Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: det_danske_kulkompagni


Ordbøger

Den Danske Ordbog

det1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et [ˈde] 1 = id1 det2 artikel (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [de] se pronomenet det bruges for at angive bestemt form af et substantiv i intetkøn singularis når dette er forudgået af et adjektiv, et talord eller et andet bestemmelsesord det3 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) genitiv: -s [ˈde] eller [de] • betydning 2: [ˈde] • genitiv: [ˈdεds] eller [ˈdeds] norrønt þat, engelsk that; nært beslægtet med at 1 bruges for at henvise til en bekendt eller netop nævnt størrelse som grammatisk er intetkøn singularis 2 bruges for at udpege eller identificere en størrelse som grammatisk er intetkøn singularis 2.a bruges for at fremhæve og erstatte et udtryk der er neutralt med hensyn til grammatisk køn 2.b bruges i udråbsagtige kommentarer, ofte som udtryk for en bestemt vurdering 2.c bruges foran et substantiv el.lign. anbragt uden for den egentlige sætning, for at fremhæve eller præcisere hvem eller hvad der er tale om 3 bruges som foreløbigt subjekt eller objekt i sætninger hvor det egentlige subjekt eller objekt står senere i sætningen 3.a bruges som subjekt i sætninger med kløvning der 4 bruges som subjekt i upersonlige konstruktioner 5 bruges som upersonligt objekt eller som styrelse i en præpositionsforbindelse i visse faste forbindelser 6 seksuelt samvær; samleje – forskønnende det er (jo) det bruges som emfatisk bekræftelse – især talesprog ja netop | lige akkurat det var det så var/er det overstået; så var/er det forbi for det til trods for det; alligevel sige verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, sagde, sagt; talesprogsefterlignende også: si', si'r, sa' [ˈsiː] • præteritum: [ˈsæː] • præteritum participium: [ˈsɑgd] norrønt segja, oldengelsk secgan; dannet til samme rod som se 1 ytre ord eller sætninger ved hjælp af taleorganerne; omsætte en tanke eller følelse til et mundtligt udtryk 1.a udtrykke noget i mundtlig eller skriftlig form; formulere på en bestemt måde 1.b røbe over for nogen hvad en anden har gjort sladre 1.c hævde; påpege 1.d indrømme 1.e forestille sig; antage 1.f oplyse om; fortælle 1.g indgå en aftale om aftale 1.h frembringe en lyd 1.i samlet udgøre en række sproglyde i form af en stavelse eller et ord 2 give udtryk for; lade komme til udtryk • evt. i kunstnerisk form 2.a interessere; tiltrække nogens opmærksomhed 3 fremføre en personlig vurdering; bedømme som 3.a have en bestemt mening om noget mene | synes 3.b reagere, mundtligt eller på anden måde 4 nævne som en almindeligt udbredt opfattelse 5 sætte nogen i stand til at opfatte eller forstå noget fortælle 5.a få til at komme i tanke om noget; minde om dermed/hermed (være) ikke sagt eller dermed/hermed ikke være sagt dette betyder ikke; dette indebærer ikke det er der ikke noget at sige til det er helt forståeligt; det er ikke mærkeligt eller unormalt det er så/for meget sagt bruges for at udtrykke forbehold over for en påstand som man selv eller samtalepartneren har fremsat det kan jeg godt sige dig eller jeg kan godt sige dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog det må du/man/ .. nok sige bruges for at udtrykke stor enighed med samtalepartneren • bl.a. i forbindelse med noget der forekommer én overvældende eller forbavsende – især talesprog det skal jeg love for det må jeg (nok) sige bruges for at udtrykke forbavselse og evt. anerkendelse – især talesprog det siger du ikke bruges for at udtrykke forbavselse over det samtalepartneren har sagt – især talesprog det siger jeg dig bruges for kategorisk at understrege noget man netop har sagt eller skal til at sige – især talesprog dette være sagt bruges for at udtrykke en forudsætning for noget som man lige har sagt det vil sige bruges som indledning til en præcisering af eller forklaring på noget i det foregående – Forkortelse: dvs. det betyder du siger noget bruges for at udtrykke at det som samtalepartneren siger, er en god idé eller fortjener opmærksomhed – især talesprog for ikke at sige bruges før et udtryk for at forstærke betydningen af et andet udtryk have noget at sige 1 have betydning; betyde noget 2 have indflydelse have noget at skulle have sagt have indflydelse på noget; være medbestemmende hvad sagde jeg eller sagde jeg det ikke nok bruges for at understrege at man mod alle andres forventning har fået ret i noget man har forudsagt – især talesprog hvad skal jeg/vi sige bruges for at udfylde en pause mens man leder efter ordene – især talesprog hvad hedder det ikke lade sig noget sige to gange se gang jeg siger dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog jeg skal sige dig eller skal jeg sige dig bruges før eller efter at man har givet en nærmere forklaring af eller begrundelse for noget – især talesprog jeg vil sige bruges som indledning til en nærmere forklaring eller belysning af noget – især talesprog kort sagt udtrykt med få eller færre ord kunne sige sig selv noget kunne indse noget med det samme og uden hjælp fordi det er indlysende lad det være sagt bruges som indledning til en klar og utvetydig meningstilkendegivelse lettere sagt end gjort let at foreslå eller give ordre til, men svær at gennemføre man kan sige meget om noget/nogen, men .. bruges for at udtrykke et bestemt synspunkt om noget eller nogen – spøgende mellem os sagt eller sagt mellem os se mellem2 nu skal jeg sige dig noget eller nu skal jeg sige dig en ting bruges for at udtrykke at man vil sige noget vigtigt og ønsker samtalepartnerens fulde opmærksomhed • især i situationer hvor man er uenig eller vil fremføre kritik, en advarsel eller en trussel – især talesprog om jeg så må sige bruges for at mildne eller tage brodden af noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog sandt at sige eller når sandt skal siges bruges ved indrømmelse af et udsagn eller ved en understregende forsikring sige det som det er sige sin mening ærligt og uden omsvøb tale frit fra leveren | tale lige/rent ud af posen sige fra sige at man ikke (længere) vil være med til noget eller acceptere bestemte vilkår sige god for se god sige imod erklære sig uenig med nogen ved at udtrykke en anden eller en modsat holdning modsige sige nogen/noget noget på kritisere nogen eller noget for noget sige noget efter nogen gentage noget som nogen lige har sagt sige op 1 meddele sin arbejdsgiver at man ikke ønsker at fortsætte i sin stilling efter en bestemt dato mere formelt opsige 1.a meddele en ansat at vedkommende ikke kan fortsætte i sin stilling efter en bestemt dato mere formelt opsige | uformelt fyre 2 erklære at en (skriftlig) aftale mellem to parter skal ophæves mere formelt opsige 2.a meddele en lejer at vedkommende fra en bestemt dato ikke kan fortsætte et lejemål af den pågældende bolig mere formelt opsige 2.b meddele en udlejer at man ikke ønsker at fortsætte sit lejemål efter en bestemt dato mere formelt opsige siger og skriver bruges for at understrege rigtigheden af et overraskende eller usandsynligt beløb eller antal – formelt eller spøgende sige sig (mig, dig, ..) fri for se fri3 sige sig selv være umiddelbart indlysende; være helt klart sige stop se stop1 sige ˈtil give besked til nogen, fx om at foretage sig noget bestemt sig frem bruges som opfordring til samtalepartneren om at sige åbent og frit hvad han eller hun vil meddele eller ved skal vi sige bruges for at udtrykke usikkerhed eller forbehold over for det ordvalg eller den talværdi man bruger i det følgende – især i talesprog skulle/ville sige betyde; indebære snart sagt man kan næsten sige næsten som sagt så gjort sådan som det blev sagt, blev det gjort så at sige næsten; stort set; nærmest; udtrykt på en anden måde så sandt som det er sagt fuldstændig sikkert og vist nittenhundredtal eller nittenhundredetal substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -let [ˈnedənˌhunʌðˌtal] især i formen: 1900-tal det århundrede hvor årene skrives med 19 som de to første cifre det tyvende århundrede gør det selv eller gør-det-selv substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [gɶɐ̯deˈsεlˀ] kendt fra 1955; efter engelsk do it yourself ordret 'gør det selv' det selv at udføre især håndværksmæssige opgaver • i modsætning til at få opgaverne udført af professionelle håndværkere gør det selv-arbejde eller gør-det-selv-arbejde substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne uofficiel, men meget almindelig form: gør-det-selv arbejde gør det selv-bog eller gør-det-selv-bog substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, ..bøger, ..bøgerne uofficiel, men meget almindelig form: gør-det-selv bog håndbog der beskriver hvordan man selv kan udføre især håndværksmæssige opgaver gør det selv-folk eller gør-det-selv-folk substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene uofficiel, men meget almindelig form: gør-det-selv folk kendt fra 1985 personer, især boligejere, der selv udfører håndværksmæssige opgaver, fx i forbindelse med boligens vedligeholdelse gør det selv-kursus eller gør-det-selv-kursus substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ..kurset eller (uofficielt) -set eller (uofficielt) -et, ..kurser eller (uofficielt) -, ..kurserne eller (uofficielt) -sene eller (uofficielt) -ene uofficiel, men meget almindelig form: gør-det-selv kursus kursus hvor ikkefagfolk undervises i at udføre håndværksmæssige opgaver, fx med henblik på vedligeholdelse af egen bolig

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
det det, pron., art. og konj. Bredsdorff. PR.13. kunstlet: smst.8. jf. dèt. Høysg. AG.61 samt Jesp.Fon.117. PJernd.(Tilsk. 1908.200). sml. SalmHus.381.1(Eet Danner rim med det). (dagl.) sluttende sig nøje til et foreg. ord: , undertiden (som efterligning af talespr.) skrevet (')et (Moth. D65. KomGrønneg.III.203. Winth.IV.43. 57. Bøgh.D.II.309). jf.
II. Det, et. (substantivering af pron. det; efter ty. das Es, jf. eng. (i lat. form) the id; psyk.)
den Freudske psykoanalyses betegnelse for de medfødte (instinktive) drifter (mods. ego og superego); id. tre Grupper, som (Freud) kalder Detet, Jeget og Over-Jeget. Næsgaard.Psykoanalyse.I.(1933).21. det'et: = id, = das Es. PsykiatrO.(1950).31.
idet idet, konj. Høysg.AG.71. (især tidligere ofte skrevet i det). (opstaaet af præp. III. i (3.1) og pron. det (2.1); ænyd. d. s. (PHelgesen.Da.Skrifter.I.(udg.1855).101. Da.Viser. nr.34.22; 48.13); jf. æda. i thy at, oldn. í því at; den nuværende brug er paavirket af ty. indem; sml. ældre anv. som adv. (til

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
8. Ét eller flere ord?
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge

Typiske problemer

Det man ofte glemmer
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
det globale syd
Jeg ønsker at vide om man kan bruge den globale syd som synonym til udviklingslande. Er der andre synonymer til udviklingslande?
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
det modsatte af tørstig
Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?

SprogbrevetDR

Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Hvad er det rigtige
af Erik Hansen, april 1986
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
Det underforståede
af Jørn Lund, januar 1987
I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Det ny eller det nye?
af Erik Hansen, juni 1988
Det musik
af Jørn Lund, november 1988
Det sagde hun også i går
af Jørn Lund, december 1989
Av, det var en værre én
af Jørn Lund, august 1993

Mål og Mæle

Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Marianne02_512K_Stream.webm
Er det en udbredt opfattelse at unge bander mere end andre?

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Joergen02_512K_Stream.mp4
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Joergen02_512K_Stream.webm
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Smid en smutter

Det blå flag vejrer over de danske strande
Det var lige på et hentehår
Det vil jeg nu rode bod på
Hvornår løber det af staben?
Tag det med et gram salt
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
Børneuniversitetet afholder foredrag: Sproget i det sociale rum
Mandag d. 21. marts 2011 afholder Børneuniversitetet foredrag om sproget i det sociale rum.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrer 100-års jubilæum
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fylder 100 år fredag d. 29. april 2011.
100 år med det danske sprog - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i medierne
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrede i fredags 100-års jubilæum. Bliv klog på selskabets historie i Politikens kronik og i radioprogrammet Alle ...
Er det slut med feta?
Ordet feta er forbeholdt feta produceret i Grækenland. Danske oste af samme type skal hedde noget andet.
Det mangesprogede Sverige
Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.
Sproget i det mest læste medie forringes
De professionelle oversættere advarer mod dårlig kvalitet i undertekster på film og tv.
Hvad er det der gør dansk svært at forstå?
Det nyeste nummer af Mål & Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at det kan være svært at skelne ord som "svajet" og "svaret".
Danske dialekter har det fint
Videnskab.dk omtaler 4. juni en undersøgelse som viser at danskerne gerne taler dialekt.
Det danske stød og tryk gør dansk svært at forstå
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at dansk er sværere at udtale og forstå end andre sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Det lille tegn der ofte følte sig malplaceret
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Indberetning af nye ord til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dette dokument indeholder teksten til starten af sproget.dk/send-et-ord.
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Vidensdeling/videndeling
Vidensdeling/videndeling
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001