Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dreje

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dreje vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dreje verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdʁɑjə] fra middelnedertysk dreien, til en rod med betydningen 'bore' 1 gradvis ændre (bevægelses)retning svinge 1.a give noget en ny retning eller stilling ved at bevæge det vende 1.b overført få til at vedrøre noget bestemt 1.c (med vilje) gengive eller fortolke på en misvisende måde fordreje 2 bevæge sig rundt om noget rotere | snurre (rundt) 2.a bevæge en genstand el.lign. rundt om dens akse 2.b bevæge sig rundt om sin egen akse rotere | snurre (rundt) 3 kalde et telefonnummer ved at dreje på telefonens drejeskive eller trykke på dens taster – gl 4 håndværk forme en genstand af ler på en roterende skive 5 håndværk fremstille en genstand af metal, træ el.lign. ved at bearbejde materialet med et fastspændt skærende værktøj mens det med stor fart drejer omkring sin egen akse på en drejebænk dreje af ændre bevægelsesretning for at følge en anden vej, undgå en forhindring, osv. svinge dreje af/fra 1 ændre færdselsretning fra en større vej til en mindre vej, en sidevej el.lign. som munder ud i den større vej svinge 1.a udgå fra en større vej • om vej 2 fjerne noget der sidder fast omkring et gevind, ved at skrue det af dreje hanen om eller dreje om for hanen lukke hanen dreje kniven rundt i såret overført gøre en ubehagelig situation værre dreje nogen en knap overført snyde eller narre nogen; tage nogen ved næsen – gammeldags dreje nøglen om overført lukke en virksomhed eller forretning, som regel pga. økonomiske vanskeligheder dreje sig om overført have som det centrale og afgørende punkt; handle om gælde | vedrøre dreje/vende om på hælen vende sig hurtigt og beslutsomt (fordi man har travlt, er overrasket, vred e.l.) dreje/vride halsen om på nogen overført få nogen til at makke ret ved at presse eller true lægge/dreje bi søfart dreje et sejlskib op mod vinden for at standse det; blive drejet op mod vinden med dette formål vende/dreje 180 grader overført ændres eller ændre til det modsatte eller til noget helt andet vende og dreje hver femøre overført være meget sparsommelig vende og dreje noget overført overveje og evt. diskutere noget længe idet man anlægger forskellige synspunkter

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dreje: turnere, vende; rotere, snurre, gå rundt, vride, sno, svinge, hvirvle; bøje, bue

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • dreje dreje vb. (1956) (ny brug om telefoner med drejeskive; bruges fortsat trods overgang til trykknaptelefon)
  • dreje på dreje på vbforb. (1968) (billedlig brug)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
dreje dreje, v. -ede. vbs. -ning (s. d.) ell.  -else (VSO.), jf. II. Drej, Drejeri. (ænyd. d. s.; fra mnt. dreien, jf. ty. drehen; besl. m. Tarm, Traad   i bet. 4 har ordet nu i rigsspr. fortrængt svarre, svarve   ofte i forb. vende og dreje (i bet. 1 og 2), se vende) 1) (trans.) lade (noget) beskrive en cirkel ell. en del deraf. (jf. ogs. bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
Dronning eller dronning?
Jeg har bemærket, bl.a. på kongehusets hjemmeside, at alle stillinger: dronningen, kronprinsen, prinsen osv. bliver skrevet med stort.Men så vidt jeg kan læse ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
flere end el. mere end
Hedder det flere end eller mere end i følgende sætninger: Flere/mere end 10 andelshavere har klaget til bestyrelsen Jeg har svaret på flere/mere end 35 ...
flertal af qivittoq
Hvordan skriver man qivittoq i flertal? Er det qivittoqqer, qivittoq’er eller qivittokker?
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Erik Hansen, februar 1988
Undskyldninger
af Erik Hansen, august 1995
Klicheer
af Jørn Lund, september 1987
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Klicheer
af Jørn Lund, september 1991
Fortalelser
af Jørn Lund, oktober 1992
Fremmede navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Udtale
af Erik Hansen, april 1987
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1990

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012

Temaer

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Pottemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Foredrag om Herlufsholmsamlingen
Herlufsholmsamlingen rummer ca. 47.000 bind om klosterets, hovedgårdens og skolens historie. Jakob Povl Holck, der er projektleder og forskningsbibliotekar på ...
Mænd snakker mere end kvinder
En ny amerikansk undersøgelse viser at mænd snakker mere end kvinder.
Nyt på sproget.dk
Under det nye menupunkt, Det siger loven, finder du love og bekendtgørelser om dansk sprog.
Hvad er det der gør dansk svært at forstå?
Det nyeste nummer af Mål & Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at det kan være svært at skelne ord som "svajet" og "svaret".
Det danske stød og tryk gør dansk svært at forstå
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at dansk er sværere at udtale og forstå end andre sprog.
Service på nätet
Konferencerapporten "Service på nätet" er udkommet. Den indeholder artikler som blev holdt som foredrag på klarsprogskonferencen "Myndigheternas webbsidor" i ...
Hvad menes der med parallelsproglighed?
Nyt fra Sprognævnet nr. 4, 2010, er netop udkommet med en artikel som behandler det spørgsmål.
Om Ordbog over det danske Sprog
Ordbog over det danske Sprog (ODS) tilhører en tradition af store nationalordbøger i det germanske sprogområde som blev grundlagt med brødrene Grimms ...
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Sprogteknologi.dk er gået i luften
Ny digital platform samler metadata om danske sprogresurser ét sted. Hjemmesiden skal understøtte udviklingen af dansk sprogteknologi.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten