Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: døde

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
de vb., -r, -de, -t (ÆLDRE dræbe); gud døde mig

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

døde1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) sejre sig ihjel eller sejre sig til døde overført få så stor succes at det oprindelige formål træder i baggrunden eller opgives • fx om en protestbevægelse sejre ad helvede til døde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdøːðə] norrønt deyða, tysk töten; dannet til adjektivet død dræbe; tilintetgøre – gammeldags verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -d; præteritum participium i forbindelsen “dø bort/hen/ud”: -et [ˈdøˀ] • præteritum participium, død: [ˈdøðˀ] norrønt deyja; afledt af en rod med betydningen 'svinde hen' 1 ophøre med at leve forskønnende sove ind | gå bort | uformelt stille træskoene 1.a overført ophøre med at eksistere forsvinde 1.b overført ophøre med at fungere dø af alderdom dø i en høj alder uden at nogen interesserer sig for årsagen, eller uden at der er tale om nogen egentlig sygdom dø bort/hen forsvinde lidt efter lidt dø ud dø for egen hånd dø ved at begå selvmord – ofte forskønnende dø i synden overført undgå de ubehagelige følger af en handling man har begået dø som fluer dø (hurtigt og) i stor mængde • fx pga. en epidemi, hungersnød eller krig dø ud 1 forsvinde lidt efter lidt dø bort/hen 2 = uddø hverken til at leve eller dø af overført for lidt penge til at man kan betale sin husleje, købe ordentlig mad m.m., men dog nok til at man ikke ligefrem dør af sult lev stærkt, dø ung talemåde bruges for at udtrykke den opfattelse at det er bedre at tage chancer, leve livet fuldt ud og give efter for sine lyster end søge tryghed og faste rammer, også selvom man derved sætter livet på spil og risikerer at dø i en ung alder mens græsset gror, dør horsemor talemåde noget tager så lang tid at man ikke når det mål man har sat sig • typisk i forbindelse med langsommelig planlægning eller forberedelse operationen lykkedes, men patienten døde talemåde bruges for at udtrykke at der er blevet brugt mange resurser på at opnå et resultat der ikke er tilfredsstillende eller decideret strider mod det ønskede være ved at dø af skræk (sult, ..) være meget bange (sulten, ..) – uformelt være ved at dø (flække, ..) af grin grine højt og ubehersket død1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈdøðˀ] • i formen “døde”: [ˈdøːðə] • i de fleste sammensætninger “døds-”: [ˈdøðs-] norrønt dauðr, tysk Tod; afledt af roden i 1 livets ophør; alle livsfunktioners ophør 1.a overført ophør; tilintetgørelse 1.b personifikation af døden betragtet som den der forårsager livets ophør • ofte i skikkelse af en gammel mand eller et skelet der er klædt i sort, og som bærer en le – Som egennavn: Døden 1.c overført noget meget ubehageligt og kedsommeligt – kendt fra 1969, uformelt afgå ved døden 1 ophøre med at leve – formelt 1.a overført ophøre med at eksistere den enes død, den andens brød talemåde tab og ulykke der rammer nogen, kan være til gavn for andre den sorte død smitsom og dødelig pestepidemi der var udbredt i Europa i 1300-tallet det gælder livet eller det gælder liv eller død det er livsvigtigt; det er af allerstørste betydning døden skal have en årsag talemåde bruges for at udtrykke en almenmenneskelig tendens til at fremhæve én simpel og afgrænset årsagssammenhæng som forklaring på noget – kendt fra 1994 dødens købmænd personer der handler med varer som medfører døden for andre mennesker, fx våben eller narkotika – kendt fra 1973 dødens pølse noget som er meget kedeligt og trivielt – kendt fra 1961, uformelt død og kritte bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse eller anden følelse – gammeldags død og pine 1 bruges som mildt kraftudtryk i udråb for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse eller anden følelse 1.a bruges som mildt bandeord for at understrege en personlig holdning, en nødvendighed m.m. pinedød et spørgsmål om liv og død eller et spørgsmål om liv eller død et afgørende eller livsvigtigt spørgsmål eller anliggende for min død bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, forsikring m.m. gå i døden dø (frivilligt) • fx for en bestemt sag kamp på liv og død kamp hvor en af parterne risikerer at dø ligge for døden være lige ved at dø ligne døden fra Lübeck se træt, bleg eller sygelig ud – uformelt, spøgende på liv og død med livet som indsats; meget ihærdigt som død og djævel/helvede meget hurtigt eller voldsomt til døde 1 med døden til følge 1.a overført i høj grad; meget til døden hele livet indtil døden – poetisk, højtideligt træt til døden meget træt; så træt at man føler man skal dø død2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈdøðˀ] • intetkøn: [ˈdød] norrønt dauðr, tysk tot; oprindelig præteritum participium passiv af verbet 1 som ikke længere lever livløs levende 1.a som ikke længere er (en del af) en levende organisme 1.b overført som ikke længere eksisterer eller bruges aktivt • om fx sprog uddød levende 2 overført som er i en tilstand der ligner død 2.a uden menneskeliv, dyreliv eller planteliv 2.b uden liv og udtryk udtryksløs 2.c uden aktivitet og livlighed 2.d som er ude af drift eller ikke fungerer 2.e træt; udmattet 2.f uden følelse • evt. med en snurrende fornemmelse følelsesløs 2.g sport som ligger stille • om bold i boldspil dødboldsituation 2.h udgået som følge af reglerne for en leg eller et spil 3 som aldrig har været levende 4 se de dødes rige sted hvor de dødes sjæle ifølge en religion tænkes at opholde sig, varigt eller midlertidigt dødsrige død frikadelle frikadelle lavet af fars der indeholder kogt eller stegt kød i stedet for ferskt • typisk lavet for at bruge resterne af en kødret død i sværen overført dvask; vanskelig at opnå livlig kontakt med; kedelig død kapital formuegode eller værdier som ikke giver noget afkast, eller som ikke kan nyttiggøres død som en sild fuldstændig død stendød dødt/fladt batteri batteri som ikke længere producerer strøm dødt løb uafgjort konkurrence, kamp eller strid dødt punkt overført tidspunkt, fase eller situation hvor en person eller et forløb (midlertidigt) har mistet sin dynamik eller er gået i stå en død sild 1 overført en sag eller idé uden fremtidsudsigter – kendt fra 1966 2 overført en sløv, kedelig person gå død opbruge al sin energi (for hurtigt); gå i stykker – kendt fra 1977, uformelt kongen er død, kongen leve bruges ved proklamation af en ny konge ved tronskifte i et monarki levende død (person) som pga. mental og evt. fysisk svækkelse el.lign. lever et isoleret og apatisk liv • ofte afhængig af andres pleje grøntsag lægge død sport få bolden til at ligge stille plejer er død talemåde man behøver ikke nødvendigvis gøre som man plejer; denne gang gør vi det på en anden måde forandring fryder

