Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: drive

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. drive sb., -n, -r, -rne (bunke); sneen lå i høje driver
2. drive sb. (fk.) (driftighed; drivkraft); der er ikke meget drive i ham
3. drive sb. (itk.), -s, -ne (SPORT langt, hårdt slag til en bold; en spillestil i jazzmusik)
4. drive vb., -r, drev, drevet (foran fælleskønsord dreven el. drevet), drevne (jf. § 31-34); en elektrisk dreven el. drevet maskine; et elektrisk drevet tog; personligt drevne virksomheder

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

drive1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈdʁiːvə] af verbet drive dynge, som regel af sne, der er blæst sammen af vinden drive2 substantiv, fælleskøn eller intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1: -n eller (uofficielt) -t; betydning 2 og 3: -t, -s, -ne [ˈdɹɑːjv] fra engelsk drive 'fremdrift' 1 fremdrift, fart eller dynamik hos en person eller i et forløb – kendt fra 1962 2 musik spændstig, fremadrettet spillemåde (i jazzmusik) der indebærer at tonerne spilles en anelse før taktslagene 3 sport langt, kraftigt slag til en bold, især i golf drive3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, drev, drevet; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: dreven eller drevet, drevet, drevne [ˈdʁiːvə] • præteritum: [ˈdʁεwˀ] • præteritum participium: [ˈdʁεːvəð] • i sammensætning “driv-”: [ˈdʁiw-] norrønt drífa, tysk treiben oprindelig 'støde' 1 få til at bevæge sig i en bestemt retning ved pres, slag eller anden magtanvendelse jage | fordrive 1.a overført få til at udvikle sig i en bestemt retning eller til et bestemt niveau overdrive 2 forsyne en mekanisk indretning med kraft så den kan fungere 2.a lede og evt. eje en virksomhed; aktivt sørge for at et foretagende bliver til noget eller udvikler sig 3 beskæftige sig med dyrke | udøve bedrive 4 havebrug få til at gro, vokse eller udvikle sig hurtigere end normalt 5 bevæge sig eller gøre noget langsomt, dovent eller uden bestemt mål 6 føres af sted gennem vand eller luft • båret af vand- eller luftstrømme 6.a overført lade sig føre viljeløst 7 flyde i en retning • om væske strømme 8 være så våd at væske strømmer eller drypper derfra drive den af være doven og arbejde langsomt eller slet ikke uformelt fise den af | fede den (af) drive det vidt eller drive det til noget gennemgå en vis udvikling; opnå en vis dygtighed, rang, stilling el.lign.; nå langt drive erhverv have forretningsmæssig virksomhed erhvervsdrivende drive gæk med lave sjov med; holde for nar drive/gøre/lave løjer med nogen drille nogen; gøre nogen til grin – gammeldags drive gæk drive nogen i armene på nogen overført fremtvinge en (uheldig) alliance mellem to parter drive over 1 trække hen over himlen og væk; holde op med at give nedbør • om skyer, uvejr el.lign. forsvinde 1.a overført holde op med at være en ubehagelig kendsgerning eller trussel drive på med blive ved med at arbejde med noget bestemt eller for en bestemt sag – sjældent drive sit spil overført udøve sin lunefulde, ofte beregnende eller manipulerende virksomhed drive spot med udsætte for spot og derved bringe skam over håne drive til vanvid overført irritere i meget høj grad snyde nogen så vandet driver (af vedkommende) snyde nogen groft – uformelt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • drive: styre, lede, bevæge, føre; stikke, støde, ramme, tildele, tilføje (slag); tilskynde, påvirke, ægge, nøde, pace, poussere, tvinge; fremme, dyrke, kultivere, fremskynde, genne, påskynde; udøve, øve, give sig af med, bedrive, begå; føres, flyde, sive, strømme; slentre, drysse, flanere, daske, dovne, smøle, være ørkesløs, tage den på langs, snøvle, dase, ligge på den lade side, vegetere; holde gående; jage

