Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: duske

Ordbøger

Den Danske Ordbog

duske verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdusgə] slang have samleje med en kvinde dusk substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈdusg] vist til en rod med betydningen 'forvirret masse', måske beslægtet med norsk duste 'kvast, dusk' 1 (mindre) bundt af løsthængende og trådlignende genstande der er samlet eller sidder sammen forneden, fx som pynt eller udsmykning kvast 1.a lille stilk eller bundt af krydderurter el.lign. 2 slang kvindens kønsbehåring 3 botanik blomsterstand der består af korte, opretstående blomster eller aks

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
duske duske, v. -ede. (af Dusk) 1)   udpynte (egl.: med duske). VSO. duske op, d. s. Hun er bleven dusket op, siden hun kom i det Huus.smst.  2) (overf.; jf. VII. børste 3; vulg.) have samleje med (en kvinde). Levin. e.alm.   2 have samleje med (en kvinde). (han sagde at) han ikke ville andet end og duske dem!
Dusk  Dusk, en. ( Duske. Gram.Nucleus.2100). flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Grundtv.Saxo.III.187. CBernh.III.160. Sv Grundtv.FÆ.I.100. jf.Feilb.). (no. d. s.; maaske besl. m. no. duste, dusk, kvast, duse, klynge, krat, nt. dust, klump, eng. dial. doss, tue) om hvad der bestaar af flere bestanddele (fjer, traade, blomster osv.), der er bundet sammen, sammenvokset ell. paa anden maade sammenhængende i den ene ende, mens de frie ender strutter fra hinanden; (mindre)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...