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
døde  døde, v. -ede. vbs. -else. (glda. dødæ, oldn. deyða, ty. töten, got. dauþjan; af II. død)  1) (uden for forb. gud døde mig nu kun Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, især poet.; jf. dog Esp.60) berøve (en) livet; dræbe; ihjelslaa. hver den, som rører ved Bjerget, skal visseligen dødes.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
døden skal have en årsag
Hvor gammelt er udtrykket døden skal have en årsag?
epicenter
Den Danske Ordbog definerer epicenter således: 'punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum'. Ordbogen kender altså ikke til at ordet ...
gå med døren, gå med en dør
Jeg er stødt på udtrykket at gå med døren hos Piet Hein, men kan ikke finde ud af hvad det betyder. Kan I hjælpe mig?
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
forrang
Hedder det livet har forrang for, frem for, over eller i forhold til døden?
fra...til
Når man ansøger om at adoptere et udenlandsk barn, skal man angive hvilken aldersgruppe man ønsker barnet skal tilhøre. Vi søgte om et barn 0-4 år og mente at ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Med stort eller lille?
af Erik Hansen, maj 1986
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Alder
af Erik Hansen, marts 1988
Falske venner
af Erik Hansen, maj 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Død og ulykker
af Erik Hansen, juni 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Nyheder

Nyheder

Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.
Når et sprog dør, mister vi et uerstatteligt kunstværk
Omkring 40 procent af verdens sprog er i fare for at forsvinde. Når et sprog dør forsvinder en kultur og en forestillingsverden, som vi aldrig kan få igen.
Rapport fra Nordisk Klarsprogskonference 2017 er offentliggjort
Hvad betyder digitaliseringen for kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgere i Norden?
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Små sprog dør
I Jyllands-Postens søndagsudgave 15. juni 2008 kan man i artiklen "Små sprog forstummer" læse om hvordan og hvorfor verdens truede sprog dør.
Bliv klogere på livet
Aarhus Universitet deltager i Forksningens Døgn under overskriften "bliv klogere på LIVET".
"I döda språks selskab"
Bogen "I döda språks selskab" er skrevet af den svenske sprogforsker Ola Wikander, og bogen er netop blevet oversat til norsk.
Norsk sprogdag 2010: "Språk på liv og død"
Norges sprogdag 2010 fejres i dag i Oslo Konserthus.
Sprechen Sie Deutch, Parlez-vous Francais, Do you speak English, Qing wen, nin shou Zhonwen ma?
Politiken sætter i samarbejde med Copenhagen Business School fremmedsprogene til debat ved et arrangement i dag i Politikens Hus.
Reception: Ny russisk grammatik
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier pǻ Københavns Universitet afholder reception i anledning af udgivelsen af Joel Nordborg Nielsens bog "Russisk ...