Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: da

Mente du: da.| ad| dab| dna | se flere forslag | dab| dag| dal| dam| dao| das| dat| dav| dia| a| d| ada| pda

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
da adv., konj.

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

da. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = dansk Da symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = dalton atommasseenhed | u da1 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = deka- (i måleenheder) da2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈda] norrønt þá, engelsk then 1 på det tidspunkt i fortiden som fremgår af sammenhængen dengang 1.a på det fremtidige tidspunkt som fremgår af sammenhængen 1.b bruges som styrelse for præposition i visse tidsangivelser: det tidspunkt (i fortiden eller fremtiden) 2 under de betingelser eller omstændigheder som fremgår af sammenhængen; i så fald 3 bruges for at angive hvad der regnes for givet eller indlysende 3.a bruges ved angivelse af en bestemt forventning eller mistanke der søges bekræftet 3.b bruges for at forsikre om at noget er rigtigt eller gyldigt, især efter at det er blevet betvivlet sandelig 3.c bruges indrømmende forud for en modsigelse ganske vist 4 bruges for at understrege den talendes engagement i det der udtrykkes vel nok | sandelig 4.a bruges i udråb eller i kraftudtryk som yderligere forstærkning 5 bruges ved angivelse af naturlig eller uafvendelig følge 5.a som man kan forvente eller slutte sig til følgelig 6 i det mindste; i hvert fald 7 bruges for at fremhæve en del af en større helhed 8 i øvrigt; i det hele taget ellers 9 bruges for at udtrykke en lidt modstræbende imødekommelse da Fanden blev gammel, gik han i kloster talemåde selv den mest oprørske eller uudholdelige person bliver blidere og mere omgængelig med alderen det er dog (ellers, da, ..) en post det er sandelig et stort beløb eller antal – især talesprog det var da også noget at spørge om det spørgsmål kommer ikke denne sag ved det ved man da hvad er bruges for at udtrykke at man foretrækker noget man kender og synes om nu og da på forskellige, spredte tidspunkter undertiden | sommetider | af og til sådan da nogenlunde; inden for rimelighedens grænser; stort set så skulle da også bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke ærgrelse, vrede, frustration eller anden følelse pokkers også da3 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈda] norrønt þá, engelsk then 1 bruges som indledning til en ledsætning der udtrykker tid: på det tidspunkt hvor; i det øjeblik hvor idet når 1.a bruges som indledning til en ledsætning der er knyttet til en forudgående tidsbestemmelse hvor 2 bruges som indledning til en ledsætning der udtrykker årsag, især en årsag der anføres som logisk eller naturlig begrundelse siden | eftersom | fordi | idet da/siden Ruder Konge var knægt eller da/siden ruder konge var knægt et ikke nærmere defineret tidspunkt for meget længe siden; tiden fra dette tidspunkt og frem til nu da capo adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [daˈkæːbo] fra italiensk da capo 'fra begyndelsen' gentaget fra begyndelsen; forfra • om musik eller anden kunstnerisk fremførelse – bruges også som udråb dacapo substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne [daˈkæːbo] uofficiel, men almindelig form: da capo se da capo 1 gentagelse af et (musik)nummer på publikums opfordring ekstranummer 1.a overført begivenhed der gentager sig og forløber på samme måde som første gang viola da gamba substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˌvjoːladaˈgɑmba] 1 = gambe

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • da: fordi, eftersom, i betragtning af, så sandt som, al den stund, såsom, siden; dengang, på den tid; altså, som følge heraf, derfor; derefter, dernæst, derpå, så idet, just som, medens

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • da da
  • hold da (helt) hold da (helt) forb. (1962)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
da da, adv. og konj. Høysg.AG.24. (nu kun bornh. daa. Holb.Jep.I.6. Esp.55). (glda. tha, thaa, æda. þa, run. þą, oldn. þá, eng. than, ty. dann (denn), got. þan, lat. tum   som tidskonj. findes da (þą) allr. i run. (oldn. alm.: þá er, paa den tid da), men er indtil slutn. af 17. aarh. langt sjældnere end
da capo,2 II. da capo, adv. og interj. (fra ital. da capo, fra begyndelsen, egl. fra hovedet, jf. Chef, Kaptajn, kaput)  (oftest skrevet D. C.) som betegnelse for, at (en del af) et musikstykke skal gentages (forfra til slutningen ell. til et andet nærmere angivet sted). JBaden.FrO. Meyer.    som interj., til betegnelse af at man ønsker et musikstykke osv. gentaget:

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
aka
Hvordan skriver man aka på dansk? Altså 'also known as'.
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
begrund af; på grund af
Jeg ved at man kan sige på grund af, men kan man også sige begrund af? Det er der mange der gør! Og min dansklærer i gymnasiet sagde at det var helt korrekt.
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Konduite
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1994
Asyl(an)søgere
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Da farmor var pige
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

NyS 57 er udkommet
I nummer 57 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?
Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år "Musikalitet i sproget".
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Høring om den sprogteknologiske udvikling
Folketingets Kulturudvalg holder en åben høring onsdag den 29. marts 2017. Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanelet.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Hjemmeside for logofile
Wordspy.com, en international slangordbog på nettet, kan være et godt sted at starte når man støder på et nyt ord i sproget.
Tøndering

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Tegnsprog er ikke internationalt
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999