Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: d/s_thingvalla


Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

d. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 = den (ved datoangivelser e.l.) 2 = død d3 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i bet. 2 også i formen: D 1 = deci- (i måleenheder) 2 = dybde (ved angivelse af mål, størrelse osv.) h | b | l D1 eller d1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈdeˀ] 1 det fjerde bogstav i den danske version af det latinske alfabet 2 bruges til at betegne den eller det fjerde i en rækkefølge eller til at betegne en bestemt kvalitet, gruppe eller type blandt andre tilsvarende • bruges om fx husnumre eller hold 3 musik den anden tone i en C-durskala re blødt d stemt sproglyd som i skriften svarer til et d efter en vokal, og som udtales ved at tungespidsen hæves og skydes frem så den nærmer sig fortænderne i overmunden og alveolarranden blødt g D2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 romersk taltegn for 500 2 kemisk tegn for deuterium

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
D   D, et. Høysg.AG.6. om lyden ell. tegnet derfor ogs. flt. -'er.1) navn paa sproglyd.    1.1) tungespids - lukkelyden . (DGrammat.III.88). b kand . . kaldes blø̂d at regne imod p; ligeledes d imod t. Høysg. AG.5. Rask.Retskr.56. Jesp.Fon.214.340. p, t og k (kaldes) stærke, b, d og g svage paa Grund af Udaandingens forskellige Styrke.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

4. Dobbeltformer
6. Bøjningsoplysninger
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 39. Adverbialer dannet af adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om valgfri tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Det man ofte glemmer

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

i.t.d.e.ø.
Hvad betyder forkortelsen i.t.d.e.ø.?
Afghanistan
Hvordan udtales første stavelse i navnet Afghanistan?
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
fnulret, fnulre
Hvordan staver man til fnulret/fnuldret når det bruges beskrivende, fx en fnulret/fnuldret trøje?
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
puddelhund
Fra Pudelklubben har vi modtaget et forslag om at gøre stavemåderne puddel og pudel for hunderacen valgfri i næste udgave af Retskrivningsordbogen.
råmælksost
Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den ...
zambianer eller zambier
I Retskrivningsordbogen kan man se at en person der bor i landet Zambia, er en zambier (https://roplus.dk/#ordbog/zambier/). Jeg har selv boet i Zambia i en ...
bindestreg i sammensætninger med forkortelser
Hvordan skrives e-mail og e-mailadresse?
covid-19
Skrives covid-19 med store eller små bogstaver?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1987
Udtale
af Erik Hansen, januar 1995
Udtale
af Erik Hansen, november 1985
Udtale
af Erik Hansen, februar 1988
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Udtale
af Erik Hansen, juni 1989
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
Udtale
af Erik Hansen, maj 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014

Temaer

Bandeord

Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dialekter

Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Ph.d.-forsvar: Udskrevet, men ikke afskrevet
Søren Beck Nielsen forsvarer fredag den 2. november sin ph.d.-afhandling om magtforhold mellem deltagerne i udskrivelsessamtaler fra sygehuset.
Ph.d.-forsvar om danske retningsadverbier
Henrik Hovmark forsvarer d. 7. december 2007 sin ph.d.-afhandling om brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage.
Ph.d.-forsvar om markering af fortid i grønlandsk
Naja Blytmann Trondhjem forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 22. februar 2008 kl. 13.00.
Hør dog hvad de siger! Ph.d.-forsvar om holdninger til engelsk
Fredag den 2. maj kl. 13 forsvarer Jacob Thøgersen sin ph.d.-afhandling: "Hør dog hvad de siger! At undersøge danskernes holdninger til engelsk".
En nyhed er en nyhed. Ph.d.-forsvar om journalistisk praksis og selvforståelse
Fredag den 15. august forsvarer Gitte Gravengaard sin ph.d.-afhandling: ”En nyhed er en nyhed” Et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus ...
At blive et børnehavebarn. Ph.d.-forsvar om sprog, interaktion og deltagelse
Fredag den 20. marts forsvarer Martha Sif Karrebæk sin ph.d.-afhandling: "At blive et børnehavebarn - en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i ...
Auditiv ordgenkendelse i dansk. Ph.d.-forsvar om morfologiens betydning
Torsdag den 26. marts forsvarer Laura Winther Balling ved Aarhus Universitet sin afhandling: "Morphological Effects in Danish Auditory Word Recognition".
Er de unges sprog grimt? Ph.d.-forsvar om tre generationers talesprog
Torsdag den 2. april forsvarer forsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje sin ph.d.-afhandling: ”Generationssprog i mundtlig interaktion. Ph.d.-forsvar om ...
Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen
Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Links
sproget.dk's linksamling
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten 2010
Dansk Sprognævn holder åbent hus på Kulturnatten 2010, fredag d. 15. okt.
Tak til
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Månedens emne på dialekt.dk: Sproget i SKAM
Dialekt.dk sætter i denne måned fokus på sproget i den norske ungdomsserie SKAM.