Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dus

Mente du: duks| dusk| ds| du | se flere forslag | dis| fus| sus| dos| des| bus| das| due| dug| dum| dun| duo| dup| dur| dut| døs| gus| hus| jus| lus| mus| nus| pus| rus| tus| vus
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dus adv.; drikke dus; være dus
2. dus: i sus og dus

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dus1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈduˀs] jævnfør svensk dialekt dus 'susen, larm' og forældet verbum duse 'holde støjende lystighed, svire', til en rod med betydningen 'fyge, støve, hvirvle' sus og dus overført ubekymrethed, fest og materiel overflod dus2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdus] udviklet af ældre nydansk drikke dus 'svire' (jævnfør substantivet dus) og dutse 'sige du til, dusse' drikke dus skåle og drikke en alkoholisk drik efter at man har aftalt at sige du til hinanden • evt. drikker de to personer med sammenslyngede arme være dus 1 have et sådant uformelt indbyrdes forhold at man tiltaler hinanden med du dusse | være Des 1.a overført være fortrolig med; føle sig i godt selskab med du1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -er eller -r, -ede, -et [ˈduˀ] norrønt duga, tysk taugen 1 være egnet eller dygtig til noget spøgende dutte 1.a virke tilfredsstillende; give et tilfredsstillende resultat fungere | spøgende dutte uden mad og drikke duer helten ikke talemåde man må sørge for at få noget at spise og drikke hvis man vil klare sig dusse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdusə] afledt af adverbiet dus tiltale med du • i modsætning til De være dus

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dus,1 I. Dus, subst. (en. Moth.D182). Høysg.AG.38. uden flt. (ænyd. d. s., fsv. d. s., jf. sv. dial. dus, susen, larm; se IV. dus og I. duse) støjende lystighed; sviren og sværmen. Moth.D182. *du blege Berliner | søger at glemme i Danse og Dus.FrNygaard.E.65. nu sj. uden for forb. m. (det ensbetydende) sus,
Dus,2 II. Dus, en. ( Daus (i bet. 1): Spillebog.(1786).207). flt. -er. (ænyd. d. s., oldn. dauss; fra mnt. dus (ty. daus), af oldfr. doues (fr. deux), lat. duos (akk. til duo, to); besl. m. Dublet osv.; jf. ogs. Sinkadus, Trøjedus; især foræld. ell. dial.) 1) toen paa en terning. Moth.T132. VSO. MO. Esp.54.
dus,3  III. dus ell. douce, adj. nu især i best. f. ell. flt. -e (egl. to forsk. ord: ty. dus (vist besl. m. døsig) og fr. doux (fem. douce); hvor det fr. ord er kilden (saaledes alm. i nyere tid), skrives som regel douce)  1) (nu kun i jy.) om personer:
dus,4  IV. dus nu næppe br.: jf. dûs. Moth.D166; Duus ( Danner rim med Ruus): LThura. Poet.127. Duus ( Danner rim med Huus): Bagges.Gieng.82. ( Danner rim med Ruus): sa.Ep.326. “udtales nu ogsaa kort.”Levin; “endnu ikke af Alle udtalt med kort u.”EJessen.(TfF.3R.XIV.98). (vistnok egl. sa. ord som I. Dus, jf. ænyd.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær