Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dyrke

Mente du: dyrker| dirke| dykke

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dyrke vb., -r, -de, -t; dyrke kartofler; dyrke motion; dyrke sin hobby

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dyrke verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdyɐ̯gə] norrønt dýrka; afledt af adjektivet dýrr; oprindelig betydning 'gøre dyrebar' 1 udnytte et jordareal ved at bearbejde jorden og få planter til at gro der kultivere 2 få en afgrøde til at vokse frem af jorden eller få planter til at bære frugt avle 2.a biologi få mikroorganismer til at udvikle sig uden for den organisme de normalt lever i 3 regelmæssigt udøve en bestemt aktivitet 3.a beskæftige sig indgående og engageret med 4 ære og tilbede en gud eller overnaturlig magt; praktisere en religion 4.a overført beundre, ofte overdrevent eller kritikløst 5 betragte med begejstring, beundring eller opmærksomhed – kendt fra 1972, uformelt tjekke 5.a have stor lyst til – uformelt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dyrke: kultivere, avle, drive; bearbejde; studere; udvikle, pleje, opøve, uddanne, praktisere; ære, tilbede, fetere, forkæle

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • dyrke dyrke vb. (1972) (ny brug) beskæftige sig med (på en ukritisk måde)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dyrke,1 I. Dyrke, en. (ogs. Dyrken. Feilb.). uden flt. (ænyd. dyrke(n), sv. dial. dyrkje; vist vbs. til II. dyrke 1; nu kun dial.) dyrhed; dyrtid (jf. Dyring). mand (kan) fra Levante intet Korn . . faae tilkiøbs, allerheldst der paa udi Levante er lige saa stor Dyrke, som i Provence.ExtrRel.14/9 1722.7. MDL. Feilb. overf. (jf.
dyrke,2  II. dyrke, v. -ede; vbs. -else (nu især i bet. 2) ell. -ning (nu næsten kun i bet. 3 og 5), jf. I. Dyrke. (glda. dyrkæ (Rimkr.), oldn. dýrka, gøre dyr, holde i ære, lovprise, sv. dyrka (ogs. i bet.: drive (prisen) op; afl. af II. dyr   bet. 2, 3 og 5 tilhører fortrinsvis skriftspr. og det højere talespr.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?

SprogbrevetDR

Oplæsning
af Jørn Lund, januar 1988
Retorik II
af Jørn Lund, december 1990
Sidst
af Erik Hansen, februar 1991
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Ferie
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Kort
af Jørn Lund, oktober 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008

Temaer

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

DR's Sprogpris går til Jón Kaldan
Journalist Jón Kaldan får fredag den 9. november overrakt DR's Sprogpris af DR's radiodirektør Leif Lønsmann.
Til kamp mod klicheer
DR har netop offentliggjort sin nye sprogpolitik.
Hjemmeside for logofile
Wordspy.com, en international slangordbog på nettet, kan være et godt sted at starte når man støder på et nyt ord i sproget.
Århus markedsfører sig på engelsk
Eksperter sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt valget af engelsk har en effekt.