Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dug

Mente du: dugt| ug| dg| du | se flere forslag | drug| sug| dig| bug| dag| dog| due| dum| dun| duo| dup| dur| dus| dut| hug| mug| rug| udg.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dug sb., -en, -e, -ene, i sms. duge-, fx dugestof; duge og servietter
2. dug sb., -gen, i sms. dug-, fx dugdråbe, dugfald; duggen falder

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dug1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈduˀ] fra middelnedertysk duk eller dok 1 stykke stof der bruges til at dække og pynte en bordplade eller for at skåne eller skjule bordpladen 2 stykke stof brugt til et bestemt formål – sjældent uden for sammensætning dug2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -gen [ˈdug] norrønt dögg, tysk Tau; til en rod med betydningen 'løbe' vanddråber der udskilles på afkølede overflader udendørs ved at luftens vanddamp fortættes • især om aftenen eller om natten forsvinde som dug for solen forsvinde hurtigt og sporløst dugge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdugə] 1 blive belagt med dug eller fugt 1.a bevirke at der afsættes dug eller fugt på en overflade 1.b overført væde med tårer

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dug: stof, tøj; borddug; flag
  • dug: em, damp

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dug,1  I. Dug, en. Dúg, dog rættere Dûg.Høysg.Anh.22. (æda. dugh (AM.), oldn. dǫgg, eng. dew, ty. tau; jf. dygge)  1) vanddamp, der fortættes ved berøring med kolde genstande; især om den fugtighed, der ofte dannes i det fri morgen og aften. *Dagen han dages, og Duggen den driver saa vide.
Dug,2  II. Dug, en. dùg. Høysg. AG.138. flt. -e. (æda. duk, oldn. dúkr; vist laan fra mnt. duk, dok (jf. Seip.L.I.74); sml. ty. tuch) 1) om vævet tøj i alm.    1.1) som stofbetegnelse. Dûg . . kaldes ulden klæde (og) alt det, som er vævedt.Moth.D171. Grov, fiin Dug.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...