Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: den

Mente du: den.| degn| de| en | se flere forslag | eden| uden| dem| sen| -en| de-| des| ben| del| deo| der| det| din| don| dun| dyn| døn| gen| hen| len| men| pen| ren| ten| ven| yen

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. den pron., itk. det, pl. de; han købte den billigt; jeg tager det med når jeg går; de der går nu, kan lige nå det; det er den gang jeg husker bedst (jf. dengang)
2. den artikel, itk. det, pl. de; den første gang; det røde hus; de glade kunder

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

den. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = denier den1 artikel (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [dən] norrønt þann, oldengelsk þone; sidste led i latin istum akkusativ singularis maskulinum; de øvrige danske former er oprindelig nominativ og akkusativ singularis neutrum det, nominativ pluralis maskulinum de og dativ pluralis dem; deres er udviklet af genitiv pluralis (gammeldansk thera) 1 bruges for at angive bestemt form af et substantiv i fælleskøn singularis når dette er forudgået af et adjektiv, et talord eller et andet bestemmelsesord 1.a bruges i nogle få faste forbindelser direkte foran et substantiv i fælleskøn singularis for at angive bestemt form 1.b bruges undertiden, især i visse faste forbindelser, i stedet for efterhængt artikel – gammeldags 1.c bruges ved angivelse af datoer – Forkortelse: d. den2 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) genitiv: -s betydning 1: [ˈdεnˀ] eller [dən] • betydning 2: [ˈdεnˀ] se den, artikel 1 bruges for at henvise til en bekendt eller netop nævnt størrelse som grammatisk er fælleskøn singularis 1.a bruges uden egentligt indhold i en række mere eller mindre faste udtryk 2 bruges for at udpege eller identificere en størrelse som grammatisk er fælleskøn singularis 2.a bruges for at udpege en ikke nærmere bestemt person eller en person i al almindelighed 2.b bruges i udråbsagtige kommentarer, ofte som udtryk for en bestemt vurdering 2.c bruges foran et egennavn eller et substantiv anbragt uden for den egentlige sætning, for at fremhæve eller præcisere hvem der er tale om være den se være

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • den afskyelige snemand: yeti
  • på den anden ende: rent ude af sig selv, på hovedet, bragt i total forvirring
  • skære på den facon: tage på den måde
  • falde af på den: gå bag af dansen, skæmme sig
  • (helt) fra den: forvirret, ude af det, plim, fra snøvsen, gået op i limningen, gået op i sømmene, en spids, rundt på gulvet, ude at svømme, ude i tovene, udflippet
  • (Hvad fanden ville han også) på den galej: letsindighed, uoverlagt handling, at rode sig ind i noget fatalt
  • på den grønne gren: heldig, misundelsesværdig, velbjærget
  • hænge på den: være ude at svømme, være den, være om en hals, så er der lagt i kakkelovnen til en, være solgt (til stanglakrids), være prisgivet, sidde i saksen; være leveret, i fedtefadet
  • være (blive) den lille: underlegen, være overvundet, spag, sat til vægs
  • vælge den nemmeste udvej: springe over hvor gærdet er lavest
  • den onde: fanden, djævelen, se satan
  • lave rav i den: lave ravage, ballade
  • tage skeen i den anden hånd: gå mere energisk til værks, tage sig sammen; foretage en kovending
  • den stiveste: groft, frækt, et stift stykke
  • stramme den: se kræve mere
  • tag den med ro: hids dig ned, slå koldt vand i blodet, tag det roligt; hold (da helt) op, hold da helt ferie, far i mag, eile mit Weile, festina lente, klap i
  • give den en tand til: en tak (grad) til, lidt mere
  • drive den trafik: bruge den adfærd (fremgangsmåde, transaktion)
  • være den: være på den, hænge på den, sidde med sorteper, være prisgivet, sidde i saksen, være solgt (til stanglakrids)
  • med på den værste: ikke ked af det, letsindig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • den anden dag den anden dag
  • den kreative klasse den kreative klasse sbforb. (2002) veluddannet og vellønnet samfundsklasse
  • den store elefant i rummet den store elefant i rummet
  • fede den (af) fede den (af) forb. (1996) slappe af; lave ingenting
  • fredag den 13.-virus fredag den 13.-virus sb. (1989) selvkopierende program som ødelægger en computers data og som kommer frem en fredag d. 13.
  • gå Odense i den gå Odense i den forb. (2001) gå galt; ikke blive til noget
  • ikke den skarpeste kniv i skuffen ikke den skarpeste kniv i skuffen forb. (1999) ikke særlig kvik el. dygtig
  • ikke den hurtigste knallert på molen (havnen/kajen ..) ikke den hurtigste knallert på molen (havnen/kajen ..) forb (2002) ikke særlig kvik, hurtig el. dygtig
  • ligge på den flade hånd ligge på den flade hånd forb. (1987) være lige til at gå til, være umiddelbart tilgængelig; være oplagt
  • på den fede måde på den fede måde forb. (1997) fremragende, virkelig godt, fedt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
den den, pron. og art. Høysg.AG.19. sa.2Pr.20. i tryksvag stilling sa.AG.1. (dagl.) sluttende sig nøje til et foreg. ord:  (skrevet: 'en. Hauch.SD.I.199 (forbi'en Danner rim med Lien). Rich.II.165(i'en Danner rim med Svinestien). Blækspr. 1891.12). – gen. (kun i selvstændig anv.) dens , jf. dessen. som intk. anvendes
Helligaand Hellig-aand, en. især i best. anv.: helligaanden ell. (jf. den 10.2) den helligaand (ogs. (jf. hellig sp. 109755ff.) skrevet den hellig aand. Rom. 5.5(1907: den Helligaand). Saaby.7). uden flt. (æda. (i thæn) hælghanz (nafn), no. helligånd; jf. sv. den helige ande, oldn. heilagr andi, hinn helgi andi,
Helligaand Hellig-aand, en. især i best. anv.: helligaanden ell. (jf. den 10.2) den helligaand (ogs. (jf. hellig sp. 109755ff.) skrevet den hellig aand. Rom. 5.5(1907: den Helligaand). Saaby.7). uden flt. (æda. (i thæn) hælghanz (nafn), no. helligånd; jf. sv. den helige ande, oldn. heilagr andi, hinn helgi andi,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
1. Hvilke opslagsord?
3. Orddelingsangivelser
4. Dobbeltformer
6. Bøjningsoplysninger
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge

Typiske problemer

Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

den almægtige
Kan man skrive den almægtige (om 'Gud') med store bogstaver, altså Den Almægtige?
den første (og) den bedste
Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
den nye sort
Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
den voksen eller den voksne
Hedder det den voksen der har ansvaret eller den voksne der har ansvaret?
den ældre, den yngre
Skriver man den ældre og den yngre med stort eller lille, fx ved de to personer der begge hed Lucas Cranach?
på den anden side (af) brændestablen
Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet af er udeladt. Som eksempel kan jeg nævne "Skuret ligger på den anden side brændestablen" i stedet for ...
på den anden side (set)
Jeg synes efterhånden at alle siger på den anden side set. Skal det ikke bare være på den anden side?
riviera, den franske riviera
Kan man skrive Den Franske Riviera med stort? Skal man?
dens/dets el. sin/sit
Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?

SprogbrevetDR

Den nye Retskrivningsordbog
af Erik Hansen, september 1986
Den amerikanske præsident Reagan
af Erik Hansen, oktober 1986
Den niende april
af Erik Hansen, april 1990
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Den glade vandringsmand
af Jørn Lund, november 1990
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Et jubilæum
af Jørn Lund, november 1994
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Udtale
af Erik Hansen, februar 1990

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Kilder
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Gamle ord og ordsprog
Bøjning af substantiver (navneord)
Chatsprog
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Betydning
Bøjning
Gamle ord og ordsprog
Oprindelse
Ordklasser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Udtale
I den sjette og sidste video skal Thomas høre mere om ordenes udtale.

Nyheder

Nyheder

Den Danske Ordbog fejrer 10-årsjubilæum som onlineordbog
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrer anledningen med en ny udgave af Den Danske Ordbog samt et oplæg med to af ordbogens forfattere på dette års ...
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.
Den Internationale Oversættelsesdag anerkendes officielt af FN
Betydningen af professionel oversættelse i internationalt regi anerkendes af FN og markeres med Den Internationale Oversættelsesdag den 30. september.
Den Danske Ordbog tilføjer 1.445 nye ord — mød redaktørerne på Bogforum
Fredag den 10. november opdateres Den Danske Ordbog. Samme dag kan du møde redaktørerne på Bogforum i København.
Dialogkaffe og 779 andre nye ord tilføjes i Den Danske Ordbog
I dag, den 8. marts 2019, tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab endnu en portion nye ord og ordbetydninger til Den Danske Ordbog.
Høring om den sprogteknologiske udvikling
Folketingets Kulturudvalg holder en åben høring onsdag den 29. marts 2017. Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanelet.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Ungdommens Nordiske Råd i strid med den nordiske sprogdeklaration
Beslutningen om at ville benytte sig af engelsk i stedet for de nordiske sprog får minister for nordisk samarbejde, Bertel Haarder, til at overveje at fjerne ...
Den gode oversættelse
Modersmål-Selskabets Årbog 2008 handler om at oversætte.
Den sproglige verden. Sprogsociologi, sprogpsykologi, sprogfilosofi
Ny bog om sproglig kommunikation.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Den Danske Ordbog
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Klimakvalme
Klimatopmødet er slut, og en del lider af forbigående klimakvalme.
Skældsord og bandeord
Stort eller lille i fx 'direktør'?
Ad eller af?
-t eller -ede
Bandeord og skældsord
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning