Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dej

Mente du: drej| dj| de| ej | se flere forslag | fej| sej| hej| nej| vej| dem| des| del| den| deo| der| det

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dej sb., -en, -e, -ene, i sms. dej-, fx dejfad, dejskraber

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dej substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈdɑjˀ] norrønt deig, tysk Teig; af en rod med betydningen 'ælte' blød eller flydende masse der typisk består af mel, fedtstof, væske og hævemiddel som blandes, æltes sammen og derefter bages til brød, kager el.lign.

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dej,1  I. Dej ell. Dejg, en. flt. (l. br.) -e (4Mos.15.20(Chr.VI)). (æda. degh (AM.), oldn. deig (intk.), eng. dough, ty. teig, got. daigs; besl. m. got. deigan, ælte, forme, og lat. figura, dannelse, figur)  1) sammenæltet masse af mel og vand ell.
dej,2 II.   dej, adj. (ogs. deg. Moth.D48). (ænyd. d. s., oldn. deigr, blød, ty. teig, overmoden, mulden; besl. m. I. Dej, jf. dejes) om tænderne: ødelagt af sure ting; øm. Moth. D48. naar tænderne ere deye, ømme eller egged.Stephanius. Nomenclator lat.-dan. II. (udg.1738).245. MO.
III. Dej, en. (af tyrk. dāī, egl.: morbroder; hist.)
tyrkisk militær titel (for janitsharernes anfører); brugt som titel for regenterne i de nordafrikanske barbareskstater Algier, Tunis og Tripolis (jf. Bej S). Deyen af Algier bryder Freden med os. Luxd.Dagb.I.378. Deyen af Tripolis. BerlTid.26/9 1825.1.sp.2. *Sælsomt! – hvis nu jeg Deyen var af Tunis. AEBoye.(Heib.Pros.VII.200).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

æbleskiver
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: "Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede ...

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid