Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: brug

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. brug sb., -en, brug, -ene; i ubøjet form også itk., fx til egen el. eget brug, til denne el. dette brug, til intern(t) brug, ved daglig(t) brug, i sms. brugs-, fx brugsegenskab
2. brug sb., -et, brug, -ene (landbrug), i sms. brugs-, fx brugsstørrelse

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

brug1 substantiv, fælleskøn eller intetkøn (i ubøjet form) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -, -ene [ˈbʁuˀ] fra middelnedertysk bruk, dannet af bruken 'bruge' 1 det at bruge noget (eller nogen) til et bestemt formål mere formelt anvendelse | benyttelse 2 det at behøve eller trænge til noget behov 3 indtagelse eller forbrug af et stof, fx et nydelsesmiddel 4 udbredt sædvane gøre brug af bruge; benytte gå af brug efterhånden ikke blive brugt talens brug evnen til at tale ved sin fornufts fulde brug i stand til at tænke klart; ved forstanden tilregnelig | ved sine fulde fem være drøj (billig, økonomisk, ..) i brug have en nærmere angivet egenskab ved anvendelse eller forbrug være ved sine sansers fulde brug være i stand til at tænke klart; være tilregnelig være ved sine fulde fem brug2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈbʁuˀ] landbrugsejendom med marker, dyr, maskiner, redskaber m.m. landbrug brug og smid væk- eller brug-og-smid-væk- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbʁuˀʌsmiðˈvεg-] kendt fra 1968 det at kassere anvendelige ting og derefter købe nyt (og dermed medvirke til at øge samfundets resurseforbrug) køb og smid væk- brug og smid væk-samfund eller brug-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene uofficiel, men meget almindelig form: brug-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: brug og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige køb og smid væk-samfund brug og smid væk-samfund eller brug-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene uofficiel, men meget almindelig form: brug-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: brug og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige køb og smid væk-samfund bruge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, brugte, brugt [ˈbʁuːə] • præteritum: [ˈbʁɔgdə] • præteritum participium: [ˈbʁɔgd] fra middelnedertysk bruken; beslægtet med frugt 1 lade noget være et middel eller en hjælp til at opnå et bestemt formål eller resultat; gøre brug af anvende | benytte 1.a lade noget få sin naturlige eller sædvanlige anvendelse; gøre brug af 1.b udnytte en persons arbejdskraft, velvilje el.lign. 1.c udtrykke sig mundtligt eller skriftligt ved brug af (særlige) ord eller udtryk 1.d bevidst anvende et bestemt (magt)middel for at opnå (eller undgå) noget bestemt 2 tage af noget og anvende det (indtil der ikke er mere tilbage) 3 anvende regelmæssigt eller sædvanligvis 3.a have for vane; pleje bruge det store askebæger slang slå tobaksaske af på gulvet bruge hovedet eller bruge indersiden af hovedet tænke; bruge sine intellektuelle evner; bruge sin fornuft bruge mund skælde ud; brokke sig bruge op bruge af noget så der til sidst ikke er mere tilbage mere formelt opbruge bruge slående argumenter sætte sin vilje igennem med vold – spøgende have spidse albuer eller bruge albuerne overført hævde sig på andres bekostning have rundsave på albuerne kunne bruge synes om; finde behag i – uformelt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • brug: anvendelse, usus, benyttelse, adhibition, applikation; gavn, nytte; fremgangsmåde, skik, sædvane; bedrift, virksomhed, værk, drift

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • brug og smid væk- brug og smid væk- (1968) (produktivt førsteled)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Brug,1  I. Brug, en ell. (nu især i forb. m. adj. efter præp. til, jf. II. Brug) et. brúg. Høysg.Anh.22. flt. d. s. ell.  -e (2Makk. 4.5(Chr.VI)). (ænyd. d. s.; fra mnt. bruk, jf. ty. (ge)brauch; egl. vbs. til bruge; sml. II. Brug) 1) til bruge 1.    1.1) (nu næppe br.)
Brug,2 II. Brug, et. flt. d. s. (ænyd. d. s.; egl. sa. ord som I. Brug 1.2; i bet. 2.2 efter no. sv. bruk) 1) virksomhed, der gaar ud paa at udnytte, drive noget; drift; især om landbrugsvirksomhed.MO. alt, hvad (husmanden) kunde skrabe sammen, kastede han i Bruget og Driften.Skjoldb.SM.22. Alle de Piger og Karle, som passede Gaardens Brug, indfandt sig . . for at ønske Herskabet glædelig Jul.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Tegn
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Store eller små bogstaver?
Langt de fleste ord skrives med små bogstaver i almindelige danske tekster. Store bogstaver er undtagelsen. Men af og til bliver man i tvivl om det nu skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ikonisk, ny brug
Her på avisen har vi undret os over den omsiggribende og nok også betydningsændrede brug af ordet ikonisk. Man støder på ordet i stort set hver eneste ...
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
kommitteret
Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller ...
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
at lande en aftale
Formuleringen at lande en aftale lyder forkert. Plejer man ikke at indgå en aftale?
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
epicenter
Den Danske Ordbog definerer epicenter således: 'punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum'. Ordbogen kender altså ikke til at ordet ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?

SprogbrevetDR

Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Racisme
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1994
Falske venner
af Erik Hansen, oktober 1986
Fornavn
af Jørn Lund, september 1989
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen, oktober 1985
Tak for nu!
af Erik Hansen, januar 1986
Kort
af Jørn Lund, februar 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Anerkende
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Pia03_512K_Stream.mp4
Er der forskel på hvilke bandeord unge med indvandrerbaggrund bruger ift. andre unge?
Pia03_512K_Stream.webm
Er der forskel på hvilke bandeord unge med indvandrerbaggrund bruger ift. andre unge?

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Kilder
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sproget på de digitale og sociale medier
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Mediernes brug af politisk ladede udtryk
DR og Politiken laver nye retningslinjer for brugen af ordene "fjumreår" og "cafépenge".
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Odense baner vejen for fremtidig brug af talegenkendelse
En revolution af offentlige sagsbehandleres arbejde kan være nært forestående.
Brug Retskrivningsordbogen bedst muligt — og undgå stavefejl!
Dansk Sprognævn tilbyder gratis undervisningsmateriale om at slå op i Retskrivningsordbogen.
Alle har brug for dansk sprogteknologi!
Mange taler om sprogteknologi og kunstig intelligens, men hvad er det egentlig, og hvad kan det gøre for os?
Sprogdebat i Norge
En studievært i NRK har fået Kringkastingsprisen for at bruge sin dialekt på en god måde.
Generationerne bruger næsten lige meget engelsk
Unge har flere engelske ord i deres talesprog end andre generationer - men det er især pga. ordet okay. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn.
Generationerne bruger næsten lige meget engelsk
Unge har flere engelske ord i deres talesprog end andre generationer - men det er især pga. ordet okay. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn.
Han, hon og ... hen?
I Sverige er der i øjeblikket debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), 'hen', som alternativ til 'han' og 'hon'.
'Han' erstattes af 'hun' på universitet i Slovenien
I Sloveniens hovedstad Ljubljana vil et af universitetets fakulteter erstatte maskulint køn med feminint køn i juridiske tekster.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Infoark2
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
infoark
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992