Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ca

Mente du: cad| ca.| ac| cam | se flere forslag | cal| cap| a| c

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ca. (fork. for cirka)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ca. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) nu uofficiel form: c. = cirka Ca symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet calcium

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
ca., adv. se cirka.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
4. Dobbeltformer
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker

Typiske problemer

Ord
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

00'erne el. 0'erne
Skal der ét eller to nuller i ordet nullerne skrevet med tal?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
en eller et læk
Når jeg slår op i ordbøgerne, kan jeg se at ordet læk (i betydningen ’lækage, utæthed’) kun kan bruges i fælleskøn, altså en læk, men jeg synes oftere og ...
e-sport
Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?Jeg ved at Sprognævnet anbefaler e-sport skrevet med bindestreg, men jeg har fået en henvendelse fra en ung ...
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
halvleg
Kan man bruge ordet halvleg om pausen i en fodboldkamp? Hvornår er man begyndt på det? Og hvorfor?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Ignorere
Hvordan udtales ordet "ignorere"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Kraftedeme
Har bandeordet "kraftedeme" noget med sygdommen kræft at gøre?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Ordudvælgelse
Hvordan udvælges opslagsord til Den Danske Ordbog?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Skiberomme
Hvad er "skiberomme"?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, januar 1995
Check, tjek og tjekker
af Erik Hansen, marts 1986
Den nye Retskrivningsordbog
af Erik Hansen, september 1986
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Erik Hansen, april 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Tv-optræden øger antallet af besøg
Sproget.dk har fået over dobbelt så mange besøg efter tv-program.
Auditiv ordgenkendelse i dansk. Ph.d.-forsvar om morfologiens betydning
Torsdag den 26. marts forsvarer Laura Winther Balling ved Aarhus Universitet sin afhandling: "Morphological Effects in Danish Auditory Word Recognition".
Kronik om retskrivning og prøveresultater
Berlingske Tidende bragte d. 25. april en kronik som diskuterer grundene til at skoleelever klarer sig dårligt i prøver i dansk.
Ph.d.-forsvar om franske adverbier fredag den 9. oktober
Annemette Skot-Hansen forsvarer sin afhandling med titlen: "Franske adjektivisk afledte adverbier, der tager præpositionssyntagmer indledt med præpositionen à ...
Københavns Universitet udgiver klimaordbog
Ny klimaordbog skal hjælpe kommunikationen på vej under den internationale klimakonference.
Mette Walsted Vestergaard fra TV-A er vild med sproget.dk
På dr.dk kan man læse Mette Walsted Vestergaards artikel med overskriften "Jeg elsker opslagsværker".
Afslører dialekter politisk overbevisning?
Der viser sig at være et påfaldende sammenfald mellem de danske borgmestres partipolitiske overbevisning og den dialekt der er blevet talt i de pågældende ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
Links
sproget.dk's linksamling
Indsamling af nye ord