Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dunk

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. dunk sb., -en, -e, -ene (en beholder til væske)
2. dunk sb., -et, dunk, -ene (slag, stød; et skud i basketball)

Den Danske Ordbog

dunk1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈdɔŋˀg] måske fra middelnedertysk tunneke, diminutiv af tunne 'tønde' beholder til at opbevare væske i • som regel med hank og en lille åbning med skruelåg dunk2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈdɔŋˀg] 1 slag eller stød som giver en dump lyd 1.a dump lyd der gentages rytmisk 1.b som lydord bruges for at efterligne disse lyde dunk3 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈdɔŋˀg] skud i basketball hvor en spiller hopper højt op og kaster bolden hårdt ned gennem kurven med én hånd eller begge hænder, hvorved spillerens hold scorer point dunke1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdɔŋgə] vist afledt af gammeldansk dune 'drøne, buldre', jævnfør engelsk dialekt dunch 'puffe, støde' 1 afgive dybe, dumpe lyde eller bankende slag i en regelmæssig rytme • om lydkilde, pulsslag, smerte el.lign. banke 1.a bevæge sig af sted med en regelmæssig dyb og dump lyd 2 give nogen eller noget et (voldsomt) slag; slå en genstand el.lign. brutalt mod noget så der kommer en kraftig eller dump lyd dunke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdɔŋgə] fra amerikansk engelsk dunk, samme ord som dunke i betydningen 'afgive dumpe lyde; give et (voldsomt) slag' kaste en basketball hårdt ned gennem kurven oppefra og derved score point

Dansk Synonymordbog


  • dunk: puf, skub, slag, stød, jf. bank; beholder, flaske, kande

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dunk,1 I. Dunk, en. ( Dunke. Moth. D181. Tode.V.373. jf. Feilb.). flt. -e og (nu kun dial.) -er. (sv. dial. og no. d. s., shetlandsk dunker, trækar; maaske omdannelse af nt. tunneke, dim. til tunne, tønde)  1) beholder af forsk. form.    1.1) (nu kun fagl. og dial.) lille tønde af træ ell. (nu oftest) blik, der indeholder omtr. en halv otting; især til sild olgn. (jf.
Dunk,2 II. Dunk, et. flt. d. s. (jf. oldn. dy(n)kr, isl. dunkur; vbs. til II. dunke; især dagl.)  slag (især om slag m. knyttet haand imod noget ikke helt fast ell. massivt, fx. et menneskes bryst, ryg osv.); puf. Moth.D180. (han) reiste sig og gav den arme Poet et Dunk i Nakken.Hrz.ST.167. (med) kraftige Dunk mod sin brede Brystkasse tilkæmpede

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, december 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog