Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: buks

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
buks sb., -en, -er, -erne (FAGLIGT bukser), i sms. bukse-, fx bukselængde

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

buks substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈbɔgs] beklædningsgenstand der dækker underlivet og omgiver hvert af benene med et kort eller langt rørformet stykke stof – fagligt bukser buk1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ken, -ke, -kene [ˈbɔg] norrønt bokkr, tysk Bock 1 han hos visse drøvtyggere 1.a han hos geder gedebuk 1.b han hos råvildt råbuk 1.c han hos får – især i bibelske tekster vædder 2 konstruktion bestående af et træstykke el.lign. der hviler på fire ben, og som anvendes som underlag eller støtte for noget 2.a gymnastikredskab til spring, bestående af en kort, læderpolstret krop med fire justerbare ben hest 3 (ældre) liderlig mand – nedsættende, uformelt 4 ophøjet sæde på en hestevogn hvor kusken sidder skille fårene fra bukkene overført sortere de(t) gode fra de(t) dårlige springe (over) buk springe over en person der står foroverbøjet, eller over gymnastikredskabet buk buk2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ket, -, -kene [ˈbɔg] kortvarig foroverbøjning af kroppen som en hilsen eller et tegn på ærbødighed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Buks Buks, en. se I. Bukse.
II. Buks, en.
(ældre spr.) d.s.s. Buksbom 1. HolbO.(u. Bux).
Bukse,1  I. Bukse, en. (Buks. Etlar.SB. 52. jf. Bangebuks, Strambuks). flt. -r (se Bukser). (glda. d s. (Skraaer.II.127); fra mnt. buxe, boxe, egl.: “buk-hose” dvs.: benklæder af bukkeskind)   1) (uden for dial. næsten kun spøg.) d. s. s. Bukser 1. vAph.(1759). *Har De sagt A, saa maa De sige B, | Og Buxen over følger Buxen under

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Bukke Bruse
Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk?
får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013

Temaer

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Nysprogets magt
Altinget publicerede fredag den 3. februar 2017 journalist Flemming Christian Nielsens klumme om det såkaldte Nysprog.