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • drive drive sb. (1962) (billedlig brug) driftighed
  • drive-by-shooting drive-by-shooting sb. (1999) skyderi fra forbikørende bil mod tilfældige mennesker
  • drive-in(-) drive-in(-) (1953)
  • driveintest driveintest sb. (2015) testning af personer mens de sidder i bilen

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Drive,1 I. Drive, en. flt. -r. (jf. ænyd. snedrive; sv. driva, oldn. drífa, snefog; afl. af II. drive 10; jf. I. Drev) 1) (sj.) til II. drive 10.3; om nedbør: det at falde i byger; ogs.: byge (jf. I. Drev 5). *I Storm og i Mørke, | I Hagelens Driver | Indsvøber sig Thorgerd.Grundtv.Optr.II.217. 2) bunke ell. (lille)
drive,2  II. drive, v. præs. driver Høysg.AG.89; præt. drev (smst.); part. drevet ell. (i fk., især jy.) dreven (jf. I. dreven og I. drevet som part. adj.); vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.), jf. I. Drev, Drift, Driveri. (æda. drivæ, oldn. drífa, eng. drive, ty. treiben, got. dreiban; i bet.
drive,3 III. drive, v. se II. dræ.
dræ,2 II. dræ, v. (ogs. (dial.) dri. VSO. Feilb.drive. Kalk. I.381(Falster)). -ede vbs. (l. br.) -ning (MO. D&H.), jf. I. Dræ. (ænyd. d. s.; især landbr.) om rugen (og andre græsser): blomstre (under spredning af blomsterstøv); staa i dræ. Moth.D160. VSO. det nærende Brød følger efter det dræende Ax, naar Tiden kommer.
drybe  drybe, v. (ogs. drive. MO. jf.: “Dryber . . udtales af gemeen Mand driver.”VSO.dribe. Feilb.). præs. -er. drýber.Høysg.AG.89; præt. drøb. drø̂b.smst. (Helt.Poet.7. Feilb.IV.109); part. drøbet. drøben (d. v. s. drøben). Høysg.AG. 89. (Moth.D95. MO. jf. Feilb.IV.109). vbs.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker

Typiske problemer

Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
hen, kønsneutralt pronomen
Hvad er grunden til at vi på dansk ikke indfører et kønsneutralt pronomen? Er det noget Sprognævnet har overvejet? Jeg mener at et hæn til eksempel vil kunne ...
koncern
Jeg har undret mig over at Skatteministeriet har valgt at beskrive sin overordnede virksomhed som ”en koncern”. Efter min opfattelse dækker ordet koncern en ...
selvstændigt eller selvstændige erhvervsdrivende
Skal man skrive den selvstændigt erhvervsdrivende eller den selvstændige erhvervsdrivende?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?

SprogbrevetDR

Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989
Irritationer
af Erik Hansen, maj 1991
Tekstning
af Erik Hansen, april 1992
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Hospice
af Erik Hansen, marts 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Magasinet fås i boghandlerne
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Jordemodermand
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007

Temaer

Dansk tegnsprog

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Konference om erhvervssproglige udfordringer
Konferencen "Europe's Changing Landscape: International Business Communication & Languages" sætter fokus på de sproglige udfordringer der følger af de nye ...
Den Store Danske genoplives
Danskerne får snart et kvalitetskontrolleret alternativ til Wikipedia.
Carlsbergfondet afværger 'kulturel katastrofe'
Regeringen har fjernet sin støtte til Danmarks største gratis sprogresurse, ordnet.dk. Carlsbergfondet donerer en million kroner som nødhjælp, og ...
pdf jyllandsposten
Ny blog om sprog: Lingoblog
Den nye blog om sprog og lingvistik, Lingoblog, drives af ansatte og studerende ved Aarhus Universitet. Bloggen blev lanceret den 1. februar 2018.
Amerikansk sprogforsker går på opdagelse i kunstsprogenes forunderlige verden
Arika Okrent, ph.d. i psykolingvistik fra University of Chicago i USA, har skrevet bogen "In the Land of Invented Languages".
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Retslingvistik
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Links
sproget.dk's linksamling