Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dyr

Mente du: dy| udyr| dur| dyt | se flere forslag | fyr| dyd| der| dyb| dyk| dyn| dyp| dør| hyr| myr| tyr| dr.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dyr sb., -et, dyr, -ene, i sms. dyr-, fx dyrlæge, og dyre-, fx dyremishandling, dyreunge
2. dyr adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dyr1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈdyɐ̯ˀ] • i de fleste sammensætninger “dyre-”: [ˈdyːʌ-] norrønt dýr, engelsk deer 'hjort'; af en rod med betydningen 'ånde, trække vejret' 1 levende organisme som kan bevæge sig, og som ikke er et menneske • ofte om større (patte)dyr der lever på land, idet man i så fald ser bort fra fx insekter, krebsdyr, fisk og fugle plante | udyr 1.a husdyr på en gård • fx ko, gris eller høne 1.b billede eller figur der forestiller et dyr • fx trykt på stof eller i form af en dukke til at lege eller sove med 1.c overført noget ukendt eller underligt som man føler sig utryg eller usikker over for 1.d overført person der følger sine lavere drifter og instinkter og derfor opfører sig brutalt eller hensynsløst udyr 1.e overført de lavere drifter og instinkter hos mennesket 2 zoologi organisme som tilhører dyreriget, dvs. er flercellet og lever af organisk materiale (fx andre organismer) • fx regnorm, vandmand, sommerfugl, torsk, solsort, ko eller menneske • tilhører riget Animalia plante 3 jagt hjort; hjortevildt det store dyr i åbenbaringen overført noget som er nyt og anderledes, og som på kort tid har fået stor positiv eller negativ indflydelse inden for et bestemt (fagligt) område • fx en ny lov, en opfindelse, et modefænomen eller en nytænker dyrenes konge bruges om en voksen hanløve hu hej (vilde dyr) 1 bruges for at udtrykke at noget foregår med stor fart, eller at noget haster tju hej 2 som adverbium (næsten) med det samme; i løbet af meget kort tid – uformelt her og nu hvirvelløst dyr zoologi dyr uden rygsøjle • fx et insekt eller en orm invertebrat hvirveldyr dyr2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈdyɐ̯ˀ] norrønt dýrr, tysk teuer; af uvis oprindelse 1 som koster forholdsvis mange penge at anskaffe, benytte, vedligeholde, opretholde, forsørge el.lign. • fx om ting eller tjenesteydelse billig kostbar 1.a høj; stor • om pris el.lign. 1.b som tager høje priser • om forretning eller person der sælger varer eller tjenesteydelser 1.c som kendetegnes af særlig høje priser på fx varer, mad, boliger eller transport • om område, fx et rejsemål eller et (attraktivt) kvarter i en by 2 som medfører store menneskelige (og økonomiske) omkostninger eller har alvorlige eftervirkninger dyrekøbt 3 som er virkelighedsfjern og (for) stort anlagt; som giver udtryk for mere end det reelle indhold berettiger til forkromet 4 kær; dyrebar; kostelig – sjældent, højtideligt dyre vaner luksuriøs livsstil der medfører et stort pengeforbrug dyr spøg arrangement eller disposition der koster nogen mange penge i dyre domme for eller med (alt for) mange penge man kan også købe guld for dyrt talemåde det at blive velhavende kan have for store menneskelige omkostninger, fx tabet af væsentlige åndelige værdier nu er gode råd dyre talemåde nu er der opstået et problem som er svært at løse dy verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -er eller -r, -ede, -et [ˈdyˀ] af uvis oprindelse dy sig afholde sig fra at gøre noget meget fristende nære sig | bare sig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dyr: kreatur, bæst, bestie, umælende
  • dyr: bekostelig, pebret, kostbar, dispendiøs, ekspensiv, i høj pris, som koster det hvide ud af øjnene; kostelig, dyrebar, værdifuld, jf. flot; kær, elsket, hellig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dyr,1 I. Dyr, et. Høysg.AG.34. ( Djur. Holb.11J.I.1. KomGrønneg.II.314. jf. Kort. 52). flt. d. s. ell. (nu kun dial.) -er (Hummer.JS.127. Feilb.). (æda. diur, diyr, run. diúr, oldn. dýr, især om vilde dyr, eng. deer, hjortedyr, ty. tier, got. dius, vildt dyr) 1) levende væsen, som ikke tilhører planteriget.
dyr,2 II. dyr, adj. (sj.) best. f. brugt i ubest. stilling (jf. FalkT.Synt.85f.): Langebek.Breve.3. Blich.D.II.179. adv. -t ell. (nu kun foræld. ell. dial.) dyre (DL.2–22–28. Holb.Intr.I.275. Blich.D.II.138. VilhAnd.L. II.5) ell.  dyr (Holb.Hex.II.2. sa.Hh.II. 246). (æda. dyr, run. dýra (best. f. akk. m. sing.), oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
carnisme eller karnisme
Foredragsholderen og psykologen Melanie Joy har skabt begrebet carnism som en modsætning til vegetarianism, og nu vil jeg gerne have Dansk Sprognævns forslag ...
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...
husdyr er tilladt
Er det husdyr er tilladte eller tilladt?
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Kort
af Erik Hansen, november 1985
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Petitjournalistik
af Erik Hansen, februar 1990
Ret og rimeligt
af Erik Hansen, april 1990
Find fem fejl!
af Erik Hansen, juni 1990
Bl.a.
af Erik Hansen, maj 1993
Stil
af Jørn Lund, februar 1987
Nye forstærkere
af Erik Hansen, juni 1989
Inflation
af Jørn Lund, december 1989
Falske venner
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
[1]

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

pdf jyllandsposten
På beløbet eller lige på?
I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet kan man læse om hvad folk siger når de står ved kassen i supermarkedet og gerne vil betale med dankort.
Små sprog dør
I Jyllands-Postens søndagsudgave 15. juni 2008 kan man i artiklen "Små sprog forstummer" læse om hvordan og hvorfor verdens truede sprog dør.
Holbergordbog i digital udgave
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.
Matematisk analyse kortlægger strukturen af dyrs sprog
Ordlængden i dyrs sprog kan bestemmes med samme matematiske metoder som udgør fundamentet for moderne kommunikationssystemer.
Indoeuropæerne lærte også sprog af os
Nyt studie viser at oldtidens bønder lånte indoeuropæerne en række ord.
Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Er dans et forstadie til avanceret sprogbrug?
Forskning i abers og menneskers evne til at efterligne åbner for nye perspektiver i forsøget på at finde ud af hvor sproget kommer fra.
Universitetsavisen: "Dansk er en dræber"
Universitetsavisen på Københavns Universitet bringer i seneste nummer en artikel med titlen "Dansk er en dræber" – om den sproglige intolerance i Danmark.
Tolkeloven er i modstrid med sundhedsloven
Regeringens lov om at flygtninge og indvandrere fremover skal betale 150 kr. for tolkebistand ved lægebesøg, er i modstrid med sundhedsloven, psykiatriloven, ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005