Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dansk_ordbog


Ordbøger

Den Danske Ordbog

dansk1 sb. itk.i bet. 1, 2 og 4 og fk.i bet. 3 (artiklen er forkortet – se hele artiklen i DDO)
  1. det nordiske sprog der tales i Danmark som officielt sprog
  2. undervisningsfag der omfatter dansk sprog, litteratur m.m.
  3. person fra Danmark • ofte med stærk betoning af det nationale; synonym dansker
  4. (jargon) seksuel ydelse bestående i almindeligt samleje
dansken
  1. det danske folk; danskeren betragtet som typisk repræsentant for det danske folk el. for en given gruppe danskere, fx en hær el. et sportshold (gl. el. spøgende);
  2. (sj.) bf. af dansk1
på dansk
  1. på det danske sprog
  2. på dansk vis; på dansk manér
  3. med jævne, danske ord; uden overflødige omsvøb; synonym på godt/jævnt dansk
på godt/jævnt dansk
med jævne, danske ord; uden overflødige omsvøb; synonym dansk1
  1. fra Danmark; vedr. og karakteristisk for Danmark og danskerne
  2. vedr. sproget og faget dansk; formuleret på dansk
dansk (engelsk, ..) gift
gift med en person af dansk (engelsk, ..) nationalitet
dansk ingefær
25-40 cm høj, giftig plante med langstilkede, pilformede blade og små røde bær der sidder samlet i en lille kolbe; synonym Arum alpinum;
den danske model
model for arbejdsmarkedet hvorefter repræsentanter for fagforeningerne og arbejdsgiverne frivilligt forhandler overenskomster om løn og arbejdsvilkår mv.; jævnfør flexicurity, hovedaftale, arbejdsmarkedsmodel
den danske sangskat
repertoire af kendte og elskede sange der tilsammen er en vigtig del af danskernes nationale selvforståelse
leverandør til Det Kongelige Danske Hof
(titel for) et (større) firma hvis produkter kongehuset regelmæssigt indkøber
sætte foden på dansk (britisk, amerikansk, ..) jord
ankomme til Danmark (Storbritannien, USA, ..)
under dansk (engelsk, Bahamas, ..) flag
indregistreret i et bestemt land og underkastet dette lands love • om skib;

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
I. Dansk, en. best. f. (i bet. 1) -en (stødmangelen skyldes vel tilknytning til den danske; jf. ogs. I. Danske samt Axel Kock.Svensk akcent.I.(1878).76); flt. -e; best. f. mangler i flt. (jf. de danske u. III. dansk 1). (af III. dansk)  1) (af III. dansk 1; flt. danske allr. i glda. (Rimkr.), medens ent. dansk først forekommer i ænyd. (DanskeViser.(1912f.).IV.71); som flt. har ænyd.
  II. Dansk, et ell. (gldgs.; især i best. f.) en. Høysg.AG.7. best. f. (i bet. 1) -en (Dansken (d. v. s. Dànsken). Høysg.AG.11, jf. II. Danske) ell.   -et (Reenb.II.25). uden flt. 1) (ænyd. d. s. (DGrammat.I.114); af III. dansk (ved udeladelse af ord som Sprog, Tunge olgn., se FalkT.Synt.95), sammenblandet m.
III. dansk, adj. Høysg.AG.11. intk. og adv. d. s. ell. (nu næppe br.) -t (D L.4–7–8. jf. ogs. Kort.161. Feilb.); gradbøjn. (i bet. 1.2; Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) -ere (Ørst.VII.52), -est (Esm.I.216. SophClauss.T.64). (glda. dansk(er) (Rimkr.), æda. danst, intk. (Harp. Kr.38), oldn. danskr, eng. Danish, ty. dä- nisch;

Råd og regler

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord.
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Orddeling · uddybning
Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift.
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin.
Hans, hendes eller sin · uddybning

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler.
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Sproglige ordlister

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

de danske tal; halvtreds
Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
sten-saks-papir
Hvordan skriver man spillet sten-saks-papir? Med bindestreger eller med kommaer, eller skal man lave mellemrum mellem ordene ligesom hip hip hurra?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
7-9-13; 7,9,13; syv-ni-tretten; syv, ni, tretten
Skal der komma eller bindestreg i besværgelsen 7-9-13?
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
Afghanistan
Hvordan udtales første stavelse i navnet Afghanistan?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
alarmeret
På de metrostationer der kører over jorden, står der skilte med teksten Området er alarmeret. Jeg mener det er en fejl, og at alarmere kun kan betyde ...
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ordforråd – hvor mange ord i dansk?
Hvor mange ord er der i dansk?
Sang – på dansk og tysk
Findes "sang" også som et ord på tysk?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?

SprogbrevetDR

Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, april 1992
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, april 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008.
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Det siger loven
Find love og cirkulærer m.v. dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord.
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund.
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte.
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere.

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie
Kilder

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog.
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere.
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark.
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold.

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning.
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Om ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie.
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til ordenes historie.
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Om lydenes, betydningernes, bøjningens og sprogenes historiske udvikling.
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget".
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog.
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige begyndelsesbogstaver i dansk
De mest sjældne bogstaver i dansk
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk.
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger.
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Niels01_512K_Stream.webm
Er der flere ord i engelsk end i dansk?

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog.
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Tryk, længde og stød
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden.
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån.
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord.

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog.
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...
Det blå flag vejrer over de danske strande

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Det danske stød og tryk gør dansk svært at forstå
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at dansk er sværere at udtale og forstå end andre sprog.
Hvor dansk er det danske sprog?
Mandag den 11. oktober holder Inge Lise Pedersen foredrag om importord i dansk sprog.
Flere synger på dansk
Stadig flere danske kunstnere vælger at synge og skrive sange på dansk.
Hvad er det der gør dansk svært at forstå?
Det nyeste nummer af Mål & Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at det kan være svært at skelne ord som "svajet" og "svaret".
Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har sværere ved at lære deres modersmål end børn fra andre vesteuropæiske lande
Sådan taler vi dansk
Ph.d.-forsvar om intonation og rytme i dansk talesprog.
Er dansk et truet sprog?
Er det danske sprog truet af engelsk eller er det måske snarere det engelske sprog der er truet af dansk?
Ny svensk-dansk ordbog på nettet
På hjemmesiden sprogbro.org kan man nu slå over 25.000 svenske ord op og finde det tilsvarende danske ord.
”Rädda ett ord” – nu på dansk
Politiken sætter fokus på ord der er på vej ud af det danske sprog.
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indberetning af nye ord til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dette dokument indeholder teksten til starten af sproget.dk/send-et-ord.
Genitivendelser på dansk (ejefald)
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten 2010
Dansk Sprognævn holder åbent hus på Kulturnatten 2010, fredag d. 15. okt.
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Eksamen
infoark
Infoark2
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993