Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dit

Mente du: digt| diæt| it| dot | se flere forslag | dut| fit| sit| -it| di-| did| ddt| bit| dat| det| dia| die| dik| din| dip| dis| dyt| hit| kit| mit| pit| tit| dig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dit itk. af din
2. dit: dit og dat; dit eller dat

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dit substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdid] fra nedertysk dit un dat ordret 'dette (her) og det (der)', jævnfør tysk dies 'dette her', das 'det der' og engelsk this 'dette her', that 'det eller den der' dit og dat det ene og det andet • om flere ting som man ikke kan eller vil betegne nærmere – uformelt ditten og datten din pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) dit, -e [ˈdiˀn] eller [din] • dit: [ˈdid] eller [did] • dine: [ˈdiːnə] eller [ˌdiːnə] norrønt þinn, oldengelsk thin; egentlig afledt af roden i du 1 som tilhører eller vedrører den person som den talende (uformelt eller fortroligt) henvender sig til i direkte tale 1.a som tilhører eller vedrører en ikke nærmere specificeret person i almindelighed – kendt fra 1973 man 1.b bruges sammen med et beskrivende ord for at karakterisere den tiltalte, fx i udråb eller som en efterstillet vedføjelse du 1.c bruges ved angivelse af en vanemæssig tilknytning eller forbindelse Deres/din/jeres hengivne med hjertelig hilsen – gammeldags, før underskrift på personlige breve det/dit lille skidt bruges i kærlig omtale af eller tiltale til et barn det er ikke mit (dit, hans, ..) bord overført det er ikke mit (dit, hans, ..) område eller ansvar – kendt fra 1971 det må være din (hans, ..) spøg eller det må være en spøg bruges for at udtrykke at man synes at nogen er gået for vidt det kan ikke være din (hans, ..) mening din ånd bruges som skældsord for at udtrykke at nogen er dum eller tåbelig – nu sjældent dit fæ for min (din, ..) smag i overensstemmelse med hvad jeg (du/..) personligt kan lide eller foretrækker efter min (din/..) smag hold (din, jeres) kæft eller kæft hold mund; ti stille – uformelt eller nedsættende knyt sylten hvem har tisset på din sukkermad overført hvorfor er du sur; er der nogen der har fornærmet dig mit (dit, ..) alvor min (din, ..) oprigtige mening pas din egen næringsvej pas dig selv – uformelt skomager, bliv ved din læst talemåde bruges for at minde om at man bør nøjes med at beskæftige sig med de ting som man har kvalifikationer til

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
dit,1  I. dit, pron. kun i forb. m. dat uden bøjning. (ænyd. d. s.; fra nt. dit un dat, egl.: dette her og det der, jf. ty. dies und das (sml.: holt I og op engang igien med Jeres Galskab og Jeres dis und das.Kom Grønneg.I.243), eng. this and that; især dagl.) om to ell. flere ting, som man ikke vil ell. kan betegne nærmere:
dit,2 II. dit, intk. af din.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
løbe tør
Skal tør bøjes i eksemplerne … vil dine sukkerlagre løbe tør/tørre og dit batteri løber tør/tørt?
at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
eksklusiv(e) og inklusiv(e)
Jeg er tit usikker på om jeg skal bruge eksklusiv eller eksklusive. Hedder det fx cyklen koster 3500 kr. eksklusiv eller eksklusive moms? Og hvad hvis momsen ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...
komma i sætningsknude
I en artikel i Politiken så jeg følgende kommatering: Det, synes jeg faktisk, er okay præcist formuleret. Er det korrekt kommateret?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Meddele
Kan man meddele om noget?

SprogbrevetDR

Vi eller os?
af Erik Hansen, februar 1988
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
NytårsFORSÆT
af Erik Hansen, december 1985
Engelsk
af Jørn Lund, november 1988
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Huller i sproget
af Erik Hansen, februar 1995
Sproglige samværsregler
af Erik Hansen, maj 1995
Retskrivning
af Erik Hansen, september 1985

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Årets ord 2017 — send dit forslag ind
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder Dansk Sprognævn forslag til årets ord 2017.
Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Byt dit sprog på Hovedbiblioteket i Århus
Mandage mellem kl. 16 og 18 kan du træne dit sprog samtidig med at du hjælper andre med at træne deres. Det foregår i sprogcaféen på Hovedbiblioteket i Århus.
HAPPY NEW EARS - ja til mere sprog i folkeskolen!
Netværket "Ja til sprog" afholder d. 9. feb. et debat- og inspirationsarrangement om sprogundervisning og sprogholdninger i folkeskolen.
Test: Hvorfor kan vi høre forskel på jyder og københavnere?
Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge hvorfor vi kan høre forskel på de danske dialekter. Deltag i deres dialekttest og giv dit bidrag ...
Stemmens dag
Lørdag den 14. april slår Rundetaarn i København dørene op til Stemmens Dag, 2012.
Ph.d.-studerende har undersøgt vores forhold til dialekter
Malene Monka forsvarede for nyligt sin ph.d.-afhandling om sted og sprogforandring. På Københavns Universitets hjemmeside kan du læse om hendes resultater.
Temadag på Dansk Sprognævn: Skriv bedre til borgere og kunder
Onsdag den 31. oktober afholder Dansk Sprognævn temaeftermiddag. Bliv klogere, udvid dit netværk — og del din viden!
Dansk Sprognævn søger deltagere til forskningsprojekt
Dansk Sprognævn undersøger hvordan breve fra offentlige myndigheder kan blive bedre, og søger derfor 10 borgere der vil fortælle hvordan de oplever nogle breve ...
Mød redaktionen bag sproget.dk på BogForum
7.-9. november er der BogForum i København. Her kan du se de arrangementer der handler om sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Links
sproget.dk's linksamling
Test dig selv – genitiv (ejefald)
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
infoark
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998