Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: drag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. drag sb. (fk.), -s, -sene (mand der optræder i kvindekostume), i sms. drag-, fx dragkunstner
2. drag sb., -et, drag, -ene; tømme glasset i ét drag; et drag over nakken; et drag om munden; i fulde drag

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

drag1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈdʁɑˀw] norrønt drag; afledt af verbet drage 1 linje eller træk der kendetegner et ansigt, en bestemt sindsstemning el.lign. præg 2 mængde væske, luft eller tobaksrøg der indtages gennem munden i én bevægelse slurk | bap 3 slag med hånden eller et redskab 3.a overført hård kritik, modgang eller nederlag slag 4 det at trække eller hale i noget – sjældent 5 strækning i landskabet, ofte af en bestemt karakter – sjældent strøg nyde i fulde drag nyde fuldt ud drag2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -gen, -s, -sene [ˈdɹæːg] kendt fra 1971; fra engelsk drag 'kvindetøj båret af mænd' mand der optræder udklædt som kvinde, ofte i et overdådigt kostume drage2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, drog, -t; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -n eller -t, -t, dragne [ˈdʁɑːwə] • præteritum: [ˈdʁoˀ] norrønt draga, tysk tragen 1 trække eller bevæge fra et sted til et andet – gammeldags 1.a overført udøve tiltrækning på; lokke tiltrække 1.b overført med fornuften udlede noget af noget andet uddrage 1.c overført sørge for noget eller opnå noget gennem egne eller andres handlinger 2 rejse et sted hen; begive sig et sted hen • ofte længere væk eller for længere tid tage 2.a bevæge sig over et større eller mindre område • om vejr 3 ånde luft ind og ud trække drage frem overført se fremdrage drage i leding 1 historie tage af sted på krigstogt i udlandet, især til søs • om forhold i middelalderen 1.a overført gå til angreb, evt. for at forsvare nogen – gammeldags drage ind overført medtage eller involvere i en sag, et forhold el.lign. inddrage drage nytte af bruge, benytte; udnytte (positivt) drage omsorg for sørge for; tage sig af omhu drage sit sidste suk dø; udånde – forskønnende drage/stille/kræve nogen til ansvar kræve at nogen afgiver forklaring og evt. påtager sig skylden for noget samt accepterer de eventuelle (juridiske) konsekvenser i form af fx straf eller erstatningsudbetaling; gøre nogen ansvarlig for noget kræve/stille til regnskab tage/drage konsekvensen vedkende sig ansvaret for hvad man har gjort eller sagt, og handle derefter

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • drag: slurk, tag, sug, jf. sjat; træk, trækning, ryk

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • drag drag sb. (1971) (med tilnærmet engelsk udtale) mand iklædt kvindetøj, mand agerende som kvinde

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Drag,1 I. Drag, et. dràg. Høysg.AG.138. (nu kun dial. Drav. Moth. D113. Esp.51. jf. bet. 8 og 11.3). flt. d. s. (ænyd. æda. oldn. drag, se u. bet. 1, 4, 6.1, 9 og 11.1; egl. vbs. til III. drage) 1) (ænyd. d. s., jf. æda. hardrag, det at trække en i haaret, samt oldn. drag) til III. drage 1 og 2:
Drag,2 II. Drag, et. se Dræg.
Dræg    Dræg, et ell. (nu kun dial.) en (Moth. D119. NordBrun.D.60. Fiskeriredsk.(1872). 27. Feilb.) (ogs., især dial. Drag Sal.XVIII.361. Esp.51). flt. d. s. ell. (nu l. br.) -ge (VSO. MO.). (ænyd. dræg, drag, jf. sv. dragg; fra nt. dragge, dregge, holl. dreg ell. eng. drag; besl. m. Dorg, III. drage

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?

SprogbrevetDR

Piger?
af Jørn Lund, september 1990
Saddam Hussein
af Jørn Lund, januar 1991
Kort
af Erik Hansen, april 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Foredrag om dansk rammeordbog
LEDA inviterer til medlemsmøde og foredrag den 25. april på Københavns Universitet.
Hvordan udvikles børns læseforståelse?
Københavns Universitet afholder seminar om sammenhængen mellem læseforståelse, ordforråd og evnen til at drage slutninger.
Gratis paneldebat om fordomme og sprogforståelse
Kom til gratis paneldebat i Århus den 18. september 2017 i forbindelse med Nordisk Sprogfest.