Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dug

Mente du: dugt| ug| dg| du | se flere forslag | drug| sug| dig| bug| dag| dog| due| dum| dun| duo| dup| dur| dus| dut| hug| mug| rug| udg.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dug sb., -en, -e, -ene, i sms. duge-, fx dugestof; duge og servietter
2. dug sb., -gen, i sms. dug-, fx dugdråbe, dugfald; duggen falder

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dug1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈduˀ] fra middelnedertysk duk eller dok 1 stykke stof der bruges til at dække og pynte en bordplade eller for at skåne eller skjule bordpladen 2 stykke stof brugt til et bestemt formål – sjældent uden for sammensætning dug2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -gen [ˈdug] norrønt dögg, tysk Tau; til en rod med betydningen 'løbe' vanddråber der udskilles på afkølede overflader udendørs ved at luftens vanddamp fortættes • især om aftenen eller om natten forsvinde som dug for solen forsvinde hurtigt og sporløst dugge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdugə] 1 blive belagt med dug eller fugt 1.a bevirke at der afsættes dug eller fugt på en overflade 1.b overført væde med tårer

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dug: stof, tøj; borddug; flag
  • dug: em, damp

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dug,1  I. Dug, en. Dúg, dog rættere Dûg.Høysg.Anh.22. (æda. dugh (AM.), oldn. dǫgg, eng. dew, ty. tau; jf. dygge)  1) vanddamp, der fortættes ved berøring med kolde genstande; især om den fugtighed, der ofte dannes i det fri morgen og aften. *Dagen han dages, og Duggen den driver saa vide.
Dug,2  II. Dug, en. dùg. Høysg. AG.138. flt. -e. (æda. duk, oldn. dúkr; vist laan fra mnt. duk, dok (jf. Seip.L.I.74); sml. ty. tuch) 1) om vævet tøj i alm.    1.1) som stofbetegnelse. Dûg . . kaldes ulden klæde (og) alt det, som er vævedt.Moth.D171. Grov, fiin Dug.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog