Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dække

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dække sb., -t, -r, -rne (lag)
2. dække vb., -r, -de, -t; dækket af sne; dække udgifterne; et dækkende udtryk; dække over nogen; dække bord

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dække1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈdεgə] dannet af dække 1 lag el.lign. som skjuler noget 1.a overført noget som skjuler en egentlig hensigt, tilstand el.lign. spille under dække have hemmelige aftaler med nogen dække2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdεgə] fra nedertysk dekken, samme oprindelse som tække 1 helt eller delvis skjule noget eller nogen bag ved eller under noget 1.a være anbragt eller være til stede på et område (i stor mængde eller stort antal) så dettes overflade (næsten) ikke kan ses 2 yde eller udgøre en betaling af en udgift 2.a yde en økonomisk erstatning til genanskaffelse eller reparation af en genstand el.lign. i forbindelse med skade, tab el.lign. 2.b have et tilstrækkelig stort omfang til at modsvare et bestemt behov el.lign. 3 være ensbetydende med; modsvare et begreb, en idé el.lign. betydnings- eller indholdsmæssigt 3.a afspejle eller beskrive noget i overensstemmelse med virkeligheden 4 have en bestemt udbredelse; gøre sig gældende eller varetage en bestemt opgave inden for et bestemt område 4.a have en bestemt udbredelse i tid 5 forsyne et bord med tallerkener, bestik m.m. før et måltid 6 skildre en (medie)begivenhed for offentligheden 7 give beskyttelse ved angreb 8 udføre arbejde for en anden, fx ved sygdom eller ferie dæk bruges som kommando til en hund for at få den til at lægge sig ned dække af lægge noget hen over noget, især for at beskytte dette mod vand, snavs el.lign. mere formelt afdække dække bord forsyne et bord med tallerkener, bestik osv. så man kan spise ved det tage (ud) af bordet dække op 1 forsyne et bord med tallerkener, bestik, mad osv. • ofte på en festlig måde, fx med dug, servietter og lys 2 sport følge en modspiller tæt for at forhindre denne i at få fat i bolden (og score) i fx håndbold eller fodbold dække over 1 overført forsøge at skjule en hændelse, egenskab el.lign. som man ikke ønsker at omverdenen skal kende til 2 overført beskytte en mistænkt person ved at afvise at man kender noget til den pågældende sag, eller ved at give urigtige oplysninger dække ˈover lægge noget hen over en genstand el.lign. for at beskytte eller skjule den overdække dække sig 1 sikre sig mod noget, især mod at mangle noget, ved at anskaffe sig rigelige mængder af noget bestemt 2 dække over sin egen medvirken i noget ved at lade en anden eller noget andet fremstå som den egentlige ophavsmand eller årsag dækket direkte tale litteratur gengivelse af en persons ytring eller tanke, men med verbet i datid og med henvisning til vedkommende med et pronomen i 3. person dække til lægge noget hen over noget så det er (helt) skjult mere formelt tildække

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dække: lukke, låg
  • dække: bedække, overdække, beklæde, tilhylle, skjule; anrette; værne; betale, honorere

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dække,1  I. Dække, et. Høysg.AG.40. flt. (l. br.) -r (Brors.103. MO. Saaby.7). (ænyd. d. s.; fra nt. dekke, ty. decke; afl. af det u. II. dække nævnte verbum; jf. I. Dæk, Dækken, Tække) 1) lag ell. ting, som dækker noget, og som i alm. mere ell. mindre let kan fjernes.  
dække,2 II. dække, v. præt. -ede ell. (nu sj., poet.) -te (Oehl.III.231); part. -et ell. (nu sj., poet.) -t (SalmHus.569.1. Moth. D54. Kaalund.141. Recke.SB.26); vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.). (ænyd. d. s.; fra nt. dekken ell. hty. decken; egl. sa. ord som tække, se UnivBl.I.44; jf. bedække, I og II. Dæk, I. Dække, Dækkel, Dækken, Dæksel

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Typiske problemer

-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
findes trilliard, kvadrilliard og kvinttilliard?
Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Proprier og Skandinavien
Hvorfor medtages kun få proprier i Den Danske Ordbog, og hvad dækker begrebet "Skandinavien" egentlig over?
Réunion – hvad hedder indbyggerne?
Hvad hedder indbyggerne i det franske territorium Réunion?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?

SprogbrevetDR

Betydning
af Jørn Lund, september 1988
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Ukyndighed eller distraktion
af Jørn Lund, september 1988
Gylle
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Historie
af Jørn Lund, november 1991
Hospice
af Erik Hansen, marts 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Afskedsseminar på RUC
Carol Henriksen fratræder sin stilling som lektor ved Roskilde Universitet, og i den anledning fejres hun ved et seminar sammesteds.
Projektet Unbuzz forklarer hverdagens buzzwords
I små korte videoer vil Unbuzz formidle jordnære forklaringer på hverdagens ofte fluffy buzzwords.
Kulturministeren igangsætter sprogteknologisk udvalgsarbejde
Dansk Sprognævn har fået til opgave at lede et sprogteknologisk udvalg som er nedsat efter ønske fra kulturministeren.
Nordisk kunstfestival for unge
Nordisk Ljus 2014 er en rejsende kunstfestival med rig mulighed for at stifte bekendtskab med nordiske sprog og kultur.
Kathrine Thisted-ph.d.
Konference om importord: Er dansk under pres?
Kom med til konference den 7. november 2018 på Københavns Universitet, og bliv klogere på det danske sprogs tilstand.
LEDA-møde om udvælgelsen af ord i ordbøger
Den 19. september er der foredrag med titlen "Lemmaselektion ud fra kendte ord ved hjælp af semantisk model".
Studier i Nordisk 2006-2007 er udkommet
Selskab for Nordisk Filologi har udgivet bogen Studier i Nordisk 2006-2007.
Leksikon over ordbøger og leksika
Det første dansksprogede leksikon over ordbøger og leksika er nu udkommet ved forlaget Frydenlund.
Disputats om dansk retskrivning
Den 15. marts udkommer Henrik Galberg Jacobsens disputats "Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk
Links
sproget.dk's linksamling