Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dus

Mente du: duks| dusk| ds| du | se flere forslag | dis| fus| sus| dos| des| bus| das| due| dug| dum| dun| duo| dup| dur| dut| døs| gus| hus| jus| lus| mus| nus| pus| rus| tus| vus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. dus adv.; drikke dus; være dus
2. dus: i sus og dus

Den Danske Ordbog

dus1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈduˀs] jævnfør svensk dialekt dus 'susen, larm' og forældet verbum duse 'holde støjende lystighed, svire', til en rod med betydningen 'fyge, støve, hvirvle' sus og dus overført ubekymrethed, fest og materiel overflod dus2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdus] udviklet af ældre nydansk drikke dus 'svire' (jævnfør substantivet dus) og dutse 'sige du til, dusse' drikke dus skåle og drikke en alkoholisk drik efter at man har aftalt at sige du til hinanden • evt. drikker de to personer med sammenslyngede arme være dus 1 have et sådant uformelt indbyrdes forhold at man tiltaler hinanden med du dusse | være Des 1.a overført være fortrolig med; føle sig i godt selskab med du1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -er eller -r, -ede, -et [ˈduˀ] norrønt duga, tysk taugen 1 være egnet eller dygtig til noget spøgende dutte 1.a virke tilfredsstillende; give et tilfredsstillende resultat fungere | spøgende dutte uden mad og drikke duer helten ikke talemåde man må sørge for at få noget at spise og drikke hvis man vil klare sig dusse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdusə] afledt af adverbiet dus tiltale med du • i modsætning til De være dus

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dus,1 I. Dus, subst. (en. Moth.D182). Høysg.AG.38. uden flt. (ænyd. d. s., fsv. d. s., jf. sv. dial. dus, susen, larm; se IV. dus og I. duse) støjende lystighed; sviren og sværmen. Moth.D182. *du blege Berliner | søger at glemme i Danse og Dus.FrNygaard.E.65. nu sj. uden for forb. m. (det ensbetydende) sus,
Dus,2 II. Dus, en. ( Daus (i bet. 1): Spillebog.(1786).207). flt. -er. (ænyd. d. s., oldn. dauss; fra mnt. dus (ty. daus), af oldfr. doues (fr. deux), lat. duos (akk. til duo, to); besl. m. Dublet osv.; jf. ogs. Sinkadus, Trøjedus; især foræld. ell. dial.) 1) toen paa en terning. Moth.T132. VSO. MO. Esp.54.
dus,3  III. dus ell. douce, adj. nu især i best. f. ell. flt. -e (egl. to forsk. ord: ty. dus (vist besl. m. døsig) og fr. doux (fem. douce); hvor det fr. ord er kilden (saaledes alm. i nyere tid), skrives som regel douce)  1) (nu kun i jy.) om personer:
dus,4  IV. dus nu næppe br.: jf. dûs. Moth.D166; Duus ( Danner rim med Ruus): LThura. Poet.127. Duus ( Danner rim med Huus): Bagges.Gieng.82. ( Danner rim med Ruus): sa.Ep.326. “udtales nu ogsaa kort.”Levin; “endnu ikke af Alle udtalt med kort u.”EJessen.(TfF.3R.XIV.98). (vistnok egl. sa. ord som I. Dus, jf. ænyd.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
er du, eller én, du kender, digital junkie
Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?
hos du og jeg
På forsiden af et magasin har jeg set overskriften: "Sikkerhed begynder hos DU OG JEG". Jeg synes bestemt det burde være "… hos dig og mig".
fås el. fåes
Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?
advisoryboard; advisory board
Jeg vil høre hvad I mener om skrivemåden af advisory board, som vel oftest udtales som et sammensat substantiv og derudover optræder i bestemt form med ...
afgør
Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
agro
Findes agro som selvstændigt ord i dansk, og hvad betyder det så?
akvarium
Jeg har læst at stavemåden akvarie nu er blevet korrekt. Er det rigtigt?
alarmeret
På de metrostationer der kører over jorden, står der skilte med teksten Området er alarmeret. Jeg mener det er en fejl, og at alarmere kun kan betyde ...
andengenerationsindvandrer
Hvordan skrives forkortelsen for andengenerationsindvandrer?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?

SprogbrevetDR

Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Læsper du?
af Jørn Lund, december 1986
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Faderskab
af Jørn Lund, september 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Florenbus
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Pia05_512K_Stream.mp4
Hvorfor tror du drenge bander mere end piger?
Pia05_512K_Stream.webm
Hvorfor tror du drenge bander mere end piger?

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Taler du na'vi?
Der er i dag danmarkspremiere på sci-fi-eventyret Avatar, og man kan i filmen opleve et helt nyt rumvæsensprog opfundet af den amerikanske lingvist Paul ...
Interesserer du dig for syntaks og morfologi?
I uge 39 kan man deltage i hele tre arrangementer med fokus på syntaks og morfologi på Aarhus Universitet.
Kender du de danske dialekter?
Det kan du komme til det med det nye interaktive dialektkort på hjemmesiden www.dialekt.dk.
Har du set Sproget.dk's omfattende linksamling?
På Sproget.dk's linksamling kan du finde links til alt fra sjove sprogblogs til nyttige tyskordbøger.
Kan du sige "stenøkse"?
Undersøgelser viser at fremstillingen af stadig mere avancerede redskaber var afgørende for udviklingen af det menneskelige sprog.
"Du förstår mer än du tror" - seminar om de nordiske sprog
Nordisk Sprogkoordination m.fl. arrangerer seminar om det nordiske sprogfællesskab tirsdag d. 30. nov. 2010.
Test dig selv og hjælp en forsker: Er du god til dialekter?
Kan du høre forskel på fynsk og lollandsk, øst- og vestjysk? På Videnskab.dk kan du teste hvor god du er til at kende forskel på dialekterne – og samtidig ...
Foredrag om dansk som andetsprog: Hører du hvad jeg hører?
Gæsteforelæsning ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet d. 1. december 2011.
Videokonkurrence: Indspil en video hvor du bruger alle dine sprog
Indspil en video om dig og dine sprog, og vind en iPad2.
Sprogkonference: Tør du? Du forstår mere end du tror - hvis du tør
I samarbejde med konsulentfirmaet LDI inviterer Nordisk Ministerråd til sprogkonference i København tirsdag d. 11. oktober 2011.