kan du bl.a. læse om coronavirussens indflydelse på ordforrådet, nye klima-ord i ...
Parallelsproglighed på Københavns Universitet
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed skal være nyt resursecenter på Københavns Universitet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Vidensdeling/videndeling
Vidensdeling/videndeling
Det danske Schwa
-t eller -ede
Vejledning til skemaet
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.