Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dukke

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. dukke sb., -n, -r, -rne; lege med dukker; 12 dukker garn
2. dukke vb., -r, -de, -t; dukke hovedet; dukke op

Den Danske Ordbog

dukke1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈdɔgə] norrønt dokka, tysk Docke 1 menneskelignende figur i lille format, især brugt som legetøj 1.a overført pyntesyg, ofte ubegavet ung kvinde 2 håndarbejde aflangt, løst opviklet bundt (brodere)garn dukke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdɔgə] fra nedertysk dukken; beslægtet med dykke 1 sænke eller bøje noget • især hovedet og nakken, fx for at undgå at ramme noget bøje 2 forhindre nogen i at hævde sig • fx ved at ydmyge og krænke vedkommende pille ned | få ned med nakken bøje/dukke nakken overført optræde ydmygt, skamfuldt eller kuet; acceptere noget uden diskussion dukke/bøje hovedet | falde til føje dukke/bøje hovedet overført skamme sig; optræde ydmygt eller undvigende dukke/bøje nakken dukke frem komme til syne; vise sig dukke ned bøje kroppen ned og forsvinde ud af syne bag ved eller under noget dukke op vise sig (pludseligt); komme til syne opdukke dukke sig 1 bøje hovedet eller kroppen ned • især for at skjule sig eller undgå at blive ramt krybe sammen 1.a overført optræde undvigende eller ydmygt

Dansk Synonymordbog


  • dukke: dykke, dyppe, bøje; give en dukkert, skære ned, kue, dølle, tæmme, ydmyge; tugte

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dukke,1 I. Dukke, en. U læses som u (i) Dukke. Høysg.Anh.22. (ogs., nu kun dial. ell. fagl., se u. bet. 3–5: Dok(ke) (sj. skrevet Dogge: MøllH.I.26;  Dok, et. Moth. D86. se bet. 3). ). flt. -r. (ænyd. dukke, dokke, fsv. dokka, dukka, oldn. dokka, mnt. docke (ty. docke fra nt.), holl. dok, halmbundt; oprindelse uvis
dukke,2  II. dukke, v. U læses som u (i) dukke.Høysg.Anh.22. -ede. vbs. (l. br.) -ning, jf. Duk, Dukkert. (ænyd. d. s.; fra nt. dukken, afl. af (m)nt. duken (hvorfra ænyd. duge, sv. duka), ty. tauchen, eng. duck; jf. duknakket, -rygget, dukse dykke   maaske besl. m. duve) 1) (trans.) føre (noget)
dukke,3 III. dukke, v. (ogs. dokke ). -ede. til I. Dukke.  1) (l. br.) binde ell. sno garn (olgn.) i dukker (3.1). Moth.D86. At dukke Silke.MO. S&B. Den unge Madam spandt Hørgarnstraad . . og jeg vandt den paa en Vinde og dokkede den op, for saaledes at sælge den til Lysthavende. Personalhist.Tidsskr. 3R.VI.(1897).225.
dukke,4 IV. dukke, v. se II. dugge.
dugge,2 II. dugge, v. (ogs. skrevet dukke. Moth. D174. Holb.Intr.I.106.dygge, døg(g)e ofl. se u. bet. 2 samt MDL. Feilb.I.221. jf. Kort.47). -ede. (ænyd. dugge sig op, opdygge, opduge (Kalk.III.330); fra mnt. dogen, upduken; sa. ord er vist egl. II. dy (sig), jf. bedygge)  1)  i forb. dugge op, overvinde vanskelighederne ved noget;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

delbetaling, delbetale
Jeg arbejder for et svensk firma der handler med danskere. I firmaet bruges ordene delbetaling og delbetale; kan man bruge dem på dansk?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
den nye sort
Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
halvleg
Kan man bruge ordet halvleg om pausen i en fodboldkamp? Hvornår er man begyndt på det? Og hvorfor?
logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
potager
Hvordan udtales ordet potager (der betyder 'lille køkkenhave'), hvor stammer det fra, og bruges det stadig?
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...
støttespiller
Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så ...
[1]

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Nullerne
Hvorfor hedder det "nullerne" og ikke "enerne"/"etterne"?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Mord og bøddel
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Erik Hansen, maj 1988
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Nogen og nogle
af Erik Hansen, juni 1988
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Udtale
af Erik Hansen, februar 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Mange nok
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016

Temaer

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Slang

Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Oprindelse

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Hvad hedder en iPad egentlig på dansk?
På sitet version2.dk diskuteres det hvad man egentlig skal kalde en iPad og den slags 'maskiner' på dansk?
Sprogproblemernes top-10
Dansk Sprognævn har foretaget en undersøgelse af hvilke spørgsmål der typisk dukker op i Sprognævnets sproglige rådgivning. Resultaterne kan ses i det nye ...
Drenge er sprogligt bagefter fra fødslen
Drenge stemples oftere end piger som dårlige læsere. I en artikel i Information d. 26. dec. 2010 kritiserer to forskere skolerne for ikke at tage højde for de ...
Citysumer er en forbruger der er tæt knyttet til bylivet
Andre eksempler fra Dansk Sprognævns liste over nye ord i 2011 er arabisk efterår, grøntsagscoach og ungebombe.
Hvad betyder DIY?
Hvad betyder DIY? Det har sprogforsker og ph.d. Marianne Rathje forsøgt at finde ud af. På bloggen Sprogspionen giver hun svaret.
Konference om erhvervssproglige udfordringer
Konferencen "Europe's Changing Landscape: International Business Communication & Languages" sætter fokus på de sproglige udfordringer der følger af de nye ...
Nye ord i nyordsordbogen
Netordbogen "Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag" er blevet opdateret med en række nye artikler.
Vær med til at vælge årets ord 2014
'Undskyld' var årets ord sidste år. I år skal der kåres ord til hele fire kategorier, og Dansk Sprognævn og Sproglaboratoriet på P1 efterlyser kandidater.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Hvad er nye ord?