Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dis

Mente du: dis-| dias| dims| disk | se flere forslag | ds| is| did| dos| dia| dus| fis| di-| des| ais| bis| cis| das| die| dik| din| dip| dit| døs| eis| gis| his| kis| mis| pis| ris| tis| vis

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dis sb., -en (tåge)
2. dis sb., -set, -ser, -serne (en tone)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dis1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈdiˀs] fra nedertysk dis, af uvis oprindelse 1 lettere uklarhed i luften pga. tågedannelse, varme, støv el.lign.; let tåge 1.a overført uklarhed i tanke eller erindring dis2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -set, -ser, -serne [ˈdis] tonen d hævet en halv tone med ♯ disse2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdisə] kendt fra 1995; afkortning af disrespekt vel efter engelsk dis(s) med samme betydning; jævnfør svensk dissa omtale eller behandle uden respekt; vise disrespekt for – især unge og yngre nedgøre | fornærme di- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdi-] eller [diˈ-] i enkelte ord: dis- fra græsk di-, af dis 'to gange' som er todelt, eller som indeholder eller omfatter to (forskellige) egenskaber bi- | tve- dobbelt dis- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1, dis-: [disˈ-] • di-: [diˈ-] • dif-: [difˈ-] • betydning 2, dis-: [ˈdis-] • di-: [ˈdi-] • dif-: [ˈdif-] foran g, m og sjældent foran vokal: di-, foran f: dif- fra latin dis- 'fra hinanden, i to dele, til alle sider' 1 kendetegnet ved adskillelse, spredning, fjernelse el.lign. 2 bruges for at angive modsætning eller fravær u- | a- | in- | dys-

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dis: gudinde, skytsånd
  • dis: em, tåge, damp, uklarhed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dis,1  I. Dis, en ell. (sjældnere) et (Pol.27/6 1912.6. Fleuron.J.16). uden flt. (jf. sv. dis (vistnok laant fra da.); fra nt. dis ell. holl. dijs, jf. disig, diset samt II. Dise) uklarhed i luften, som let tilslører genstandene; let taage. MO. *i Juninattens mælkehvide Dis.Schand.SD.XXXVI. Efterhaanden tog Disen til og ved Middagstid laa Taagen tyk og tæt over Holm og Fjord.
Dis,2  II. Dis, en. (ogs., nu sj. Dise , Disa ; Yderst sjælden, enestående forekomstDyse (Oehl.XXX. 34 (efter PSyv.Viser.(1695).434). jf.JBaden. FrO.), Dys (Oehl.XXIX.100), Dysa (sa.ER.164)). flt. -er (optaget fra oldn. dís; oprindelse usikker; om forsk. tydninger se ZfdW.XIII.143ff.) i den nordiske mytologi betegnelse for forsk. overnaturlige kvindelige væsener,
Dis,3 III. Dis, se De's.
dis,4 IV. dis, pron. og adv. se des.
VI. Dis, subst. (afkortning af Paradis 2.2; ældre barnespr.). De med Tal betegnede Rum kaldtes “Diser” (anm.: rimeligviis underforstaaet “Para”.) (1ste, 2den, 3die o.s.v. Diis). FremtidensNytaarsgave.1869.120.
des  des, pron. og adv. dès. Høysg. AG.99. ( dets: DL.6–2–2.  dis: Hørn. Moral.I.90. Holb.Kandst.V.3. sa.Pern.III.6). (egl. gen. af det; jf. dessen, desto) 1) som pron., se u. det. 2) (glda. gud haffue thes loff, gud være lovet for det; egl. objektiv gen., se FalkT. Synt.48
De's  De's (ogs. skrevet Dis). (dannet af I. De i lighed m. dus af du; jf. De'es, De'se, De'te; dagl., især spøg.) betegnelse for det forhold ml. (to) personer, at de tiltaler hinanden m. “De”; især i forb. være Des (med en). “Kom Fætter”, sagde Hanne. “Skulle vi være Dus eller Des, lad os aftale det i Forveien.”

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
3. Orddelingsangivelser
6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn, singularis og pluralis

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?

SprogbrevetDR

Et spørgsmål om køn
af Jørn Lund, november 1988
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Racisme
af Erik Hansen, april 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Administration m.v.
af Jørn Lund, september 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1995

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008

Temaer

Bandeord

Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Hvor mange ord består disse ord af?
Hvilke af disse ord har lang vokal?
Har disse ordpar fælles oprindelse?
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Betydning
Oprindelse
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Matador i danskundervisningen
Sproget i tv-serien Matador er velegnet til at undervise udlændinge i dansk.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holder foredrag om taler(u)sikkerhed i tegnsprog
Fredag den 7. april 2017 er der foredrag om dansk og japansk tegnsprog i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
infoark
Infoark2
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992