Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bygning_i_engelsk_wikipedia


Ordbøger

Den Danske Ordbog

bygning substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈbygneŋ] 1 fast, fritstående konstruktion med vægge og tag beregnet til at rumme fx boliger, kontorer eller varer hus | ejendom 2 det at bygge opførelse | byggeri 3 en menneske- eller dyrekrops form kropsbygning | statur bygget 3.a en genstands konstruktion eller form – sjældent

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bygning,1 I. Bygning, en. flt.(kun i bet. 2) -er. (glda. (pallatzæ oc storæ) bygninghe (Mariagerleg.53), jf. oldn. bygging; egl. vbs. til II. bygge) 1) som vbs.    1.1) til II. bygge 3 og 4.1: det at bygge ell. at blive bygget; byggearbejde. (om huse nu hellere: Opførelse). Naar Bygning forretagis, som noget paa sig haver.
Bygning,2 II. Bygning, en. vbs. til III. byge (s. d.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Ordlister

Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ikonisk, ny brug
Her på avisen har vi undret os over den omsiggribende og nok også betydningsændrede brug af ordet ikonisk. Man støder på ordet i stort set hver eneste ...
Vartov
Hvorfra stammer navnet Vartov?
-ing el. -else
Jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg skal bruge bevarelse eller bevaring i følgende sætning: Alle er enige om at bevaring/bevarelse af de gamle bygninger er ...
lapidarium eller lapidarie
I sommeren 2014 blev Chr IV’s Bryghus åbnet for offentligheden, og samtidig blev der åbnet en ny permanent udstilling i bygningen. Den har fået navnet ...
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?

SprogbrevetDR

Moderne tider
af Jørn Lund, oktober 1993
Find fem fejl
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Udtale
af Erik Hansen, april 1995
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1995
Udtale
af Erik Hansen, maj 1986
Petitjournalistik
af Erik Hansen, juni 1989
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011

Temaer

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Foredrag: Middelalderisme i dansk romantisk litteratur
Den 21. februar 2019 kan du høre Lis Møller fortælle om forskningsprojektet "Middelalderisme i dansk romantisk litteratur".
To foredrag i efteråret om syntaks
Den 3. og 5. oktober holder professor i lingvistik George Walkden foredrag på Aarhus Universitet.
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Foredrag i Selskab for Nordisk filologi om trykt og digital udgivelse
Ph.d. Krista Stinne Greve Rasmussen, Københavns Universitet, holder foredrag om skiftet fra trykt til digital udgivelse med udgangspunkt i hybridudgaven af ...
Afskedsforelæsning ved Hartmut Haberland, Roskilde Universitet
Forelæsningen holdes den 31. januar 2018 og har titlen "Og hvad har vi nu lært af det? — Over 10 års forskning i internationalisering og flersprogethed".
Danske retningsadverbier og rumlig orientering – eller: Hvorfor siger de ud til Odense?
Henrik Hovmark holder foredrag om danske retningsadverbier på Selskab for Nordisk Filologis møde torsdag d. 11. september 2008.
Udpegning af lokaliteter – nogle kognitive og socio-kulturelle faktorer
Seminar ved Henrik Hovmark, Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet.
Fortællinger om sprogdød
Foredrag om verdens døende sprog.
Voksne analfabeters dansktilegnelse
Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet fredag den 13. marts kl. 13.
"Vi blander det"
Janus Møller, videnskabelig assistent ved DGCSS, holder foredrag i Selskab for Nordisk Filologi.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?