Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: drik

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
drik sb., -ken, -ke, -kene; stærke drikke; varme drikke

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

drik substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ken, -ke, -kene [ˈdʁεg] omdannelse efter verbet drikke af gammeldansk dryck væske der er beregnet til at drikke stærke drikke drikke der indeholder alkohol drikke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, drak, drukket [ˈdʁεgə] • præteritum: [ˈdʁɑg] • præteritum participium: [ˈdʁɔgəð] norrønt drekka, engelsk drink 1 tilføre kroppen (nødvendig) væske gennem mund og hals; indtage en drik 2 indtage alkoholiske drikke (i store mængder) 2.a regelmæssigt indtage alkoholiske drikke i større mængder; være drikfældig drikke dus skåle og drikke en alkoholisk drik efter at man har aftalt at sige du til hinanden • evt. drikker de to personer med sammenslyngede arme drikke en skål skåle og drikke af sit glas for at ære nogen (eller noget) drikke gravøl 1 holde en (festlig) sammenkomst efter en begravelse 1.a overført indtage øl eller en anden alkoholisk drik som trøst efter et nederlag, et uheldigt resultat el.lign. drikke igennem jargon drikke alkoholiske drikke i store mængder i løbet af kort tid – især unge og yngre igennem drikke nogen på pelsen overført drikke nogen fuld – sjældent drikke nogen under bordet overført drikke alkoholiske drikke (om kap) sammen med nogen så denne drikker for meget – uformelt drikke op 1 bruge en (større) pengesum til at drikke alkohol for indtil man ikke har flere penge tilbage 2 drikke hvad der er tilbage i glasset, flasken el.lign. drikke på skåle og drikke en alkoholisk drik efter at man har udtrykt eller bekræftet et ønske drikke sig fuld (ihjel, beruset, ..) komme i en bestemt tilstand ved at drikke drikke sig mod til tage sig sammen til at gøre noget ubehageligt ved at drikke alkohol drikke som en svamp drikke alkoholiske drikke i store mængder – uformelt drikke som et hul i jorden regelmæssigt drikke store mængder alkohol – ofte spøgende drikke tæt drikke store mængder alkohol, ofte over kort tid drikke/tømme en bitter kalk overført erkende et bittert nederlag; føle sorg, smerte el.lign. drikke ud drikke hvad der er (tilbage) i glasset el.lign.; tømme glasset el.lign. helt • især glas med en alkoholisk drik i

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • drik: tår, skænk, drink

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • ready to drink ready to drink sb. (2002) færdigblandet drik af alkohol og sodavand

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Drik Drik, en. (nu kun dial. Dryk. Holb. Bars.IV.4. MDL.84. jf. Feilb.). flt. -ke ell.   d. s. (Ew.VIII.54.60). (æda. dryck ell. drick (AM.), oldn. drykkr, sv. dryck ell. drick, eng. drink (oeng. drync), ty. trunk; jf. I. Drikke og Drank, sml. ogs. I. Druk   formen Drik skyldes indvirkning fra II. drikke)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
1. Hvilke opslagsord?

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
gå til stålet
Hvorfra kommer udtrykket gå til stålet i betydningen 'drikke tæt'?
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Jørn Lund, november 1994
Walkman
af Erik Hansen, maj 1988
Petitjournalistik
af Erik Hansen, juni 1989
Find fem fejl
af Jørn Lund, oktober 1994
Det musik
af Jørn Lund, november 1988
At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
Kort
af Erik Hansen, januar 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Forgifte eller forgive
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014

Temaer

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Kløvninger — hvad er det det er? Møde i Selskab for Nordisk Filologi
Torsdag den 5. marts 2020 kl. 17.30 afholder Selskab for Nordisk Filologi forårets andet møde med et foredrag ved Marie Herget Christensen (KU).
Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.