Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: død

Mente du: død-| | -død| ød | se flere forslag | døde| døs| sød| døn| dør| døv| dvd| bød| did| dyd| dåd| gød| kød| lød| nød| rød
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. død sb., -en, i sms. død-, fx dødfødsel, og døde-, fx dødedans, og døds-, fx dødsårsag; til døde
2. død adj., -t, -e
død-; dødgod; dødirriterende; dødkedelig; dødlækker

Den Danske Ordbog

død1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈdøðˀ] • i formen “døde”: [ˈdøːðə] • i de fleste sammensætninger “døds-”: [ˈdøðs-] norrønt dauðr, tysk Tod; afledt af roden i 1 livets ophør; alle livsfunktioners ophør 1.a overført ophør; tilintetgørelse 1.b personifikation af døden betragtet som den der forårsager livets ophør • ofte i skikkelse af en gammel mand eller et skelet der er klædt i sort, og som bærer en le – Som egennavn: Døden 1.c overført noget meget ubehageligt og kedsommeligt – kendt fra 1969, uformelt afgå ved døden 1 ophøre med at leve – formelt 1.a overført ophøre med at eksistere den enes død, den andens brød talemåde tab og ulykke der rammer nogen, kan være til gavn for andre den sorte død smitsom og dødelig pestepidemi der var udbredt i Europa i 1300-tallet det gælder livet eller det gælder liv eller død det er livsvigtigt; det er af allerstørste betydning døden skal have en årsag talemåde bruges for at udtrykke en almenmenneskelig tendens til at fremhæve én simpel og afgrænset årsagssammenhæng som forklaring på noget – kendt fra 1994 dødens købmænd personer der handler med varer som medfører døden for andre mennesker, fx våben eller narkotika – kendt fra 1973 dødens pølse noget som er meget kedeligt og trivielt – kendt fra 1961, uformelt død og kritte bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse eller anden følelse – gammeldags død og pine 1 bruges som mildt kraftudtryk i udråb for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse eller anden følelse 1.a bruges som mildt bandeord for at understrege en personlig holdning, en nødvendighed m.m. pinedød et spørgsmål om liv og død eller et spørgsmål om liv eller død et afgørende eller livsvigtigt spørgsmål eller anliggende for min død bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, forsikring m.m. gå i døden dø (frivilligt) • fx for en bestemt sag kamp på liv og død kamp hvor en af parterne risikerer at dø ligge for døden være lige ved at dø ligne døden fra Lübeck se træt, bleg eller sygelig ud – uformelt, spøgende på liv og død med livet som indsats; meget ihærdigt som død og djævel/helvede meget hurtigt eller voldsomt til døde 1 med døden til følge 1.a overført i høj grad; meget til døden hele livet indtil døden – poetisk, højtideligt træt til døden meget træt; så træt at man føler man skal dø død2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈdøðˀ] • intetkøn: [ˈdød] norrønt dauðr, tysk tot; oprindelig præteritum participium passiv af verbet 1 som ikke længere lever livløs levende 1.a som ikke længere er (en del af) en levende organisme 1.b overført som ikke længere eksisterer eller bruges aktivt • om fx sprog uddød levende 2 overført som er i en tilstand der ligner død 2.a uden menneskeliv, dyreliv eller planteliv 2.b uden liv og udtryk udtryksløs 2.c uden aktivitet og livlighed 2.d som er ude af drift eller ikke fungerer 2.e træt; udmattet 2.f uden følelse • evt. med en snurrende fornemmelse følelsesløs 2.g sport som ligger stille • om bold i boldspil dødboldsituation 2.h udgået som følge af reglerne for en leg eller et spil 3 som aldrig har været levende 4 se de dødes rige sted hvor de dødes sjæle ifølge en religion tænkes at opholde sig, varigt eller midlertidigt dødsrige død frikadelle frikadelle lavet af fars der indeholder kogt eller stegt kød i stedet for ferskt • typisk lavet for at bruge resterne af en kødret død i sværen overført dvask; vanskelig at opnå livlig kontakt med; kedelig død kapital formuegode eller værdier som ikke giver noget afkast, eller som ikke kan nyttiggøres død som en sild fuldstændig død stendød dødt/fladt batteri batteri som ikke længere producerer strøm dødt løb uafgjort konkurrence, kamp eller strid dødt punkt overført tidspunkt, fase eller situation hvor en person eller et forløb (midlertidigt) har mistet sin dynamik eller er gået i stå en død sild 1 overført en sag eller idé uden fremtidsudsigter – kendt fra 1966 2 overført en sløv, kedelig person gå død opbruge al sin energi (for hurtigt); gå i stykker – kendt fra 1977, uformelt kongen er død, kongen leve bruges ved proklamation af en ny konge ved tronskifte i et monarki levende død (person) som pga. mental og evt. fysisk svækkelse el.lign. lever et isoleret og apatisk liv • ofte afhængig af andres pleje grøntsag lægge død sport få bolden til at ligge stille plejer er død talemåde man behøver ikke nødvendigvis gøre som man plejer; denne gang gør vi det på en anden måde forandring fryder -død sidsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en [-ˌdøðˀ] 1 se død1 2 det at en større del af en dyrebestand, et naturområde el.lign. dør som følge af rovdrift, forurening el.lign. 3 overført det at en bestemt slags institutioner eller fænomener forsvinder i stort tal pga. dårlige (økonomiske) forhold el.lign. verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -d; præteritum participium i forbindelsen “dø bort/hen/ud”: -et [ˈdøˀ] • præteritum participium, død: [ˈdøðˀ] norrønt deyja; afledt af en rod med betydningen 'svinde hen' 1 ophøre med at leve forskønnende sove ind | gå bort | uformelt stille træskoene 1.a overført ophøre med at eksistere forsvinde 1.b overført ophøre med at fungere dø af alderdom dø i en høj alder uden at nogen interesserer sig for årsagen, eller uden at der er tale om nogen egentlig sygdom dø bort/hen forsvinde lidt efter lidt dø ud dø for egen hånd dø ved at begå selvmord – ofte forskønnende dø i synden overført undgå de ubehagelige følger af en handling man har begået dø som fluer dø (hurtigt og) i stor mængde • fx pga. en epidemi, hungersnød eller krig dø ud 1 forsvinde lidt efter lidt dø bort/hen 2 = uddø hverken til at leve eller dø af overført for lidt penge til at man kan betale sin husleje, købe ordentlig mad m.m., men dog nok til at man ikke ligefrem dør af sult lev stærkt, dø ung talemåde bruges for at udtrykke den opfattelse at det er bedre at tage chancer, leve livet fuldt ud og give efter for sine lyster end søge tryghed og faste rammer, også selvom man derved sætter livet på spil og risikerer at dø i en ung alder mens græsset gror, dør horsemor talemåde noget tager så lang tid at man ikke når det mål man har sat sig • typisk i forbindelse med langsommelig planlægning eller forberedelse operationen lykkedes, men patienten døde talemåde bruges for at udtrykke at der er blevet brugt mange resurser på at opnå et resultat der ikke er tilfredsstillende eller decideret strider mod det ønskede være ved at dø af skræk (sult, ..) være meget bange (sulten, ..) – uformelt være ved at dø (flække, ..) af grin grine højt og ubehersket døde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdøːðə] norrønt deyða, tysk töten; dannet til adjektivet død dræbe; tilintetgøre – gammeldags

Dansk Synonymordbog


  • død: bortgang, hedengang, endeligt, decessus, mors, dødsfald; tilintetgørelse, undergang, ødelæggelse
  • død: afdød, mortuus, afsjælet, hedengangen, salig; som ligger med næsen i vejret; forulykket, jf. kaput; dorsk, dvask, sløv, uddød, tom, øde, livløs; virkningsløs, kedelig

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Død,1 I. Død, en. Høysg.AG.74. uden flt.   gl. bøjningsformer: dat.-gen. døde (i forb. af, i, til døde, se u. bet. 1.2, 1.3 og 3.1; jf. Døde-); nu kun br. som adj. og adv. (se dødsens): gen. i best. f. dødsens (Holb.Ul. V.4(jf. sa.Orthogr.110). Falst.Ovid.80. Sibb. II.95. PMøll.II.44.54;
død,2 II. død, adj. intk. -t ell. (sj.) d. s. (Holb.Vgs.(1731).II.2); adv. (som regel kun i bet. 2) -t (DL.6–6–8. Grundtv. PS.VII.173. Stolpe.D.III.61. Schand.BS. 238); gradbøjn. i reglen kun i bet. 2. (glda. dødh(er), æda. døth, run. dåuðr, dǿðr, oldn. dauðr, eng.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ved dødsfald
I forbindelse med min fars død blev jeg klar over at der er forskel på begravelse og bisættelse. Men hvilken? Hedder det jordpåkastelse når man begraves med ...
halsedisse
Er ordet halsedisse et dialektord der ikke kan bruges i rigsdansk, og hvordan er det dannet?
velvære
Jeg er i tvivl om om det hedder ren eller rent velvære.
hos/ved/til; hos/ved tandlægen
Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin ...
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
fra...til
Når man ansøger om at adoptere et udenlandsk barn, skal man angive hvilken aldersgruppe man ønsker barnet skal tilhøre. Vi søgte om et barn 0-4 år og mente at ...

SprogbrevetDR

Død og fordærv
af Erik Hansen, marts 1993
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Død og ulykker
af Erik Hansen, juni 1991
Bod
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Uf
af Jørn Lund, november 1990
Svære ord
af Jørn Lund, november 1992
En ulyksalig stavefejl
af Erik Hansen, juni 1994
Svære ord
af Jørn Lund, september 1991
Brahms' eller Brahmses?
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012

Temaer

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Slang

knallert
Ordet 'knallert' er et eksempel på 'død slang', altså et ord der tidligere var et slangudtryk, men nu tilhører almensproget.
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Leg og lær

Ordmuseum

Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Norsk sprogdag 2010: "Språk på liv og død"
Norges sprogdag 2010 fejres i dag i Oslo Konserthus.
N.M. Petersen-seminar på KU
I anledning af 150-året for Niels Matthias Petersens død afholdes et seminar for at belyse hans banebrydende indsats.
2.400 sprog verden over er i fare for at uddø
Organisationen UNESCO har udarbejdet et nyt atlas der viser verdens truede sprog.
Bliv klogere på livet
Aarhus Universitet deltager i Forksningens Døgn under overskriften "bliv klogere på LIVET".
Varsler i dialekterne
Den dialektale Ømålsordbog rummer bl.a. beskrivelser af varsler fra gammel tid.
Seminar om Den Arnamagnæanske Samling
I anledning af 350-årsjubilæet for Arne Magnussons fødsel afholdes seminar på Københavns Universitet.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Dialekter i rigt mål — ny udgivelse fra Modersmål-Selskabet
Modersmål-Selskabets årbog for 2019 handler om de danske dialekter og nutidens danske talesprog.
Voksende interesse for udråbsord i dansk sprogvidenskab
Udråbsord fylder mere og mere i den digitale skrift på sociale medier. Det skaber interesse for udråbsord i dansk sprogvidenskab, skriver Politiken.
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?