Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dig

Mente du: dige| digt| dg| ding | se flere forslag | sig| dog| dug| dag| mig| di-| dia| did| die| dik| din| dip| dis| dit| -ig| gig| kig| pig| rig| vig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dig pron., akkusativ af du

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dig pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdɑj] eller [dɑ] norrønt þik, oldengelsk the, græsk se, te, teï 1 bruges som bøjningsform af det personlige pronomen du når dette fungerer som objekt for et verbum eller er styret af en præposition 1.a bruges i stedet for du efter verber som være eller blive, ofte efter end og som samt undertiden som del af eller bestemmelse til subjektet 2 bruges som refleksivt pronomen i 2. person singularis der er ingen der taler til ˈdig bland dig udenom; din mening er ikke interessant – uformelt det er godt med ˈdig eller den er god med ˈdig bruges når man (spøgende eller ironisk) vil affærdige nogen det kan du bide dig selv i næsen på det kan du være helt sikker på – uformelt det kan du bide spids på det kan jeg godt sige dig eller jeg kan godt sige dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog det siger jeg dig bruges for kategorisk at understrege noget man netop har sagt eller skal til at sige – især talesprog før/inden jeg (du, ..) fik set mig (dig, ..) om overført bruges for at udtrykke at noget foregår meget hurtigt eller uden at man lægger mærke til det i løbet af nul komma fem Gud nåde (og trøste) dig bruges som en trussel om hård straf hvis ikke samtalepartneren gør noget nærmere bestemt hold dig munter bruges som hilsen når man skilles – gammeldags, uformelt ha' det godt hvad går der af/ad dig (ham, hende, ..) hvad er der i vejen med dig (ham, hende, ..) jeg siger dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog jeg skal give dig .. (skal jeg) bruges for at udtrykke vrede eller forargelse over samtalepartnerens opførsel eller udtalelse – talesprog jeg skal lære dig (jer, ..) udtrykker at den talende truer med at afstraffe nogen eller tvinge nogen til noget – især talesprog jeg skal sige dig eller skal jeg sige dig bruges før eller efter at man har givet en nærmere forklaring af eller begrundelse for noget – især talesprog kan du hygge dig eller hyg dig bruges som uformel afskedshilsen kan du have det godt | hav det godt nu skal jeg sige dig noget eller nu skal jeg sige dig en ting bruges for at udtrykke at man vil sige noget vigtigt og ønsker samtalepartnerens fulde opmærksomhed • især i situationer hvor man er uenig eller vil fremføre kritik, en advarsel eller en trussel – især talesprog .. og jeg skal ˈgive dig, skal jeg .. og alt det du overhovedet kan forestille dig – uformelt og så videre .. og jeg skal komme efter dig overført .. og alt muligt andet af den slags – kendt fra 1990 og jeg skal give dig, skal jeg tal for dig selv bruges for at udtrykke at man ikke kan tilslutte sig en andens udsagn vil du tænke dig bruges for at udtrykke overraskelse, forundring, begejstring eller indignation tænk

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
dig dig, se du, pron.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Andre ordlister
Her kan du bl.a. se hvordan man omskriver (transskriberer) de kyrilliske bogstaver til det latinske alfabet, og hvordan man tiltaler dronning Margrethe. Du kan ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

klogere end dig?
Jeg mener at det hedder: ”Jeg er klogere end dig – han er klogere end hende – vi er klogere end dem.” Imidlertid har jeg hørt mange sige ”jeg er klogere end ...
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afgør
Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
carnisme eller karnisme
Foredragsholderen og psykologen Melanie Joy har skabt begrebet carnism som en modsætning til vegetarianism, og nu vil jeg gerne have Dansk Sprognævns forslag ...
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
en søsken
Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), ...
forkortelser for foreninger
Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg ...
genitiv-s i Frelser-s
Skal Frelser skrives med eller uden genitiv-s i denne tekst: Præst: "Ja, frels os, beder vi dig, Herre, fra alt, hvad der er ondt, og giv os fred i vore dage. ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?

SprogbrevetDR

Man dig op!
af Erik Hansen, marts 1991
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Huller i sproget
af Erik Hansen, februar 1995
Brev
af Erik Hansen, september 1985
En advarsel
af Erik Hansen, september 1986
Enig i og enig om
af Erik Hansen, oktober 1986
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Vi eller os?
af Erik Hansen, februar 1988
Advarsler
af Erik Hansen, februar 1990

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Retskrivning

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Interesserer du dig for syntaks og morfologi?
I uge 39 kan man deltage i hele tre arrangementer med fokus på syntaks og morfologi på Aarhus Universitet.
Test dig selv og hjælp en forsker: Er du god til dialekter?
Kan du høre forskel på fynsk og lollandsk, øst- og vestjysk? På Videnskab.dk kan du teste hvor god du er til at kende forskel på dialekterne – og samtidig ...
Wordfeud kan gøre dig klogere!
Danskernes nye foretrukne tidsfordriv hedder Wordfeud og kan ifølge eksperter gøre dig klogere på det danske sprog. Det skriver politiken.dk.
Hvordan udtrykker du dig når du har et behov?
Tirsdag d. 18. juni 2013 forsvarer Esben Alfort sin ph.d.-afhandling om sprog og interaktion i forbindelse med brug af netbaserede søgemaskiner.
Tilmeld dig DM i Scrabble 2013
Dansk Scrabbleforening afholder DM i Scrabble lørdag d. 5. oktober 2013, og du kan allerede nu tilmelde dig.
Test dig selv: Hvor godt forstår du et beslægtet nabosprog?
En gruppe hollandske forskere er ved at undersøge hvor godt europæere forstår hinanden hvis begge parter taler på deres modersmål.
NyS 57 er udkommet
I nummer 57 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?
Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år "Musikalitet i sproget".
BEMÆRK: Udsat pga. coronavirus. Symposium om sprogbrug i digitale medier
Onsdag den 29. april 2020 arrangerer Dansk Sprognævn et symposium om sproget i digitale medier på Syddansk Universitet.
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Test dig selv – genitiv (ejefald)
infoark
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Artikler mv.
Her kan du 'bladre' dig igennem de opslagsværker, artikler mv. som sproget.dk har fået lov til at gengive fra forskellige medier
Indberetning af nye ord til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dette dokument indeholder teksten til starten af sproget.dk/send-et-ord.
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.