Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dy

Mente du: dyd| dyb| dyk| dyn | se flere forslag | dyp| dyr| dyt| d| y

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dy vb., dy(e)r, dyede, dyet; dy sig

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dy verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -er eller -r, -ede, -et [ˈdyˀ] af uvis oprindelse dy sig afholde sig fra at gøre noget meget fristende nære sig | bare sig d.y. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = den yngre (den yngste af to personer med samme navn) – gammeldags junior d.æ. Dy symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet dysprosium

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dy sig: bare sig, nære sig, holde sig (i skindet el. på måtten), beherske sig, holde sig fra, holde fingrene fra, lade være med

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dy,1 I. Dy, et. (ogs. (jf.Kort.48): Døj). (ænyd. dy, døj, æda. dy, oldn. dý; oprindelse usikker; jf. Dynd, dyngvaad samt dygvaad   uden for stednavne (se JohsSteenstr.DS.91) nu kun dial.) dynd; mudder. MDL. Feilb.(u. dynd). Kort.48. med Skovlen vadede (han) frem gjennem Grøften og kastede Døjet op til begge Sider.
dy,2 II. dy, v. ( dyge. VSO.). -ede (vist egl. dial.-form af II. dugge, se Feilb.I.221; næppe alm. i rigstalespr. før beg. af 19. aarh., jf.: “Dugger (d. v. s. II. dugge) . . udtales . . almindeligst dyer eller dyger.”VSO.I.649; især dagl.) refl. (jf. dog bet. 2 slutn.). 1) (jf. II. dugge 1

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele

Typiske problemer

R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

carnisme eller karnisme
Foredragsholderen og psykologen Melanie Joy har skabt begrebet carnism som en modsætning til vegetarianism, og nu vil jeg gerne have Dansk Sprognævns forslag ...
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Stil
af Jørn Lund, februar 1987
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Kort
af Erik Hansen, november 1985
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Petitjournalistik
af Erik Hansen, februar 1990
Ret og rimeligt
af Erik Hansen, april 1990
Find fem fejl!
af Erik Hansen, juni 1990
Bl.a.
af Erik Hansen, maj 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012

Temaer

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Små sprog dør
I Jyllands-Postens søndagsudgave 15. juni 2008 kan man i artiklen "Små sprog forstummer" læse om hvordan og hvorfor verdens truede sprog dør.
pdf jyllandsposten
Holbergordbog i digital udgave
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.
På beløbet eller lige på?
I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet kan man læse om hvad folk siger når de står ved kassen i supermarkedet og gerne vil betale med dankort.
Indoeuropæerne lærte også sprog af os
Nyt studie viser at oldtidens bønder lånte indoeuropæerne en række ord.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005