Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dog

Mente du: doge| dong| dorg| drog | se flere forslag | dg| do| og| fog| dig| do.| dos| bog| dag| dok| dom| don| dot| dug| jog| kog| log| pog| tog

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dog adv.

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dog adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdɒw] fra middelnedertysk doch, afløser gammeldansk tho 1 bruges for at udtrykke en modsætning til et netop fremsat udsagn, især i form af en begrænsning eller modificering imidlertid 1.a uanset hvad der kan fremføres af argumenter eller påstande • især som fremhævelse af et forhold som den talende anser for vigtigt, bemærkelsesværdigt eller påfaldende ikke desto mindre | trods alt 1.b i hvert fald; i det mindste 2 bruges forstærkende for at udtrykke at noget gør stort indtryk eller påvirker den talende følelsesmæssigt og fx giver anledning til overraskelse, forundring, begejstring eller bestyrtelse 2.a bruges for at udtrykke irritation, utålmodighed eller forargelse 2.b bruges for at understrege en opfordring 2.c bruges for at understrege et udtryk hvor der undrende sættes spørgsmålstegn ved et bestemt forhold 2.d bruges for at udtrykke tvivl, bekymring, ængstelse el.lign. 3 bruges for at gøre et ønske mere indtrængende 4 bruges til at forstærke et udråb det er dog (ellers, da, ..) en post det er sandelig et stort beløb eller antal – især talesprog det var/er dog den stiveste eller det var/er et stift stykke bruges for at udtrykke forbløffelse, ærgrelse, forargelse eller vrede over noget man er blevet udsat for – gammeldags men dog eller jamen dog bruges som udråb for at udtrykke overraskelse eller forvirring og dog bruges som udråb for at udtrykke at man (alligevel) tager forbehold over for det man netop har sagt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dog: alligevel, ligefuldt, ikke des mindre, desuagtet, imidlertid, immervæk, trods alt; i det mindste, allenfals, i hvert fald

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dog,1 I. Dog, en. ell. Dogge, en. flt. -(ge)r ell.  -(ge)re. (ænyd. d. s.; ligesom sv. dogg, ty. dogge, fr. dogue laant fra eng. dog, hund; formen Dogge vel fra ty; jf. Buldog; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) betegnelse for store, kraftigt byggede, korthaarede (især engelske)
dog,2 II. dog, adv. (og konj.) (glda. thog, dogh; ligesom sv. dock laant fra mnt. doch; jf. ty. doch, oldn. þó, eng. though, got. þauh; formen dog (fra ca. 1400) har fortrængt glda. æda. tho, oldn. þó (bevaret i jy. to, som indledende partikel. Feilb.III.813. Kort. 93); jf. enddog) 1) som udtryk for en
Hot dog, en. flt. -s. (eng. (amer.), egl. varm hund)
flækket pølsebrød med en varm bajersk pølse imellem, ofte med sennep, ketchup, løg m.m. jf.: (en) Keddel med sydende og hoppende Pølser .. Disse Pølser har man i Galgenlune kaldt for hot dog, og man vil paastaa, at de logrer i Gryden og er i Stand til at sige Vov, naar man sætter Tænderne i dem.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
3. Orddelingsangivelser
5. Ordklasseangivelse
7. Sammensætninger
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord

Typiske problemer

Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
sten-saks-papir
Hvordan skriver man spillet sten-saks-papir? Med bindestreger eller med kommaer, eller skal man lave mellemrum mellem ordene ligesom hip hip hurra?
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
2000'erne
Jeg har læst en tekst hvor der stod "1990'erne og 2000'erne". Hvordan udtales skrivemåden 2000'erne?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?

SprogbrevetDR

Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, marts 1989
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Konduite
af Erik Hansen, april 1994
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Apostrofitis
af Jørn Lund, oktober 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Hør dog hvad de siger! Ph.d.-forsvar om holdninger til engelsk
Fredag den 2. maj kl. 13 forsvarer Jacob Thøgersen sin ph.d.-afhandling: "Hør dog hvad de siger! At undersøge danskernes holdninger til engelsk".
Kommunikationsrådgivning i forandring
I fremtiden skal kommunikationsrådgiveren både kunne give sproglig rådgivning, lave kulturanalyser af organisationer i samarbejde med organisationen og ...
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Mænd snakker mere end kvinder
En ny amerikansk undersøgelse viser at mænd snakker mere end kvinder.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.
Nyt sprog: ponglish
Polakker i England har opfundet deres helt eget sprog, som er en blanding af engelsk og polsk
10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Ny satsning på sprogforståelsen blandt ungdommen
Nordisk Råds præsidium har besluttet at give penge til Ungdommens Nordiske Råd til brug for tolkning og oversættelse.
Indbyggerbetegnelser på sproget.dk
Under Råd og reglers ordlister kan man nu også finde en liste over danske indbyggerbetegnelser. Her kan man fx se at en person fra Ribe kaldes en "ripenser".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

sproget.dk er kommet i julehumør
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning