Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dunke

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

dunke vb., -r, -de, -t; hjertet dunker; dunke nogen i ryggen; basketballspilleren er god til at dunke

Den Danske Ordbog

dunke1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdɔŋgə] vist afledt af gammeldansk dune 'drøne, buldre', jævnfør engelsk dialekt dunch 'puffe, støde' 1 afgive dybe, dumpe lyde eller bankende slag i en regelmæssig rytme • om lydkilde, pulsslag, smerte el.lign. banke 1.a bevæge sig af sted med en regelmæssig dyb og dump lyd 2 give nogen eller noget et (voldsomt) slag; slå en genstand el.lign. brutalt mod noget så der kommer en kraftig eller dump lyd dunke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdɔŋgə] fra amerikansk engelsk dunk, samme ord som dunke i betydningen 'afgive dumpe lyde; give et (voldsomt) slag' kaste en basketball hårdt ned gennem kurven oppefra og derved score point dunk1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈdɔŋˀg] måske fra middelnedertysk tunneke, diminutiv af tunne 'tønde' beholder til at opbevare væske i • som regel med hank og en lille åbning med skruelåg

Dansk Synonymordbog


  • dunke: banke, slå, hamre, støde

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dunke,1 I. Dunke, en. se I. Dunk.
dunke,2 II. dunke, v. -ede. vbs. jf. II. Dunk. (sv. no. isl. dunka; vistnok afl. af oldn. duna, brage, se dunne; sml. dunse, dønne)  1) slaa; puffe; knubse; især om slag m. knyttet haand imod noget ikke helt fast ell. massivt, saa at der frembringes en (dump) lyd. dunk ham for maven.Moth.D180. VSO. selv den Bøffel, der havde dunket ham i Nakken, tænkte han med Fornøielse paa.
Dunk,1 I. Dunk, en. ( Dunke. Moth. D181. Tode.V.373. jf. Feilb.). flt. -e og (nu kun dial.) -er. (sv. dial. og no. d. s., shetlandsk dunker, trækar; maaske omdannelse af nt. tunneke, dim. til tunne, tønde)  1) beholder af forsk. form.    1.1) (nu kun fagl. og dial.) lille tønde af træ ell. (nu oftest) blik, der indeholder omtr. en halv otting; især til sild olgn. (jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, december 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog